Leder

Demokraterne håbede, at et markant flertal ville give Trump en næse. Det skete ikke

Præsident Trump viste sig at være mere populær hos de amerikanske vælgere, end Biden-kampagnen, demokrater og de liberale medier havde forestillet sig. Trods det er Biden favorit til at vinde en kneben sejr i valgmandskollegiet, men resultatet kan trække ud
Donald Trump krævede på valgnatten atmyndighederne i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin skulle ophøre med at optælle de tidligt afgivne stemmer.

Donald Trump krævede på valgnatten atmyndighederne i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin skulle ophøre med at optælle de tidligt afgivne stemmer.

Chris KLEPONIS

Debat
5. november 2020

Meningsmålinger havde i dagene og ugerne op til valgdagen stillet i udsigt, at et markant flertal af de amerikanske vælgere ville give præsident Donald Trump en næse og sende ham hjem til Mar-a-Lago i Florida.

Det var et narrativ, Joe Bidens kampagne, de demokratiske vælgere og liberale medier havde gjort til deres budskab i de sidste uger af valgkampen. Demokraten ville ifølge denne fortælling langt overgå Hillary Clintons sejrsmargin ved landsvalget i 2016, mens Bidens præstation i svingstaterne ville være lidt mindre overbevisende, lød det.

Det skete imidlertid ikke. Biden var i en god position onsdag til at vinde de nødvendige 270 stemmer i valgmandskollegiet og indtage Det Hvide Hus, men resultatet var ikke skrevet i sten, inden alle stemmer var optalt i svingstater som Michigan, Pennsylvania, Nevada og Arizona. Selv i den røde sydstat Georgia herskede der usikkerhed om resultatet. Onsdag aften dansk tid erklærede CNN dog Biden vinder i Wisconsin.

Opgørelsen af stemmefordelingen mellem de to kandidater i alle 50 delstater pegede i retning af en gentagelse af landsresultatet i 2016. Tidligt onsdag aften dansk tid havde Biden vundet 50,2 procent af de optalte stemmer i de 50 delstater, mens Trump stod til at få 48,2 procent.

En relativ smal margin på to procentpoint var ikke, hvad et gennemsnit af meningsmålinger pegede på i de sidste par dage inden valget. Her stod Biden til at vinde med otte point. Men det er muligt, at han vil øge sin føring med et par procentpoint, efter at stemmerne er optalt i alle delstater i et præsidentvalg, hvor valgdeltagelsen er noget højere end i 2016. Meget tyder på større valgdeltagelse,  men det ser ikke ud til, at Bidens præstation bliver markant bedre end Clintons. 

Efter fire år med Trumps uforudsigelige og i perioder kaotiske regeringsførelse nyder præsidenten  stadig en lige så stor opbakning hos vælgerne, som han gjorde ved valget i 2016. USA er lige så splittet en nation som for fire år siden.

Den tidligere republikanske guvernør i Ohio, John Kasich, ramte nok plet, da han onsdag på CNN sagde, at det er på tide, at begge sider rækker hånden ud til hinanden og prøver at identificere, hvad de har til fælles, og hvad de kan samarbejde om. Der er behov for en dialog, som den amerikanske historiker Joseph Ellis sagde i et interview i Information onsdag.

Og dialog og samarbejde får utvivlsomt de bedste vilkår, hvis Joe Biden kommer til at lede USA i de næste fire år. Og det er også, hvad republikaneren Kasich – der åbent har erklæret sin støtte til Biden – forventer vil ske.

Baseret på de seneste fire års erfaring ville en papirtynd sejr til Trump i valgmandskollegiet og et nederlag på tre millioner stemmer i landsvalget dog næppe have anspore ham til at holde inde med sin opsplittende retorik. Tværtimod. Amerikanerne vil få mere af samme skuffe, og demokraterne og medierne vil fortsætte deres krig mod en præsident, de fortsat opfatter som illegitim. Washington vil forblive dysfunktionel.

Mudret facit i svingstater

I modsætning til opinionsinstitutternes fejlagtige forudsigelse af resultatet for landsvalget var resultater fra svingstaterne mere mudrede. Nogle steder ramte de ret præcist. Det gælder for eksempel North Carolina, hvor Trump formodes at vinde i et tæt løb. I Georgia var det onsdag dødt løb, som forudset i meningsmålinger.

Og som spået var der tæt løb i Arizona – en rød delstat, som Biden regner med at vriste fra Trump. Hvis det lykkes, og Biden sammen med Wisconsin også tager Michigan fra præsidenten, er han oppe på 269 valgmandsstemmer. Hertil kan han lægge to valgmandsstemmer fra et distrikt i Nebraska og i Maine og nå lige over det magiske tal 270.

I svingstaten Florida og i republikanske Ohio ramte opinionsinstitutterne derimod ved siden af. Trump sikrede sig solide sejre begge steder.

Måske den største overraskelse blev, hvor tæt løbet er i de historisk demokratiske delstater Michigan og Wisconsin, hvor Trump havde besejret Clinton med yderst smalle marginer i 2016.

I meningsmålinger blev Biden udnævnt til storfavorit i begge stater med en vindermargin på 8-12 procentpoint. Men onsdag vandt han Wisconsin med en smal margin og lå i spidsen i Michigan med kun 0,6 procentpoint, hvor 92 procent af stemmerne var optalt. Det antyder, at en mulig Biden-sejr her også vil være smal.

Således synes mange kommentatorers profeti, at præsidentvalget ville blive afgjort i de tre delstater i Midtvesten at være gået i opfyldelse, dog med det forbehold, at en Biden-sejr i Georgia kan afgøre valgets udfald.

Sabotage af brevstemmer

I Midtvesten kan optællingen blive forsinket med flere dage. I de tre svingstater har demokratiske guvernører siden foråret forsøgt at overtale deres republikansk styrede parlamenter til at lade valgtilforordnede begynde at tælle tidligt afgivne stemmer i en periode inden valgdagen.

Men de republikanske lovgivere har kategorisk afvist at ændre valglovene. Det antages, at de fulgte en anbefaling fra Trump-kampagnen, der i lang tid har planlagt at få stoppet optælling af brevstemmer dagen efter valget og prøve at bestride deres gyldighed ved domstole i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin og om nødvendigt ved højesteret. En republikansk strategi, der bl.a. skal ses i lyset af de positive meningsmålinger for Joe Biden i de tre delstater.

Sent på valgnatten bekræftede præsident Trump denne strategi, da han i en tv-transmitteret tale forlangte, at myndighederne i de tre midtveststater hører op med at tælle millioner af tidligt afgivne stemmer. Ikke overraskende lå præsidenten på det tidspunkt i spidsen.

På den anden side, sagde Trump, burde optællingen i Arizona og Nevada fortsætte. Her var han på det tidspunkt bagud. Herefter fremsatte præsidenten en trussel: Hvis de lokale myndigheder ikke adlød, ville han gå direkte til højesteret med krav om at gribe ind.

Men en præsident kan ikke uden videre gå til højesteret. Han skal følge retlige procedurer, hvilket betyder, at Trump-kampagnen skal kunne dokumentere, at valgmyndighederne i de respektive delstater optæller stemmerne på en måde, der er i strid med forfatningen.

Det var præcist, hvad George W. Bushs kampagne gjorde under præsidentvalget i Florida i 2000, og fik medhold i. Højesteret beordrede et stop for optællingen på et tidspunkt, hvor Bush førte med 562 stemmer i Florida. Det sikrede ham nok valgmænd til at besejre Al Gore.

Teoretisk set er det muligt for Trump-kampagnen at sende advokater til valgstederne og i et tæt løb gøre indsigelse mod for eksempel en ukorrekt udfyldelse af stemmesedler. Den kan også kræve en omtælling af stemmerne, hvis marginalen er meget smal.

Men alt i alt er det yderst begrænset, hvad præsident Trump kan gøre for at manipulere en optælling, som demokratiske indenrigsministre i Arizona og de tre midtveststater overvåger.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tror faktisk Trump har evnen til at tale sig til en sejr. Selv om han har tabt. Han forlader næppe det Hvide Hus med en anerkendelse af en Demokratisk sejr.

"Den tidligere republikanske guvernør i Ohio, John Kasich, ramte nok plet, da han onsdag på CNN sagde, at det er på tide, at begge sider rækker hånden ud til hinanden og prøver at identificere, hvad de har til fælles, og hvad de kan samarbejde om. Der er behov for en dialog, som den amerikanske historiker Joseph Ellis sagde i et interview i Information onsdag."

Men er det realistisk og hvilke andre muligheder er der .

Biden Will be President, but Can He Govern? – Larry Wilkerson
https://theanalysis.news/interviews/biden-will-be-president-the-institut...

Ole Arne Sejersen

Ja, pressens spinatfugle flagrer med en forskræmt skræppen bort fra den gren, Trump har sat saven i.

Jeg har et bud på hvorfor valgresultatet afviger fra meningsmålingerne: Nogen vil ikke stå ved,at de vil stemme på Trump,for det lyder ikke så pænt.

Jeg tror,der er lidt af det samme i Dk,hvor Dansk Folkeparti flere gange har fået et væsentlig bedre valg end meningsmålingerne forudsagde.

Mads Kjærgård

Ja fandens' oldemor døde ikke pga. manglen på dårlige undskyldninger. Flertallet af amerikanere ønsker ikke Wall Street ind i det Hvide Hus. Jeg forstår ikke hvorfor den danske befolkning vil?

Jeg begriber ikke, hvad du vil med denne leder, Martin Burcharth. Jo, noget med at række hånden ud og samarbejde. Det er da en idé. "Demokraterne håbede, at et markant flertal ville give Trump en næse. Det skete ikke." Om Trump har fået en næse og om hvor lang den er, er det den store bekymring for folk omkring dig lige nu, demokrater eller ej? hvad vil du fortælle os læsere?

Jeg håber så inderlig, at der kommer et andet menneske i præsidentembedet i USA og at mange vil kunne tale anderledes sammen og trække vejret lidt mere frit. Og ja, klimaet.

Jan Fritsbøger

jeg vil ikke udelukke at trump måske slet ikke er så populær som stemmerne antyder, måske har han fundet en metode til at snyde og har brugt den,
altså er der måske tale om overføring når han beskylder demokraterne for snyd, han snyder selv og bilder sig ind at det er det normale, med andre ord,
han tror valghandlingen haldler om hvem der er bedst til at fuske! , og da han faktisk ER en nærmest genial FUSKER giver det jo mening,
at han mente "at han ikke kunne tabe valget" som han jo flere gange har udtalt, og hans medløbere tror på det fordi de gerne vil.

Jan Fritsbøger

rettelse "at han mente "at han ikke kunne tabe valget" som han jo flere gange har udtalt, og hans medløbere tror på det fordi de gerne vil."
der skulle have stået: at han mente "at han ikke kunne tabe valget" som han jo flere gange har udtalt giver dermed mening, og hans medløbere tror på det fordi de gerne vil.