Danske imamer og islamiske autoriteter råber ikke særligt højt i islamdebatten. Faktisk taler de så lavt, at de færreste etniske danskere kan nævne navnet på én eneste af dem. Deres fravær har betydet, at den vigtige debat om islams rolle i samfundet oftest er overladt til politikere og meningsdannere, der på hver deres fløj reducerer islam til noget, som stemmer overens med deres eget standpunkt.
Men hvad ved vi egentlig om de mennesker, der repræsenterer over 250.000 danske muslimer, og deres syn på religion? Information har i serien Islamskolen den seneste måned bedt seks af dem forklare, hvad islam betyder for dem, og hvordan man som muslim bør praktisere islam i Danmark.
Selv om imamerne ikke styrer danske muslimer – det er eksempelvis kun fem til syv procent af muslimerne, der dukker op til fredagsbøn – repræsenterer de et bredt udsnit af de måder, muslimer fortolker islam på.
På overfladen deler de seks det samme udgangspunkt: De er muslimer, opvokset i Danmark og har efter mange års studier et indgående kendskab til islam.
Men ligesom der er store forskelle på en protestantisk og en katolsk præst, er der også stor forskel på, om man er sunni-, shia-, ahmadiyyamuslimsk eller sufistisk imam.
På fundamentale områder som synet på demokrati, reformation og tværreligiøse ægteskaber udtrykker imamerne vidt forskellige holdninger.
Shiamuslimske Mohammad Khani mener eksempelvis, at alle muslimer bør sætte »koranen over grundloven«, mens ahmadiyya-imamen Muhammad Zakaria Khan argumenterer for, at islam og sekularisme går hånd i hånd.
Sunnimuslimske Imran Munir bin Husayn mener ikke, der er brug for en reformation af islam, mens Tessie Jørgensen skriver, at ligesom Luther og Kierkegaard reformerede kristendommen, kan en islamisk reformation »implementeres i muslimske miljøer baseret på islamiske traditioner«.
Sherin Khankan vier tværreligiøse par, mens Mohammad Khani er imod »ægteskaber, hvor parret ikke deler de samme overbevisninger«. Khankan mener også, at der »intet modsætningsforhold er mellem islam, sekularisme og demokrati«, mens Taimullah Abu-Laban fra Hizb ut-Tahrir mener, at et sekulært livssyn »fylder livet med apati og tomhed«.
Både imamernes og offentlighedens ansvar
Det viser tydeligt, at der ikke findes én form for islam, og den mangfoldighed bør den offentlige debat også afspejle.
Men imamerne er også enige om især tre ting.
For det første mener de alle, at Koranen dikterer, at alle danske muslimer er forpligtede til at overholde dansk lovgivning.
For det andet er hovedparten af dem enige om, at islams budskab i lighed med kristendommen handler om næstekærlighed og barmhjertighed.
For det tredje er de fleste af dem enige om, at den gennemsnitlige muslim og ikkemuslim ved for lidt om islam. Mange muslimer praktiserer en »firkantet udgave« af islam og er afskåret fra »sjælen« i religionen, mener Husayn. Den danske befolkning »er blevet berøvet et kendskab« til Koranen, skriver Abu-Laban.
Men hvorfor ved muslimer og ikkemuslimer så lidt om islam? Svaret er først og fremmest, at imamerne har svigtet deres ansvar – over for deres egen menighed såvel som over for den danske offentlighed.
Alt for mange moskeer har importeret udenlandske imamer, der sidder på moskeens prædikestol og taler arabisk uden kendskab til samfundet, sproget og kulturen. Kun 30 procent af moskeerne prædiker på dansk. Det har store konsekvenser for den måde, både muslimer og ikkemuslimer forstår religionen på – noget, som flere af kronikørerne er enige i.
Kritikken er ikke møntet konkret på deltagerne i kronikserien. Sherin Khankan og Mohammad Khani deltager eksempelvis jævnligt i den offentlige debat.
Men når islam, som det er tilfældet lige nu efter en ny bølge af terrorangreb i Europa, igen er højt på den politiske dagsorden, skal vi høre fra flere af dem. For det er dem, der er mest kvalificerede til at gøre os klogere på religionen.
Derudover er der for få progressive imamer, der ikke bare står på mål for at overholde lovgivningen, men som aktivt taler for eksempelvis ligestilling og en accept af homoseksuelle.
På den anden side har offentligheden også svigtet sit ansvar. Siden terrorangrebene 11. september 2001 har vi næsten uafbrudt diskuteret islams rolle i Vesten, men vi har ikke interesseret os nok for, hvor mangfoldig islam er. Når islam er noget forskelligt, alt efter hvem man spørger, bør vi alle – politikere, medier og borgere – vide og præcisere, hvilken udlægning af islam vi kritiserer.
Det vil ikke bare kvalificere den offentlige samtale og gøre os klogere på, hvad vi reelt er uenige om. Det er også vejen væk fra de generaliserende fordomme, der gør, at muslimer alt for ofte stigmatiseres i islamdebatten.
Islamskolen – et nysgerrigt blik på islam
I Danmark snakker vi meget om islam, men ved vi egentlig, hvad vi snakker om? Ligesom det at være kristen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, er en muslim heller aldrig bare en muslim. Information spørger i denne kronikserie en række danske imamer og islamiske autoriteter, hvad islam betyder for dem, og hvordan man bør praktisere islam i Danmark.
Seneste artikler
Jeg har mærket sexismen og den seksuelle vold i islam på egen krop
21. november 2020Samtlige imamer i Informations islamserie glemmer at nævne den sociale kontrol og seksuelle vold, som mange kvinder udsættes for i islams navn. Jeg har selv levet i et voldeligt islamisk ægteskab i 17 år og ved, at for mange kvinder er det normalen, skriver Meriam Sejr i dette debatindlægIslam er foranderlig og mangfoldig – men vestlige imamer blokerer for forandringer
4. november 2020Islamiske retslærde, der bryder med traditionelle fortolkninger, har opnået anerkendelse i udlandet. Men herhjemme negligerer imamerne de nye fortolkninger af islam. Blandt årsagerne er sprogbarrierer og udbredt social kontrol, skriver Tessie Jørgensen, der har kandidatgrader i islam fra både København og Qom, i kronikserien IslamskolenImam: Tørklædet symboliserer, at kvinder er mere end deres udseende
2. november 2020Islam stiller lige store krav til mænd og kvinders kyskhed, men holder fast i, at der er forskelle på mænd og kvinder, og at der derfor ikke er noget galt i, at man udtrykker hengivenhed til hinanden og til islam forskelligt, skriver imam Mohammad Khani i dette debatindlæg
Endelig begynder diversiteten at dukke op. Lad os da nu for guds skyld få en åben debat blandt muslimer om hvordan integrationen kan realiseres. Så kan vi andre måske også blive udfordret på danskheden.
@Danmark og undervisning
Kan vi ikke få en styrket undervisning i de forskellige religioner og deres historie Buddhisme Hinduisme, Islam, Jødernes historie, den katolske kirke, den koptiske kirke, den protestantiske kirke og den anglikanske kirke, samt naturreligioner.
Ateisme og ikke troende det skal være med på programmet i religionsundervisningen.
Uden viden om religioner bliver der hurtig plads til rygter og fordomme, som kan politiseres og misbruges.
Jeg ser gerne, at vi opbygger en national uddannelse i Islam, således at vi selv kan stille med danske imamer der forkynder deres budskab på dansk og at vi ikke skal se på rejsende tvivlsomme prædikanter, som er med til at sprede deres ligeså tvivlsomme budskab.
Det kan ikke understreges tydeligt nok. Islamisme er en totalitær ideologi skabt af mennesker, som ønsker magt over hele samfundet. Men ideologien er forankret i nutidens menneskeskabte konflikter medens Islam er en religion som rækker 1.000 år tilbage og sikkert også 1.000 år frem, hvis vi ikke har ødelagt vores egen jordklode forinden med alle vores ulykker.
At kortslutte Islam med Islamismen svarer til at beskylde vi kristne for at være personligt ansvarlige for de blodige korstog i middelalderen, for udryddelsen af Inka kulturen i Sydamerika og for heksebrændinger i middelalderen. Det er en politisk kortslutning som misbruges til at skabe frygt afstand og distance mellem mennesker af forskellig tro og forskellig overbevisning.
Det er en meget vigtig og efterlyst debat, som tages op her. To årtier er gået her i landet uden at denne debat har været på tapetet. Det hele har været overskygget af forestillingen om Islam forestillingen om Islams mulige rolle i Danmark men ikke af nuancerne. For hvert troende individ er ligeså forskellig som alle ikke troende individer.
Tak for dette indlæg til Mahamad Bakher Sabah
VH
KFK
@Kim Folke Knudsen, når vi forbinder (kortslutter?) islamisterne med islam, så skyldes det, at de udføre deres ugerninger i islams navn, og med direkte henvisning til Koranen, og det foregår her og nu. Ikke svært at se den sammenhæng, synes jeg. Heller ikke svært, at adskille islamister fra gruppen af muslimer, når ansvaret skal placeres, og det er som bekendt den første forudsætning, for at kunne tage fat om problemet.
At forbinde handlinger begået mange generationer tilbage, i en helt anden kontekst, kan vel også have sin teoretiske begrundelse i en eller anden sammenhæng, men at overføre ansvaret for datiden ugerninger til nutidens kristne, er stupidt. Din spekulative sammenligning af de to scenarier er derfor intetsigende og helt ubrugelig, så vidt jeg kan gennemskue.
Når dette er sagt, vil gerne anbefale viden og oplysning som et godt værn mod polarisering. Det gælder også viden om islam. Men, når dette videnskort trækkes, som en trumf, der skal fjerne fokus fra det vi ser og oplever i den virkelige verden, hopper jeg fra. Vi må dømme hinanden på vores handlinger, og ikke bortforklare ugerningerne med henvisning til hvad der står i en bog.
Religion har et fælles ophav og religioner adskilles gennem årtusinder, alt efter hvordan mennesker lever et givet sted på Jorden.
En fælles religion opfattes forskellige af nomader, fastboende landbrugere og folk der lever af at fiske. Selv fiskere kan få vidt forskellige opfattelser af en fælles religion, for en der fisker i en sø har ikke de samme levevilkår som en fisker der fisker i åbent hav med frodige brændinger og bølger.
Sådan har urreligionen udviklet sig gennem årtusinder til de mange forskellige religioner eller mangel på samme, som der eksisterer i dag.
Vil vi mennesker opleve at se en forståelse af de mange forskellige religioner, er det vigtigt at kende ophavet til, hvorfor vi mennesker har fået religionen ind i vores dagligdag, ikke kun i dag, men også for mange tusind år tilbage.
Hvad var det der skete, dengang naturreligionerne gik over til personificerede religioner, som vi stort set alene har i dagens verden.
Inden for de sidste mange årtier er der opstået de spirituelle grupper, som i store træk hælder til de opfattelser naturreligionerne havde af naturens fænomener, i en moderne version.
Er det muligt at få en fælles forståelse af, hvorfor den enkelte specifikke religion netop kom på det tidspunkt den er kommet på og hvad der var årsagen til dens opståen, vil mange misforståelser pludselig forsvinde, uden at vi behøver at underlægge os en specifik religions holdning til hvordan livet leves.
Der er forskellige krav til, hvordan det er muligt at overleve i en glohed ørken og hvordan det er at overleve i et snedækket skovområde. De to forskellige levevilkår skaber også forskellige opfattelser af, hvordan samme religion opfattes.
Vil vi gerne opleve respekt for hinandens religioner, er det blot at komme i gang med en åben dialog om hinandens religion og hvordan vi hver især opfatter den andens religion, uden at vi opfatte hinandens udtalelser som værende respektløse over for vores egen religion.
Det er den åbne dialog der er svær.
Hermed en opfordring til imamerne. Sæt jer sammen og drøft jeres religion igennem og sørg for, at jeres medlemmer forstår det samfund de befinder sig i.
Anvend jeres viden til at oplyse både den ene og den anden vej. Ingen af os bliver bedre stillet ved at være skråsikre i vores egen opfattelse.
Det er også vigtigt måske især for imamer. Intet kan læses absolut. Alt det vi læser bliver tolket i selve læsingen. Forståelsen af det læste vil altid være afhængig af den læsende!
Tak for at tage emnet op . Her bare en lille bemærkning til - "Danske imamer og islamiske autoriteter råber ikke særligt højt i islamdebatten. Faktisk taler de så lavt, at de færreste etniske danskere kan nævne navnet på én eneste af dem." -
Men hvorfor råber de ikke op , det er nok fordi at de få der har taget debatten er blevet behandlet og nedgjort af folk .
Mht. at kende navne kan der mod spørges, hvor mange danske folkekirkepræster for ikke at tale om biskopperne er kendt i den danske befolkning. På stående fod kan jeg kun huske Sørine Gotfredsen der er præst i Jesuskirken , men det er kun fordi hun optræder her og der og alle steder med islam kritiske meninger. Samt Poul Joachim Stender , der taler om dufte, mad osv. og også er ret brugt i medierne.
Erik Jensen
Det er for simplistisk det du siger.
Tag dette eksempel, Omar Hussein og andre har aldrig tillagt religion nogen som helst betydning, men bliver på ganske få uger radikaliseret og begår et attentat i religionens navn. Hvor placeres ansvaret? religionen som de aldrig har skænket en tanke, og som aldrig har spillet en rolle i disse unge mænds liv, helt op til ugerne inden deres handling? eller er der reelt tale om andre faktorer så som psykiske, sociologiske mv. der har skubbet disse drenge ud over afgrunden. Religionen er dermed blot brugt til anledningen så døden ikke er forgæves? Man kan vel sagtens argumentere for, at blot fordi en ugerning dedikeres til nogen/noget af gerningspersonen, så er det ikke nødvendigvis den rigtige kobling at lave.