Leder

Biden ved, at kun en bred koalition kan bringe hans klimaplan i havn

Biden demonstrerer i en klimatale og flere dekreter, at han ved hvor stærke kræfter han er oppe imod – og at han besidder visioner, handlekraft og politisk dømmekraft
Præsident Joe Biden – her sammen med sin særlige klimaudsending, John Kerry – lykkedes i sin klimatale med at binde drømmen om en ny amerikansk økonomi, hvor omstillingen til en bæredygtig grøn økonomi skal være fuldbyrdet i 2050, sammen med de første nødvendige konkrete tiltag, han selv kan tage i kraft af sin position.

Præsident Joe Biden – her sammen med sin særlige klimaudsending, John Kerry – lykkedes i sin klimatale med at binde drømmen om en ny amerikansk økonomi, hvor omstillingen til en bæredygtig grøn økonomi skal være fuldbyrdet i 2050, sammen med de første nødvendige konkrete tiltag, han selv kan tage i kraft af sin position.

Mandel Ngan

Debat
29. januar 2021

Gennem historien har visionære amerikanske præsidenter hurtigt lært på jobbet, at det ikke er nok at mobilisere alle ministerier og agenturer samt partikolleger i Kongressen omkring et enkelt projekt for at få det udmøntet i praksis og blive til virkelighed. Det kræver en bred koalition af meningsdannere, aktivister, organisationer og erhvervssektorer.

Bill og Hillary Clinton lærte lektien i 1993-94, da deres plan om universel sundhedsforsikring blev knust af en kampagne bestående af private sygehuse, forsikringsselskaber, lægeforeninger, medicinalindustrien og republikanske politikere. Præsidenten og førstedamen tabte slaget, fordi de havde undervurderet modstandernes evne og vilje til at forsvare deres økonomiske interesser, og – måske værst af alt – havde Clinton ikke lanceret en effektiv uddannelseskampagne og mobiliseret en bred skare af interesseorganisationer.

Det er tydeligt med præsident Joe Bidens lancering af hans regerings visionære klimapolitik onsdag i Det Hvide Hus, at han ikke agter at gentage Clinton-parrets fatale fejltrin.

Biden har også gjort brug af erfaringer indhentet som vicepræsident. Barack Obama kom for sent i gang med sine klimainitiativer, undervurderede modstanden i begge partier i Senatet og brugte aldrig sit kateder i Det Hvide Hus til at gøre rede for det presserende behov for at gribe klimaudfordringen alvorligt an, endsige lave reklame for vedvarende energikilder på sine rejser rundt i USA.

Præsidentens tale på »Klimadagen i Det Hvide Hus« onsdag antyder, hvor gennemtænkt regeringens planer er. Vi ved allerede, at Biden sidste sommer nedsatte en arbejdsgruppe bestående af førende demokratiske politikere, klimaaktivister, repræsentanter for grønne erhverv og – yderst vigtigt – fagforeninger.

De fik i opdrag at lave en skitse til en omstilling af USA’s energiøkonomi og infrastruktur. Efter valgsejren i november hyrede Bidens hold klimaeksperter og økonomer til at udforme en plan med input fra alle interessenter.

Bidens tale er visionær, fordi det lykkes for ham at binde drømmen om en ny amerikansk økonomi, hvor omstillingen til en bæredygtig grøn økonomi skal være fuldbyrdet i 2050, sammen med de første nødvendige konkrete tiltag, han selv kan tage i kraft af sin position.

En ambitiøs plan

Dekreterne, han underskrev onsdag, er naturligvis kun de første skridt. Længere inde i kalenderåret vil det egentlige slag skulle udkæmpes, når en klimalov og infrastrukturplan lægges frem i begge Kongressens kamre. Inden da vil opbakning og modstand i en broget kreds af interessenter være blevet udkrystalliseret gennem lobbyvirksomhed, offentlige kampagner og debat i medierne.

Først på det tidspunkt vil det stå klart, hvad Biden-regeringen realistisk forventer at kunne gennemføre af klimatiltag i Repræsentanternes Hus og dernæst i Senatet. Tidsrammen blev allerede afsløret onsdag, hvor Bidens særlige klimaudsending, John Kerry, i en briefing kunne meddele, at regeringen planlægger at udmelde USA’s opdaterede reduktionsmål for udledning af drivhusgasser i april.

Målene forventes at være mere ambitiøse – mellem 50 og 70 procent reduktion af USA’s udslip i 2030 med 2005 som basisår. De præcise tal vil blive offentliggjort under USA’s værtskab for topmødet, Climate Leaders Summit, som finder sted på Earth Day 22. april. De største udlederlande er indbudt.

Biden-regeringen undervurderer næppe modstanden. Allerede onsdag og torsdag væltede det ind med indvendinger og protester fra den fossile industri, især olieselskaber, samt fra senatorer i delstater, hvor olie- og naturgas udgør en vigtig del af beskæftigelsen.

Kritikken er især rettet mod et dekret, som fastfryser uddeling af leasingkontrakter til at bore efter olie og naturgas på føderalt ejede landområder og nær kyster. Hvilken mening giver det at nedlægge arbejdspladser midt under en recession, lød indvendingen fra flere republikanske senatorer.

Brancheorganisationen American Petroleum Institute fremhæver, at USA i dag er selvforsynende med energi, og at en reduktion af amerikansk energiproduktion uden en tilsvarende stigning i vedvarende energi vil give udslag i ny import af olie. Men denne kritik ser bort fra, at en del eksisterende leasingkontrakter på føderale landområder er uudnyttede.

Til gengæld kunne Biden konstatere støtteerklæringer fra den hastigt voksende grønne energisektor og endda en lidt ulden opbakning fra Det Amerikanske Handelskammer. De rige og indflydelsesrige Big Tech-koncerner bakker endvidere op om hans klimaplan.

Og Biden gør sig selv og klimasagen en kæmpe tjeneste ved at fokusere som en laserstråle på at skabe nye og vellønnede job. Det bliver utvivlsomt nøglen til politisk succes og omstilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Biden-administrationen gør ligesom Socialdemokraterne i Danmark; fremlægger acceptable politiske mål og sigtelinjer for moderate og progressive - og går derpå i forbrødring med deres såkaldt politiske modstandere, mens de kalder det et nødvendigt og fremsynet forhandlingssamarbejde.

I Danmark har vi just kunnet konstatere at børnenes minister er diskriminationens og tvangspædagogikkens medister - og at minkbranchen med Dansk Erhverv, Dansk Industri og deres politiske lejesvende i specielt V og K som pressionsgrupper så let som nærmest ingenting kan presse overkompensationer ud af den socialdemokratiske regering. Som i parantes bemærket også er syrienkrigeres børns onde stedmødre og barnebrudebekæmpere i åndsfællesskab med bl.a. et førhen ikke-stuerent parti.

Jeppe Bundgaard og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Husk Emma Goldmans ord; If voting changed anything, they'd make it illegal.
Og Mark Twains; If voting made a difference, they wouldn’t let us do it.

Jeppe Bundgaard, Pia Nielsen, Mogens Holme og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Men for en sikkerheds skyld har de i Danmarks Riges Grundlov, Lov nr. 169 af 5. juni 1953 tilføjet denne paragraf 29, Stk. 1.:

Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i
stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som
fattighjælp, medfører tab af valgret.

Daniel Joelsen

og gad vide hvor helhjertet man støtter en klimaplan, når man som Kerry ejer en private jet sammen med sin kone?