Leder

#FreeBritney-bevægelsen kan ikke adskilles fra den sexistiske mediekultur, den nu kæmper imod

En The New York Times-dokumentar har igen puttet popikonet Britney Spears på alverdens forsider, og fanbevægelsen #FreeBritney hyldes for at tage til genmæle mod en sexistisk mediemaskine. Men #FreeBritney var aldrig opstået uden sladderpressens økosystem af faldne engle, der genopstår som martyrer
Britney Spears skriver autografer til fans i Las Vegas. En ny dokumentar om Spears sætter fokus på fanbevægelsen #FreeBritney, som kæmper for at få et værgemål mod Britney Spears ophævet.

Britney Spears skriver autografer til fans i Las Vegas. En ny dokumentar om Spears sætter fokus på fanbevægelsen #FreeBritney, som kæmper for at få et værgemål mod Britney Spears ophævet.

Ritzau Scanpix

Debat
19. februar 2021

Britney Spears var først barnestjerne, så sexet popikon og siden til grin, efter hun under et psykisk sammenbrud i 2007 barberede sig skaldet for rullende paparazzikameraer. Siden 2008 har hun været umyndiggjort i et værgemål, hvor hendes far har haft juridisk og økonomisk bestemmelsesret over hendes handlinger og formue. 

En fanbevægelse under hashtagget #FreeBritney har siden 2019 kæmpet for at få værgemålet ophævet. Nu synes hele verden at have fået øjnene op for den mediemæssige udskamning, hun var genstand for i 00’erne, og som til dels førte til umyndiggørelsen, efter en The New York Times-dokumentar om bevægelsen og Spears’ historie er gået verden rundt. 

Det er disse Britney-aktivister, som har sat fokus på en værgemålslovgivning i USA, der lader til at være så fuld af huller, at en ung kvinde med fuld gang i karrieren kan fratvinges selvbestemmelse og være tvunget til at betale dem, der bestemmer over hende. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her