Ny undersøgelse af Scandinavian Star: Hatten af for Hækkerup

Som den første danske justitsminister har Nick Hækkerup (S) medgivet, at danske myndigheder aldrig tilbundsgående har undersøgt ejer- og forsikringsforholdene bag katastrofeskibet Scandinavian Star, hvor 159 personer omkom som følge af en række påsatte brande natten til den 7. april 1990.

På et samråd i november stillede justitsministeren sig åben over for at iværksætte en undersøgelse af ejer- og forsikringsforholdene, hvis Folketingets partier kunne finde en passende ramme. Indtil videre ser der ud til at være gode muligheder for at skabe et bredt flertal.

Så hatten af for Hækkerup, der har modet til at gøre op med den falske melodi, som er kommet fra hans forgængere de seneste årtier, og desuden modet til at vriste sig fri af, hvad Justitsministeriets embedsværk i årevis har skrevet af indstillinger om den sag.

Rutinemæssigt har justitsminister efter justitsminister således fastholdt, at ejer- og forsikringsforholdene skam var blevet grundigt eftersøgt, sådan som det tilbage i dagene lige efter katastrofen blev aftalt mellem de nordiske lande, at danske myndigheder skulle.

Senest Søren Pape Poulsen (K), der for snart to år siden sagde til Folketinget, at han ikke fandt grundlag for at igangsætte yderligere danske undersøgelser. »Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad det skulle være,« som Pape udtrykte sig.

I disse uger diskuterer Folketingets partier, hvordan en undersøgelse kan tilrettelægges. Og hvis folketingsmedlemmerne undervejs skulle have brug for at få genopfrisket deres kendskab til katastrofen og dens tragiske følger, anbefales den dokumentarserie, som stadig kan ses på dr.dk. Under alle omstændigheder er justitsministerens klare erkendelse af, at ejer- og forsikringsforholdene ikke tidligere er blevet undersøgt, et solidt udgangspunkt at holde fast i.

På samrådet advarede Hækkerup også mod at nære for høje forventninger til en kommende undersøgelse. Det er en rimelig advarsel, hvis det eneste succeskriterium er, at den kommende undersøgelse skal ende med domfældelse af den eller de, der strøg tændstikkerne eller gav ordre dertil.

Netop det har i øvrigt været anklagemyndighedens og embedsværkets flittigst benyttede argument mod ny efterforskning: Der er ikke udsigt til, at det vil kunne føre til en strafferetlig tiltale.

En klassisk kriminalgåde

Det er langtfra første gang, at Folketinget har Scandinavian Star på dagsordenen. Tværtimod har sagen været rejst på i hvert fald fem samråd og 330 udvalgsspørgsmål foruden høringer og beslutningsforslag. Men sagen har ikke tidligere været behandlet i en fælles stemning på tværs af partierne af, at der skal ske noget. At det kort sagt er nu eller aldrig.

Det ligger i sagens natur, at mordbrandene på Scandinavian Star nødvendigvis må være påsat af nogle, der var ombord på skibet på dets sidste tur fra Oslo til Frederikshavn. I den forstand er katastrofen en klassisk kriminalgåde om en forbrydelse i et lukket rum.

Og ja, det er langtfra er sikkert, at mordbrandene vil kunne opklares: Gerningsstedet findes ikke mere, skibet er for længst hugget op, flere af de centrale besætningsmedlemmer er afgået ved døden, og det samme er mange af de erhvervsadvokater, der i sin tid havde med sagen at gøre.

Uanset hvad er ejer- og forsikringsforholdene vigtige at få undersøgt og klarlagt, så langt det overhovedet er muligt. Det kan måske give svar på, om der var nogle, der havde gavn af de påsatte brande.

Og om der er det mindste hold i, hvad støttegrupper, overlevende, pårørende, private efterforskere og flere journalister gang på gang har beskrevet, nemlig at skibet var forsikret for det dobbelte af sin reelle handelsværdi, og at de påsatte brande var et led i omfattende forsikringssvindel. Og at ejerkredsen var langt mere vidtforgrenet end forretningsmanden Henrik Johansen, der i 1993 blev dømt i Højesteret som den ansvarlige reder.

Umiddelbart synes Folketingets partier at have to vidt forskellige veje at vælge imellem: En politimæssig efterforskning eller en historisk udredning.

Enten etableres der en undersøgelse, hvor erfarne kriminaleksperter får adgang til sagens mange dokumenter og tillige får mulighed for at udspørge alle involverede samt inddrage andre landes myndigheder.

Eller også iværksættes en historisk udredning, der primært kommer til at basere sig på papirsporet, altså en kortlægning af, hvad der tidligere er sket og måske navnlig ikke sket.

I respekt for de 159 ofre for en af de største uopklarede kriminalgåder i danmarkshistorien må man håbe, at Folketinget enes om den politimæssige undersøgelse.