Leder

Bidens forslag til en global skatteordning for multinationale selskaber bryder dødvandet

USA giver med sit forslag om en global minimumsskat, pålagt de 100 største multinationale selskaber, et pust til drøftelserne i OECD om en global ordning. Men Bidens udspil ignorerer desværre ulandenes behov
Joe Biden anser en international skatteordning som en kærkommen lejlighed til at få USA’s største koncerner til at yde et større bidrag til hans bestræbelser på at forbedre landets velfærdssystem

Joe Biden anser en international skatteordning som en kærkommen lejlighed til at få USA’s største koncerner til at yde et større bidrag til hans bestræbelser på at forbedre landets velfærdssystem

Evan Vucci

Debat
10. april 2021

Det er en kendt sag, at præsident Donald Trump anså sig selv for at være en gudbenådet forhandler Det er lige så velkendt, at Joe Biden anser sig selv for at være indbegrebet af en multilateralist.

Nu snart 100 dage efter sin tiltrædelse viser det sig, at Biden er bedre end Trump til at engagere sig i forhandlinger med internationale partnere, hvis resultater kan gavne både USA og det internationale samfund – det egentlige formål med multilateralt samarbejde.

Et dagsaktuelt eksempel er Biden-regeringens banebrydende forslag til et globalt skattesystem, der i denne uge blev sendt til 135 lande, herunder 36 OECD-lande og medlemmerne af G20-gruppen (altså Kina, Indien, Rusland og Brasilien).

I en tale mandag omtalte finans- og økonomiminister Janet Yellen kort USA’s udspil uden at sætte kød på. Fredag kunne The Financial Times løfte sløret for detaljerne efter at have læst det 21 sider lange dokument.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Biden-administrationen bekymrer sig kun om u-landes ressourcer/potentiale som markeder - og forslaget om den globale selskabsskat skal fremme en diskurs, som muliggør en øgning af den amerikanske selskabsskat; for ellers kan Biden-administrationen ikke finansiere dens just fremlagte infrastrukturplan.

En infrastrukturplan, som har adskillige mangler og klart underfinansieret - men hvis nu de amerikanske elitepolitikere reducerede landets krigsmaskine til omkring det halve (hvilket ikke ville indvirke synderligt på amerikansk militærs status som globalt suverænt), så ville man kunne få råd til at eftergive studiegæld, indføre offentlig sygesikring og en minimumsløn som ikke udsulter halvtreds procent af den amerikanske arbejdsstyrke. Men det vil man ikke, og Demokraterne fører derfor en symbolpolitik, som ingen strukturel progression har. Det samme gælder dette forslag om en global selskabsskat - og imens trapper Biden-administrationen brudfladerne politisk, økonomisk og militært overfor Rusland, Kina og Iran ... hvormed de militære udgifter fortsat vil være stigende.

Mogens Holme, Peter Gløde og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

optrapper

Hele dette område flyder til fordel for de enorme multinationale virksomheder, der tjener deres penge i nogle lande, og derefter blot flytter skattepligtigt overskud til lav-skatte-lande.

Men der skal langt mere gennemgribende forandring til for at skabe en vis social retfærdighed. Og måske bør man også se på frihandels-landenes måde at tjene penge på.

Men det er i hvert fald godt, hvis dette initiativ igangsætter nye tanker og innovationer omkring dette forsømte emne. Faktisk har emnet været forsømt siden kolonitidens dage.

Frihandelszoner er én blandt flere af verdens priviligerede staters måder at fastholde den globale ulighed på; de er i bund og grund asociale vækstkatalysatorer - men de markedsføres som udtryk for 'internationalt samarbejde' og knyttes dermed til et tilsyneladende modent og ansvarligt, moderne samfundsperspektiv.