Leder

Dansk menneskeretsaktivist har nu siddet fængslet i ti år i Bahrain. Regeringen må genoverveje sin strategi

Udenrigsministeriet er bange for, at offentlig kritik vil gøre regimet i Bahrain mindre tilbøjelige til at frigive den danske menneskeretsforkæmper Abdulhadi Al-Khawaja. Problemet er bare, at det stille diplomati risikerer at gøre det omkostningsfrit for regimet at opretholde fængslingen
Systemkritiske demonstranter med en plakat af menneskeretsforkæmper og danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja ved en demonstration i 2012. Det er i dag ti år siden, at maskerede sikkerhedsstyrker trængte ind i hans lejlighed og første ham bort.

Systemkritiske demonstranter med en plakat af menneskeretsforkæmper og danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja ved en demonstration i 2012. Det er i dag ti år siden, at maskerede sikkerhedsstyrker trængte ind i hans lejlighed og første ham bort.

Ahmed Jadallah

Debat
9. april 2021

Fredag er en sort dag for dansk diplomati. Det er i dag ti år siden, at maskerede sikkerhedsstyrker i ly af natten trængte ind i den dengang 50-årige danske statsborger Abdulhadi Al-Khawajas lejlighed i Bahrain, slog ham bevidstløs og førte ham bort.

Den anerkendte bahrainskfødte menneskeretsforkæmper, der var en af de ledende kræfter i de fredelige protester mod landets diktatoriske regime under Det Arabiske Forår, har siddet fængslet lige siden, dømt til livstid ved en skueproces for at ville »omstyrte kongedømmet«. Han er blevet udsat for grov tortur både fysisk, psykologisk og seksuelt.

I ti år har skiftende danske regeringer arbejdet for at få ham frigivet. Og i ti år er det mislykkedes.

Det bør give anledning til at genoverveje den nuværende diplomatiske strategi. Hvor daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tilbage i 2012 tordnede mod regimet, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) engagerede sig personligt, har linjen de seneste mange år været, at sagen skulle håndteres diskret bag lukkede døre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

erik pedersen

Mon ikke indsatsen fra regeringen havde været stærkere og mere larmende, hvis det var en etnisk dansk statsborger?

Mvh Hanne Pedersen

Peter Mikkelsen, Carsten Wienholtz, Mads Berg, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Jens Ole Mortensen, Ete Forchhammer , Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man må lade at mandens entusiasme for demokrati, hvilket man ikke samtidig kan sige om hans intelligens.

I en oliestat som Bahrain, der i lighed med de andre Mellemøstlige oliestater har kongedømmer, og hvor olien betaler alt for folket igennem hele livet, hvem vil dog skifte det liv ud med noget så fjernt som demokrati.

Det er vel som i de andre omkringliggende kongedømmer, statens oliepenge betaler alt fra vugge til grav for borgerne, - fri uddannelse, lægehjælp, hospitalsindlæggelse og alsken muligt andet betalt med "det sorte guld", - hvorfor dog lave om på det vil mange uden tvivl tænke.

De lande er uden tvivl særdeles svære at foretage politiske omvæltninger i, for en tanke om et demokrati, - der måske end ikke engang kan fortælle hvad den vil sætte i stedet for - udover "demokrati", hvad det så end betyder af "merværdi" i folks hverdag.

- Det kunne vel nok være et meget bedre fængselsophold han oplevede, men kulturen derned er åbenbart ikke til det.

Svend Jespersen

Så skal vi se det endnu en gang her ca. ti år senere: Abdulhadi Al-Khawaja beskrives som ”Den anerkendte bahrainskfødte menneskeretsforkæmper, der var en af de ledende kræfter i de fredelige protester mod landets diktatoriske regime under Det Arabiske Forår…”.

Ja, dele af oprøret var fredelige, ja, herhjemme ville Abdulhadi Al-Khawaja aldrig være blevet dømt for at ville ”omstyrte kongedømmet” og smidt i fængslet og tortureret for det. Men, at kalde ham for en anerkendt menneskerettighedsforkæmper, det vidner om det ukendskab, det meste af Vesten også for ti år havde til hele baggrunden, og hvad der reelt skete.

Abdulhadi Al-Khawaja arbejder arbejder tæt sammen med sine to døtre, Zainab og Maryam, og den form for demokrati og menneskerettigheder, de arbejder for, er i shiamuslimske klæder, når de taler til muslimer. Hvad andet kan det være, når Ayatollah Ruhollah Khomeinis iranske revolution er et af deres forbilleder?

Lasse Skou Andersen

@Svend Jespersen
Har du noget som helst belæg for det? Og hvordan forklarer du tweets som dette fra Maryam Alkhawaja, hvis hun er varm tilhænger af det iranske regime? https://twitter.com/maryamalkhawaja/status/1326253063737401344?s=21

Gert Romme, Erik Karlsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

@Lasse Skou Andersen .

Jeg har arbejdet 11 år i alt på Bahrain mellem 1980 og 1994. En af mine kollegaer blev arresteret ifm. oprørsforsøget i 1981. Det førte til en interesse for at følge med i landets historie og udvikling senere. Da blogging blev, ikke just vidtspredt, men dog mere anvendt, blev jeg bruger på bl.a. hjemmesiden https://mahmood.tv/ og et par andre, hvor jeg kunne følge med en del mere bag linjerne end de fleste. Jeg kunne på hans hjemmeside følge med i mange begivenheder på en måde, som de fleste ikke kendte til, f.eks reaktionerne på henrettelsen af Saddam Hussein i 2006. Et par timer efter hængningen var der link til en håndholdt video af hele begivenheden med begejstringsråbene og forhånelserne inkluderet.

Også starten på oprøret ved Pearl Roundabout i 2011 kendte jeg gennem Mahmood’s Den til, før nyhederne om det begyndte at dukke op.

Du bruger et link til et tweet fra Maryam Al-Khawaja. Jeg vil gøre det samme:
https://www.blogger.com/comment.g?blogID=14334408&postID=112192673373299...

Her er endnu et link:
https://religion.wikia.org/wiki/Bahrain_Centre_for_Human_Rights

Mange af de ”uheldige” links om Khawaja-familien er ”forsvundet” gennem årene, og nogle af dem kan man med stor sandsynlighed antage er blevet fjernet. Det gælder f.eks. et billede af og henvisning til én af døtrene, som skulle holde en tale i London ved fejringen af én af årsdagene for Khomeinis revolution og et billede af én af dem med et stort portræt af Khomeini på væggen bag hende.

Svend Jespersen

@Lasse Skou Andersen .

Jeg glemte desværre endnu et link med en kortfattet beskrivelse af Bahrain:

https://www.opendemocracy.net/en/bahrain_3846jsp/

Efter min opfattelse, er der tale om menneskerettighedsaktivister.

Nu er Danmark ikke det eneste vestlige land i Europa, der borgere, der er sporløst forsvundet i Bahrain. Faktisk er der en række, og bl.a har Sverige også en, så måske burde landene gå sammen, og gøre noget konstruktivt.

Amnesty International:
"Urimelige retssager mod demonstranter, online kritikere af regeringen og pårørende til disse personer fortsatte, ligesom anden undertrykkelse af ytringsfriheden. Gruppeprocesser med et for stort antal tiltalte, i nogle tilfælde svarende til masseprocesser såvel som andre uretfærdige retssager, fortsatte også. Fanger blev mishandlet og i nogle tilfælde tortureret. Indenrigsministeriets ombudsmand, regeringens nationale institution for menneskerettigheder (NIHR) og kontoret for offentlig anklagemyndigheds særlige efterforskningsenhed (SIU) forblev ineffektive til at beskytte menneskerettigheder og straffe krænkelser. Kvinder stod over for forskelsbehandling i henhold til Bahrains lov. Fængselsforholdene var dårlige. Dystre levevilkår for vandrende arbejdstagere efterlod dem særligt sårbare over for infektion under COVID-19-pandemien."

Svend Jespersen

@ Gert Romme.
Titlen ”menneskerettighedsaktivist” er ikke beskyttet, så enhver kan benytte den, og jeg vil også give dig ret i, at nogle af Khawaja-familiens aktiviteter hører herunder. Og ja, jeg kender en del til hvor mange brud på normal, anstændig opførsel, regimet på Bahrain er skyldigt i. Jeg har f.eks. et par gange været i selskab med en vis Ian Henderson, chef gennem en årrække for National Security Agency på Bahrain.

Men jeg vil stadig fastholde, at hvis nogle personer kalder sig menneskerettighedsaktivister, og jeg derefter finder ud af, at de betragter Lenin, Mao, Khomeini eller lignende som deres idealer, så ville min første indskydelse være et højlydt: ”Øhh…..?”