Leder

Enhedslistens had til EU er større end viljen til forandring. Forhåbentlig er det ved at ændre sig

Decideret EU-begejstrede bliver Enhedslisten næppe i nogen nær fremtid. Men forhåbentlig vil partiet i det mindste nå til den erkendelse, at EU er en politisk kampplads, hvor modstanderen først og fremmest er højrefløjen, ikke institutionerne
Tidligere borgmester Mikkel Warming er en del af et netværk, der nu vil arbejde for et opgør med Enhedslistens EU-modstand.

Tidligere borgmester Mikkel Warming er en del af et netværk, der nu vil arbejde for et opgør med Enhedslistens EU-modstand.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
6. april 2021

2022 kan blive året, hvor Enhedslisten fuldender sin transformation fra et revolutionært protestparti til et moderne, resultatsøgende venstrefløjsparti.

Det står klart, efter at et netværk bestående af blandt andet tidligere borgmester Mikkel Warming og tidligere folketingsmedlem Keld Albrechtsen har bebudet, at de vil arbejde for et opgør med Enhedslistens EU-modstand, når partiets program er oppe til revision på næste års årsmøde.

Skulle det lykkes, vil det være en historisk omvending for partiet. De gamle kommunistiske og socialistiske partier, som Enhedslisten blev grundlagt på ruinerne af, har altid kæmpet for at få Danmark ud af EU. Og det var i høj grad EU-modstanden, der ved valget i 1994 bragte Enhedslisten i Folketinget for første gang.

Men hvor det dengang var SF-formand Holger K. Nielsen, der blev buhet ud af Fælledparken på grund af sin omvending fra kategorisk nejsiger til at bakke op om Maastricht-traktaten med fire danske forbehold, tyder meget på, at det i dag er Enhedslisten, der er ude af trit med sine vælgere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mogens Sommer Madsen

Det er på høje tid at Enhedslisten melder sig ind i kampen mod snæversynet nationalisme og uhyggelige diktatoriske globale spillere i en tid, hvor kloden politisk er under opbrud og forandring . EU er en nødvendighed i denne kamp - et stærkt og folkeligt EU. Hvad skal vi stille op med et parti, der på den måde klokker rundt i nationalkonservativt andemad - giv os en troværdig social, klimaopmærksom og europæisk stemme - vi kan stemme på!

Kim Benzon Knudsen, Emil Thøgersen, Erik Karlsen, Josephine Kaldan, Hans Jørgen Larsen, Dennis Tomsen, Fam. Tejsner, Jesper Frimann Ljungberg, David Zennaro, Torben Siersbæk, Jørgen Tryggestad, Anne-sophie Hjort, John Stahlschmidt Møller, Erik Belhage, Susanne Kaspersen, Erik Jarlnæs, Carsten Hansen, Niels Bønding, Søren Fosberg, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Henriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men har EL ikke allerede ændret sin helt afvisende linje - ved at opstille til EU som EL og ikke gennem Folkebevægelsen mod EU.
Har de ikke stemt og arbejdet for klima og sociale forbedringer i EU.?

EL skal vel ikke gentage alle SF's fejl og lægge sig ned hver andet øjeblik bare for at vise at de er ansvarlige osv.--- Men hvad er det SF egentlig er ansvarlige for - mere socialnød , ringer vilkår for klimaet, osv...

Kim Benzon Knudsen, Lars Bo Jensen, Søs Jensen, John Andersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Erik Jarlnæs, Steen K Petersen, Gitte Loeyche, Michael Cholewa-Madsen, Ebbe Overbye, Mikael Benzon, Marianne Stockmarr, Jan Jensen, Pia Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Der er en latent mulighed for at EU går i opløsning af sig selv. EU har ikke løst nogle af de store kriser på tilfredsstillende måde. Og beslutninger de tages såmænd også stadig udfra snævre nationale økonomiske interesser. Og så er flere af medlemslandene skattelylande. Den neoliberale politik med nedskæringer på velfærden og voksende ulighed i alle medlemslande har gjort det tydeligt for store dele af befolkningerne at EU ikke er et folkeligt projekt. EU er for de rige og velhavende.

Der er nogle der mener at den neoliberale ære er ved at være forbi. Og det er der også små tegn på at den måske er. Lad os da håbe det. Men selve konstruktionen af EU er problematisk og hvordan ændre på den. Hvad kan gøre den mere handlingsdygtig og mere demokratisk på samme tid. Direkte valg til kommisærposterne?

Og det kan selvfølgelig være et problem at EU parlamentet ikke afspejler de parlamentariske flertal i medlemslandene.

https://www.votewatch.eu/blog/bad-mapping-of-the-parliament-a-recipe-for...

lars pedersen, Estermarie Mandelquist, Nille Torsen, Jette Steensen, Michael Waterstradt, Hanne Utoft, Erik Jarlnæs, Steen K Petersen, Jørgen Skov Nielsen, P.G. Olsen, Alvin Jensen, Michael Cholewa-Madsen, Jan Jensen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Sikke dog en omgang arrogant, snæversynet og bedrevidende bavl. "Tranformation til moderne, resultatsøgende venstrefløjsparti" fordi et lille netværk har foreslået at opgive den grundlæggende modstand mod EU.

Skal det mon forstås sådan, at hvis man er modstander af EU er man en bagstræberisk og umoderne? At fordi man tillader sig at repræsentere et bestemt synspunkt er man per definition ikke interesseret i at skabe resultater eller bidrage til udvikling?

Hvor er det trist at en lederskribent i Danmarks velnok bedste avis på lederplads sætter lighedstegn mellem modstand mod EU og modstand mod internationalt samarbejde. Hvor er det trist og forstemmende, at den samme elitære opfattelse, der lå bag både Brexit og Trumpisme, både mellem og på linjerne jubler over et scenarie hvor den udbredte og folkelige EU-skepsis - hvis ikke ligefrem modstand - ikke fremover vil være repræsenteret i Folketinget.

Man kan sagtens bidrage i et konstruktivt og forpligtende samarbejde, selv om man grundlæggende er imod EU. Man kan sagtens være tilhænger af internationalt samarbejde, selv om man foretrækker at Danmark står udenfor EU.

Vi har endnu til gode at opleve en folkeafstemning, der indikerer at cirka halvdelen af den danske befolkning er i det mindste skeptisk i forhold til EU. Hvor er det pisseærgerligt at man ikke lytter mere til den skepsis fremfor at juble over at et lille netværk af has beens i Enhedslisten åbenbart også vil skide på hvad deres vælgere egentlig mener og ofre (endnu) et princip på den nødvendige politisk uhellige alter.

lars pedersen, Estermarie Mandelquist, Jes Balle Hansen , Nille Torsen, John Andersen, Flemming Berger, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Hanne Utoft, Benny Jensen, Steen K Petersen, Gustav Alexander, Lars Schmidt, Jørgen Skov Nielsen, Alvin Jensen, Michael Cholewa-Madsen, Marianne Stockmarr, jens christian jacobsen, Irene Clausens, Jan Jensen, Pia Nielsen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er fantastisk at læse, i Information, at det er vigtigt at være positivt engageret i EU - for at bekæmpe højrefløjen ...
Gad vide, hvem der menes med højrefløjen?

Det er ikke Merkels CDU - og heller ikke Ursula von der Leyens CDU, selv om det tyske, kristeligt-konservative parti nok i min ungdom ville være blevet kaldt højrefløjen. Især da efter reformer, som virkelig holder fagforeningerne nede. Reformer, der har skabt "working poor" - reformer, der står bag fx de enorme slagterier med importeret arbejdskraft som kolonnearbejdere. Lavtlønnede kolonnearbejdere, ansat af underentreprenører, stort set uden rettigheder.
Slagterier, hvortil svin fra danske svinefabrikker transporteres levende i dagevis.

Det er heller ikke Macrons EM - selvom jeg personligt har noget svært ved at få øje på det sociale i det såkaldt social-liberalistiske parti.

Det er heller ikke den spanske regering, der har fængslet de catalanske folkevalgte i masser af år for at afholde en vejledende folkeafstemning. For det er anerkendt af EU - det er jo i overensstemmelse med den spanske forfatning! Og så glemmer vi, hvordan den kom til, forfatningen. Vi glemmer også at tale om den ved samme lejlighed indsatte kongefamilie, og korruptionen, og svindlen.

Højrefløjen er blevet noget meget snævert. Måske trods alt Orban i Ungarn? Men hvordan man vil bekæmpe ham i EU - det står mig ikke ganske klart.

Flemming Berger, Mogens Holme, Claus Høeg, Steen K Petersen, Søren Løvborg, Michael Gyes, Alvin Jensen og Michael Cholewa-Madsen anbefalede denne kommentar

@ Pia Nielsen,

Nu følger jeg EU ganske tæt, og jeg har i hvert fald ikke fundet noget som helst, der tyder på, at EU er ved at gå i opløsning. Tvært i mod har EU i langt de fleste medlemslande langt større folkelig opbakning i disse år end nogen sinde før.

Det er korrekt, at både Kina og Rusland hver for sig forsøger at skyde en kile ind mellem visse medlemslande og EU. Og i øvrigt gør det med nogen helt overfor korrupte populistiske politikere, men denne holdning ser kun ud til at få et begrænset folkeligt medvind i 2 af disse medlemslande.

Til gengæld er det ganske sandsynligt, at EU bliver delt op i 2 eller flere hold i nærmeste fremtid. Og det skyldes, at visse medlemslande, - herunder de største EU-lande, vil har mere gang i EU-samarbejdet via mere effektiv beslutningsproces og nærmere integration.

Her vil modvillige lande som Danmark selvfølgelig blive hægtet af, hvis ikke man skifter politisk signal. Men det er ikke det samme som at træde ud af unionen.

Hvordan har du i øvrigt tænkt dig, at lande som Danmark skal kunne klare sig udenfor toldsamarbejdet, uden en enorm tilbagegang i levevilkår og velfærd?

Erik Karlsen, Josephine Kaldan, Fam. Tejsner, Jesper Frimann Ljungberg, Carsten Hansen, René Arestrup, Niels Bønding, Inge ambrosius, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Mihail Larsen, Thomas Andersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

EU kunne jo også se Brexit som et wake-up call for EU. Men det er som om man kun vil anlægge det syn at det vil få EU skepsis og den sidste rest af modstand til at forsvinde. Er det ikke både et arrogant og naivt syn på befolkningerne i medlemslandene. De skal skræmmes ind - trues med den højreekstremisme som foretagenet selv genererer. Så vågn da op og gør noget der overbeviser os om at dette projekt er for befolkningerne og ikke kun for de rige og velhavende.

Mennesker drukner stadig i Middelhavet og EUs håndtering af pandemien har kostet 1000-vis af borgere i EU livet.

lars pedersen, Nille Torsen, Michael Waterstradt, Hanne Utoft, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Michael Cholewa-Madsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Ok. Så Inf. mener, at Enhedslisten skal erkende at højrefløjen er fjenden ikke institutionerne (i EU). Det er da at afspore debatten.

Kig over her på højrefløjen i Østeuropa, som, hvis Enhedslisten kigger derover, i øvrigt kører EU rundt i manegen.

Men kig ikke på institutionernes lister over skattely, som mangler de slemme skattely. Kig ikke på institutionernes EURO-politikker, som modarbejder vækst og arbejdspladser. Kig ikke på institutionernes hemmelige handelsaftaler. Osv, osv.

Enhedsliste kig på højrefløjen ellers er i selv national-konservative...........Information. WTF..............

Michael Waterstradt, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Michael Gyes og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Gertt Romme
Fra tidligere diskussisoner ved jeg at du har det svært med at dokumentere de bombastiske synspunkter du bringer til torvs. Jeg prøver alligevel igen-igen:
'..Tvært i mod har EU i langt de fleste medlemslande langt større folkelig opbakning i disse år end nogen sinde før.'
Dokumentation? Især dokumentation der er mindre end to år gammel. Corona har til fulde vist hvad EU ikke kan klare. Og flygtninge og migranter? Og autoritære stater i EUs midte? Og fratagelse af fagforeningers rettigheder (Frankrig)?
'..Det er korrekt, at både Kina og Rusland hver for sig forsøger at skyde en kile ind mellem visse medlemslande og EU..'
Har du glemt USA, der tvinger EU-lande til at importere bl.a. amerikanske soya-produkter hvis ikke de vil i handelskrig med landet?? Har du glemt den kæmpe handelsaftale som Kina og EU har indgået for en måned siden? Og som USA og den europæiske højrefløj synes er frygtelig? Er det en kinesisk 'kile' som dumme Merkel ikke kan gennemskue?
Det kunne være fantastisk hvis Danmark kunne blive 'hægtet af' som du skriver og nøjes med en told- og handelsaftale med EU.
Så hold ud i Enhedslisten. Vi er mange der ikke er EU-begejstrede.

Josephine Kaldan, Mogens Holme, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Steen K Petersen, Michael Gyes og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Pia Nielsen 9.46:
Den anden side af mønten, er at EU har vedtaget temmeligt store hjælpepakker - milliarder af kroner - der skal hjælpe de lande der er hårdt ramt af pandemien. Så vidt jeg kan se det, så har hjælpepakkerne da også det sigte at hjælpe befolkningerne i medlemslandene. Det sker bla. ved at en del af bevillingerne er rettet mod den omstilling der skal ske, hvis vi skal ud på den anden side klimakrisen.
Selve håndteringen, som du kritiserer, er jo i alt fald delvist også bundet i at de forskellige nationalstater har ineffektive offentlige forvaltninger (det kan man bla. erkyndige sig om, blot ved at studere strukturerne i Tyskland!).

Angående Brexit: hvordan mener du Brexit skal forstås som wake-up call?

Højreekstremisme: ja højreekstremisme skal bekæmpes, uanset hvor den dukker op. Netop derfor er det også vigtigt at få foretaget en grundig analyse af, hvad der driver denne ekstremisme og udforme en demokratisk politisk strategi der kan imødegå ekstremismen. Det gode spørgsmål er hvordan man så gør det? Kan vi forestille os, at vilkårene for denne bekæmpelse er langt mere positive ved at vi melder os ud af EU? Ud fra den betragtning at årsagen til ekstremismen forsvinder? Eller bekæmper vi ekstremismen i et politisk fællesskab, med den øvrige europæiske venstrefløj?

Endeligt angående befolkningerne: der er jo faktisk tilslutning til EU, i befolkningerne. I øjeblikket er der et flertal her i landet, der ikke ønsker at Danmark meldes ud af EU. Dette flertal er steget, siden Storbritannien meldte sig ud af EU. Dette bør da, i det mindste, lægge op til en overvejelse over hvordan en kritisk venstrefløj skal forholde sig i dette spørgsmål.

mvh. poul.

Gert Romme

"Hvordan har du i øvrigt tænkt dig, at lande som Danmark skal kunne klare sig udenfor toldsamarbejdet, uden en enorm tilbagegang i levevilkår og velfærd?"

Det er typisk at tilhængere forfalder til enten - eller retorik. Og med hensyn til leveviklkår og velfærd så er det ikke noget EU har været fremragende til at sikre befolkningerne . det er tvært imod og netop derfor at befolkningerne vender dem ryggen og i værste fald stemmer på højreekstremistiske partier som lover dem guld og grønne skove.

Eu har netop IKKE sikret velfærden. EU har ført nedskæringspolitik der har gjort folk utrygge - øget prekariatet med underbeskæftigelse og arbejde med lønninger der skal suppleres med offentlige ydelser for at slå til, læg dertil en kæmpe ungdomsarbejdslkøshed i flere lande. Mon ikke EU skulle gøre noget ved det.

Hvordan kan EU på samme tid blive mere effektiv og demokratisk folkeligt baseret? Er det overhovedet muligt.

Mogens Holme, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Steen K Petersen, P.G. Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Pengepolitikken er under pres. Stater med egen valuta kan financiere deres gæld uden at låne pengene. I Danmark kræver det en ændring, men i UK er det en realitet. Og det måske det vi kommer til at opleve at de vælger at gøre.
Dermed bliver neoliberalisternes mantra om at statens budget er at sammenligne med et husholdningsbudget et tydeligt bedrag. Det vil gå op for flere og flere at deres nedskæringer og syn på statsbudgetter er falsk information. Og deres ideser om nødvendigheden af at privatisere monopoler og infrastruktur direkte forbryderiske mod befolkningerne.
Der er snart ikke et eneste land på kloden der ikke er forgældet og nu presses af social uro og en voksende mere og mere ekstrem højrefløj. Ja det burde få dem dernede - eliten - til at stoppe udsalget af infrastruktur og deres nedskæringspolitik. Men så er spørgsmålet kan det overhovedet lade sig gøre med den opbygning og de institutioner der eksisterer uden at det krakkelerer.

Estermarie Mandelquist, Michael Waterstradt, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Pia Nielsen 06. april, 2021 - 09:03

Jeg er helt med på direkte valg til kommissærposterne ....

og EU Parlamentet skulle selv kunne vælge sin egen formand -
og i øvrigt selv bestemme om det vil opretholde flytte-cirkusset imellem Brussels og Strasbourg med en fast månedlig uge i Strasbourg - eller om det vil flytte sit sekretariat væk fra Luxembourg.
Pt ligge Parlamentets Generalsekretariat i Brussels med underafdelinger i både Strasbourg og Brussels.

Det er jo alt sammen stort set at gøre grin med folk -
i hvert fald de personer, som orker at være EU parlamentarikere.

Kort sagt: Rådet af Stats- & Regeringschefer styrer EU -
og den magt har de ikke i sinde at opgive til fordel for luftige demokratibetragtninger.

Poul Erik Pedersen

Jens Christian Jacobsen 9.58:
Du påpeger de kriser EU ikke har kunnet klare. Her tager du fat i både corona, flygtninge og migranter.
Mht. corona: så skyldes noget af den dårlige håndtering jo også, at de enkelte stater selv har haft svært ved at håndtere corona-krisen. Der er jo ganske stor forskel på, hvorledes de enkelte stater har tilrettelagt deres forholdsregler. Vi kan jo bare se på hvor stor forskel der har været mellem den danske og den svenske regerings politik på området. - Og det er så oven i købet to lande, der på det økonomiske og velfærdsmæssige område er forholdsvis sammenlignelige. Resten af de europæiske lande, har så vidt jeg da ved, lagt vidt forskellige strategier til grund for pandemibekæmpelsen. Dette mener jeg da må stille det væsentlige spørgsmål, om man kan belaste EUs institutioner for at have fejlet på området. I det tilfælde at man mener at EU-institutionerne faktisk har fejlet, så må man vel spørge sig selv om alternativet ville have været en langt mere ensartet og fælles formuleret europæisk strategi? Er svaret ja - ville det så ikke også have betydet en langt mere indgribende, overnational regulering af medlemslandenes corona-strategi?

Man kan påpege, at de samme overvejelser gør sig gældende i spørgsmålet om flygtninge og migranter. Når det ikke lykkes EUs institutioner at komme igennem med en fælles strategi på området, så skyldes det jo netop modstand imod dette fra nogle af de østeuropæiske lande i EU-medlemskredsen. Vi er da enige om at idealet ville have været at landene havde havde været solidariske og løftet opgaven i fællesskab. Men: også her i landet har bla. DF slået syv kors for sig, for at dette skulle komme til at ske! Så på dette felt er det vel egentligt et spørgsmål om ikke analysen af, hvorfor EU fejler må inddrage flere faktorer i en årsagsforklaring.

Den autoritære stat i EU: EU bestemmer jo ikke udfaldet af de enkelte landes parlamentsvalg, det gør vælgerne! Det er naturligvis klart at venstrefløjen, også her i landet, må foretage en analyse af hvad der sker i et land, hvor et flertal af vælgerne giver magten til autoritært indstillede politikere. Her bør det da være en overvejelse værd, om et europæisk samarbejde er brugbart for netop at bekæmpe autoritære og antidemokratiske politiske tendenser. - Og i tillæg: netop at vise solidaritet med den del af befolkningerne, som er politisk uenige med højrefløjen. Derfor kan man stille spørgsmålet: kan EU udvikles til en platform for denne politiske kamp?

mvh. poul.

Frank Borchorst, Mihail Larsen og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Til Jens Christian Jacobsen og et par andre, her er en link til en artikel, der har været linket til før, og som vi havde i en anden tråd for to dage siden:
https://www.theguardian.com/world/2020/nov/17/majority-of-eu-population-...

Dens engelske titel er: Flertallet af EU-befolkningen har det godt med unionen.
Graferne viste, at tyskerne med 73% og danskerne med 70% har den mest positive mening om EU blandt de 10 undersøgte lande. EU medianen er 66.

Uanset hvor ofte det bliver gentaget, så er EU ikke producent af vacciner og sundhedspolitik er et nationalt anliggende, men det forhindrer naturligvis ikke folk i at gøre EU ansvarlig alligevel for underforsyningen af vacciner og se bort fra EUs eksport af vacciner. Skal man kritisere nogen, så er det den tyske regering. Men i Italien og et par andre steder har de skruet ned for kritikken efter vedtagelsen af det nye EU budget.
Det går op og ned i politik.

Mihail Larsen, Jesper Frimann Ljungberg, Torben Siersbæk, Carsten Munk, Carsten Hansen, Jørgen Larsen, René Arestrup og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Der er jo ingen der er modstandere af at sammenarbejde. Men skal EU være for andre end de velhavende så kræver det at landenes borgere sikres nogle basale rettigheder og kan føle sig trygge. Ligeledes vil det kræve et forbud mod monopoldannelse og en sikring af landenes vitale infrastruktur på befolkbningens hænder. Det gør man ikke ved at føre en økonomisk nedskæringspolitik og udsalg af vital infrastruktur og skabelse af private monopoldannelser. Det er en neoliberal opfindelse.

Det har ikke noget at gøre med hjælpepakkerne. Men de skal jo også finansieres af befolkningerne gennem et fælles EU budget, og ingen aner hvordan midlerne vil blive fordelt og hvordan regningen bliver udskrevet - vil det f.eks. ske med mere nedskæringspolitik og nødvendighedens udsalg af infrastruktur. Hvert land skal vist fremlægge deres budgetter i relation til tildeling af hjælp. Det kan der så nok også gå politik i.

Det ville måske have været langt bedre hvis ECB havde gået ind og finansieret pakkerne og opsuget gælden . Men nej det har man sørget for ikke kan lade sig gøre.
Har man allerede lagt sådanne forhindringer i vejen hvordan skal det så kunne løse sig og blive bedre . Hvordan? Er der noget galt med institutionerne - det vil nogle nok mene der er. Havde det været således ville jeg måske oven i købet have overvejet at gået ind for en tilslutning til EUROen, men med den konstruktion er det da helt ud i det blå. EU er fremragende til at skyde sig selv i fødderne.

Problemet er at vi alle sidder fast og er fanget i dette her. Det er som vi hverken kan komme frem eller tilbage.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Pia Nielsen 10.33:
I kampen for at sikre levevilkårene og velfærden, så påpeger du at der er vækst i prækariatet, der er tale om underbeskæftigelse og der er tale om løndumping. En følge heraf er at lønningerne skal suppleres med ofentlige ydelser.
Lad os engang lige tage fat i, hvor noget af denne prækarisering stammer fra. Den stammer bla. fra de tyske Hartz-reformer, gennemført under en socialdemokratisk kansler (Schröder) i 90-erne. Den samme strategi lagde de konservative i England under Thatcher. Lad mig minde om, at Thatcher mente at de britiske arbejdere var i konkurrence med deres asiatiske kolleger - hvorfor de selvfølgelig også måtte acceptere et tilsvarende lønniveau! På den baggrund var det naturligvis også vigtigt at få smadret den britiske fagbevægelse, hvad opgøret med minearbejderne bla. handlede om.
Men læg nu vel mærke til: disse tilstande er jo ikke et resultat af en fælles EU-beslutning, den er faktisk taget på et nationalt plan! I Tyskland og England. En vej at gå kunne være at indføre en fælles europæisk mindsteløn, hvorved man så også ville kunne undgå at nogle af de europæiske arbejdere skal tilhøre gruppen af "working poor" Men lur mig: den diskussion er svær at tage.

mvh. poul.

Erik Karlsen, Mihail Larsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Pia Nielsen 11.13:
Helt enig i kritikken, det er netop det der er grundlaget for den politiske kamp inden for EU.

mvh. poul.

Beklager, Poul, men eu understøtter det og det var vist i Grækenland at b.a. eu stilet krav om at fagbevægesen blev smadderet for at give lån.

jens christian jacobsen

@ Jørgen Mathiasen
Tak for PEW-analysen som jeg godt kender. Jeg har aldrig påstået, at der ikke er flertal i EU, der er positivt stemt overfor sammenslutningen. Det er jeg sådan set også selv, men ud fra et EU der udelukkende er en told- og handelsunion. Jeg ankede bl.a. over at føderalister altid mener at ønsker om at ændre EU enten er højrefløjspolitik eller helt udelukket fordi EU har klaret de senste års udfordringer fint. Jeg nævner så en række forhold hvor det ikke har været tilfældet.
Og så til den der med at sundhed er et nationalt anliggende, og at det er national egoisme der er skyld i en udbredt fejlslagen Corona-politik. Her taler vi om vaccineindkøbsstrategier, der slår fejl bl.a. fordi EUs store vaccineproducenter Tyskland og Framkrig først har skullet applaudere indkøb udenfor EU. Det har forsinket indkøb af andre landes vacciner.
Det er helt ok at mene at grunden til EUs fiaskoer på de nævnte poltikområder udelukkende skyldes benspænd fra nationale særinteresser. For mig viser det at EU-tilhængere ikke er tilfredse før EU bliver en føderal stat med en EU-forfatning der står over de nationale forfatninger. Det er jeg bare ikke tilhænger af.

EU og vaccinerne.

Ja jeg tabte både næse og mund da min svigerinde på 73 i Chile ringede for lidt over en måned siden og fortalte at nu skulle hun vaccineres.

Det er ikke kun medlemslandenes forskellige reaktion på pandemien. Medlemslandene satte deres lid til at EU skulle sørge for vacciner. Men EU har været alt for sene med at indgå de nødvendige aftaler om leverancerne. Det betyder at medlemslandene har ventet forgæves, indtil de i nogle lande hvor pandemien har truet med, eller allerede har nedlagt sundhedsvæsenet (som i også i årevis har været underlagt nedskæringspolitik), har valgt efterfølgende at skaffe vaccinerne selv.

Poul Erik Pedersen

Alvin Jensen 11.22:
Mht. Grækenland og fagbevægelsen: det vil jeg da gerne vide noget mere om.

mvh. poul.

Jørgen Mathiasen

@Jens Christian Jacobsen
Kritikken af EU hører aldrig op.

EU har bestilt vacciner til at vaccinere hele befolkningen - 2 gange, så vidt jeg husker. Det hjælper ikke, for vaccinerne er der endnu ikke, men det vil ændre sig meget i løbet af de næste par uger. Det er allerede annonceret i DK, og i Tyskland forventes %-en af færdigvaccinerede at gå fra 5% til 20% i løbet af april.

Jeg har allerede publiceret en link her, så derfor blot gentagelsen: Tyske læger og politikere plæderer for, at man godkender den russiske vaccine og anvender den, også selvom det er en vektor-vaccine. Jeg tror, at BioNTech fortsat overhaler Sputnik-V, men under alle omstændigheder har hele verden brug for vacciner, så en EMA-godkendelse vil kun være en fordel.

Angående denne PEW-undersøgelse og meningsmålinger generelt så går de også op og ned. Og det var også et flertal der bragte Hitler til magten og et flertal syntes også han gjorde det rigtig godt et langt stykke af vejen. Men de kan undskyldes med en masiv propaganda for foretagenet og en skrap censur for anderledes tænkende.

Men det kan virkelig undre mig at folk synes EU har gjort det godt under Corona. Jeg formoder det så må have sin årsag i en ikke særlig EU kritisk presse, som har været mere optaget af hvordan USA har klaret det dårligt under Trump. Og mindre plads til kritikerne i nyhedsmedierne.

Men ser vi på fakta, så har EU altså ikke klaret vaccinedelen specielt godt. EU halter langt bagefter, og at sende vacciner til andre lande alt imens sundhedssystemer bryder sammen i øst vidner om mangel på udsyn og overblik .

Regningen er vi endnu ikke præsenteret for så jeg venter og ser hvordan den skal fordeles - og her tænker jeg på hvem der skal holde for - the haves or the haves-not.

Nille Torsen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

»hvem der skal holde for - the haves or the haves-not.«

Jeg vil blive overordentlig overrasket, hvis Boris Johnson skulle komme på den idé, at sende en regning til sin egen millionærklasse. Derimod tror jeg, at vælgerne i den nordengelske røde mur kan regne med at blive fodret med deres egne hale.

I Tyskland kan vælgerne selv få indflydelse, da der den 26. september både er forbundsdagsvalg og valg i 3 eller 4 forbundslande. Hvis valgresultaterne svarer til meningsmålingerne, vil Tyskland få en regering, som er er væsenligt mere EU-begejstret end den nuværende, - og det siger ikke så lidt, mens FDP som følge af valgaritmetikken vil få svært ved at forhindre en byrdefordeling, man normalt betegner som "progressiv" uden at give afkald på regeringsdeltagelse.

Poul Erik Pedersen

Pia Nielsen 11.56:
Det er da indlysende at man altid kan dreje argumentationen på en sådan vis, at det kan påvises at EU er uden demokratisk opbakning i befolkningerne. Og skulle det så endeligt ske at undersøgelserne undsiger denne opfattelse, så kan man så efterfølgende henvise til den nazistiske udvikling i 1930-ernes Tyskland. Så er man da i alt fald, på det argumentatoriske plan, helgarderet.
Hvor meget vi så bliver klogere af denne jævnføring, det er så spørgsmålet. For argumentationen går helt uden om en dybereliggende analyse af de historiske forskelle der, trods alt, må siges at være mellem Tyskland i mellemkrigstiden og den aktuelle situation i Europa. Men man må da lade dig: det er god retorik - men så heller ikke mere.

mvh. poul.

Josephine Kaldan, Mihail Larsen og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar

Lad mig indledningsvis beklage de manglende ord og den generelle sjusk i mit tidligere indlæg. Jeg håber ikke mit hastværk forstyrrede min generelle pointe: at det er en elendig leder, som ikke er Information værdig. Det er og bliver en omgang arrogant, snæversynet og bedrevidende bavl.

Til gengæld er debatten interessant, og minder om enhver dansk diskussion, der på en eller anden måde omhandler EU: deltagerne deler sig i to lejre. En for tilhængere, en for modstandere. Jeg gætter på at hvis man spørger 100 danskere om de er for eller imod EU, vil 40 sige for, andre 40 imod - og de sidste 20 at de tvivler lidt. Cirka halvdelen hælder mod for, den andre mod at være imod.

Og det er jo blandt andet derfor, at diskussioner om EU sjældent bliver særlig frugtbare. Der er al for lidt dialog. EU-modstanderne har det med kun at se djævelskab i allt hvad der kommer fra Bruxelles; tilhængerne afviser kategorisk at der findes alternativer: helvede bryder ud, hvis Danmark trækker sig ud af samarbejdet. Men, siger modstanderne, EU er grundlæggende udemokratisk og udhuler vores mulighed for at bestemme selv. Og så kører det eller i lystig runddans på stedet.

Midt i det hele påstår dagens lederskribent så, at det lille netværk i Enhedslisten, der - anført af meget forhenværende Albrechtsen og Vammen - har set et eller andet lys, og, såfremt de får deres forslag vedtaget, endelig kan gøre Enhedslisten om ikke stueren, så dog til et resultatorienteret og moderne venstrefløjsparti.

Som om det kræver, at man er EU-tilhænger inden man kan bidrage med noget konstruktivt. Hvilket selvfølgelig er selvfølgelig noget forbandet vrøvl. Der findes adskillige eksempler på at mennesker, bevægelser og partier, uden at opgive deres grundlæggende modstand mod EU, ikke bare sætter sig med korslagte arme og stemmer nej til alt. Gode danske eksempler er både folke- og junibevægelsen, Ole Krarup, Jens Peter Bonde m.fl.

Hvis EU-debatten nogensinde skal nå et bare nogenlunde kvalificeret niveau bliver vi nødt til respektere hinandens holdninger - og forholde os til hinandens visioner. Et sted EU-tilhængerne - og herunder lederskribenten - kan starte, er ved at undlade at kategorisere mennesker der er imod EU, som modstandere af forpligtende internationalt samarbejde. Modstanderne kan så for deres del, meget passende, begynde med at anerkende når EU faktisk gør noget godt.

Det ville være et fint afsæt for en berigende dialog.

jens christian jacobsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Michael Gyes 13.13.
På den ene side konstaterer du at en EU-debat på et kvalificeret niveau bygger på en respekt for hinandens holdninger. Det er jeg ganske enig i.
Ser vi så på din analyse af lederen, så karakteriseres den linje der lægges i den som en omgang arrogant, snæversynet og bedrevidende bavl. Er det dette vi skal forstå ved respektfuld omgang med holdninger og analyser?

mvh. poul.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Poul Erik Pedersen:
"Men læg nu vel mærke til: disse tilstande er jo ikke et resultat af en fælles EU-beslutning, den er faktisk taget på et nationalt plan! I Tyskland og England."

Hvordan kan du få det til at blive et forsvar for EU? Det viser jo netop, at vi der blot er hægtet på, hvad de store bestemmer, og at der der med at være med, hvor beslutningerne træffes, det bare er skåltaler.

Hvis vi ikke havde været med i EU, var der rigtig mange ting, vi kunne have gjort - ikke al ting, men nogen. Nu ved jeg ikke - der er jo ikke mange danskejede virksomheder tilbage her i landet ...

Og en fælles europæisk mindsteløn? Hvor høj tror du, den bliver?

Poul Erik Pedersen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen 15.02:
Jeg påpeger bare at man skal lade være med at belaste EU-samarbejdet for den sociale udvikling, der IKKE er et resultat af en EU-beslutning men et resultat af en beslutning taget i henholdsvis den tyske forbundsdag og det britiske parlament. Følgeslutningen, at vi blot skulle være hægtet på hvad de store bestemmer og være med hvor beslutningerne træffes, kan derfor heller ikke siges at have mening - lige i denne sammenhæng. Fordi: uanset om der er tale om store eller små medlemslande, så har de ikke haft nogen som helst indflydelse på den konservative regerings kamp mod fagforeningerne eller Schröders (SPDs) beslutning om indførelse af Hartz-reformerne.
Angående mindstelønnens størrelse: hvis jeg skal begive mig ud i dette, så vil det jo unægeligt blive gætteri (hvad du formentligt også selv er klar over). Men helt utænkeligt er det vel næppe, at denne mindsteløn faktisk kan danne gulv for hvor langt ned lønnen kan presses. Du skal i den forbindelse huske, at det ikke er i alle de europæiske lande at fagbevægelsen står lige så stærkt som den gør i Danmark - omend det prækære arbejdsmarked også er ved at brede sig her i landet. I disse lande kunne det godt tænkes at en fælles mindsteløn ville kunne danne værn mod "working poor"-fænomenet.

Naturligvis - der er ting der kan gøres bedre, det mener jeg egentligt heller ikke at netværket i Enhedslisten ignorerer - så vidt jeg kan forstå det. Det centrale spørgsmål er blot, om de forbedringer vi helst gerne skal se bedst gennemføres ved en politisk kamp inden for EUs institutioner eller ved at hver nationalstat står for sig. Jeg personligt synes da det er svært at se, at lige netop dette spørgsmål ikke skulle være politisk relevant. Derfor har jeg også svært ved at se, hvorfor man ikke skulle diskutere emnet i Enhedslisten.

mvh. poul.

Der er en udtalt tendens til at fortalere for EU forholder sig primært til juraen - og undlader at forholde sig til de vidtgående politiske og økonomiske virkninger af at være i EU (herunder at man kun via ekstreme processer kan komme ud igen)

Forestillingen om at de ideologiske opgør og kompromisser mellem højre og venstrefløj skal finde sted indenfor EU - og at det ikke er selv institutionen som er problemet, bør stilles i forhold til at EU flyder over af politisk retningsgivende og ideologisk deklarerende institutioner/organer/konstruktioner (stabilitets- og vækstpagten, finanspagten, konvergensprogrammet, det indre marked, konkurrencedomstolen m.fl.).

Det bør også tages i betragtning at EU-planlægningen er mange år foran de politiske debatter i medlemslandende (for så vidt at disse overhovedet finder sted); vi har just liberaliseret dansk jernbanedrift i konsekvens af den seneste vedtagelse af EU's jernbanepakker (en proces, som har været ualmindeligt ringe belyst i dansk presse) - og vi har just fået Coronapakkerne - som i praksis indebærer en gældsunion. Snart kommer sundhedsunionen, skatteunionen og digitaliseringspakkerne ... og alle disse EU-institutionaliseringer har hensyn til virksomheder/erhvervsliv, vækst og marked/liberalisering som højprioriteter. Hvad er visionen fra de venstreorienterede iht. denne udvikling? Har de en strategi, som de kan skabe folkelig involvering i/opbakning til? Hvordan vil de skabe socialisme i EU-regi, når vi tager de såkaldt realistiske brilleglas på?

Nille Torsen, Flemming Berger og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft 17.50:
Der et to svar på alle dine spørgsmål:
1. Jeg mener at det må fastholdes EUs institutioner netop er politisk og ideologisk påvirkelige, det er ud fra den erkendelse at venstrefløjens politiske visioner skal formuleres.
2. Strategien for at skabe folkelig opbakning og folkelig involvering, må være at forholde sig til den politiske og økonomiske udvikling i EU og på den baggrund udvikle en venstreorienteret politik til gavn for EUs befolkninger. Den må samtidigt bygge på den erkendelse at EU nyder opbakning i vægerbefolkningen i Danmark. Den må bygge på den erkendelse at der er problemer, som det giver meget ringe mening at ville løse på nationalstatsligt plan. En række af de aktuelle kriser er grænseoverskridende, miljø- og klimaproblemer lader sig meget vanskeligt løse inden for den enkelte nationalstats rammer. Omlægning af transport, fra landevej til jernbane, giver det også bedst mening at koordinere i et internationalt samarbejde. Hvordan løsningerne udformes er derfor også et internationalt anliggende og derfor også en del af en international politisk kamp!

Det er på den baggrund at det kan give god mening at ville bruge EU som en politisk platform, selvfølgelig samtidigt med at venstrefløjen forholder sig kritisk til de områder hvor EU lader hensyn til erhvervslivet vægte tungere end miljø, klima og befolkningernes ve og vel. Samtidigt er det ikke en EU specialitet, hvis erhvervsinteresser trumfer miljøinteresserne. Det kan man studere på nært hold i dansk politik, hvor Venstre her i landet har haft det helt fint med at vi ikke har kunnet overholde EUs miljødirektiver - til skade for det danske vandmiljø og til gavn for Venstres vælgere i det danske konventionelle landbrug. Her er EU faktisk ikke skurken!

mvh. poul.

Jørgen Mathiasen

Nu har Hanne Utoft stillet et tag-selv-buffet-spørgsmål, og så er det naturligvis fristende at svare på det, selv når man ved, at svaret forsvinder i vinden. Det vigtigste tema tager vi fat på i samme øjeblik, vi har fået pandemien under kontrol: Den grønne omstilling. Det vil give megen publicitet og arbejde for både den grønne gruppe og Venstregruppen i parlamentet.

Det er i det hele taget de parlamentarisk arbejdende, som skal svare på spørgsmålet, og Nikolaj Villumsen sagde i 2019 til DR: "Enhedslisten vil gerne have et forpligtende europæisk samarbejde." (Der var genhør i Deadline forleden.) Det er fint, men der virker som om en og anden ikke har hørt det eller forstår noget andet ved sætningen end Villumsen.

Man får ingen grøn omstilling uden videnskab. Man behøver blot at kigge til Århus for at se, hvordan det kan gå galt, hvis man ikke har det. Parlamentarikerne bør være lysvågne her, og dem til venstre bør desuden interessere sig for den kreative branche ved siden af alt det andet, de tager sig af. Hvad det sidste er, kan man bl.a se her:
https://www.dielinke-europa.eu/

De Grønne har en tilsvarende liste.

John Reynolds

Jeg ser ikke den store modsætning mellem at forholde sig til virkeligheden (dvs ikke ønske at udmeldelse af EU) og så være anti-kapitalistisk, internationalistisk og socialistisk orienteret.
Lønarbejdernes problem i forhold til EU er efter min mening ikke EU-organisationen som sådan eller den den institutionelle balance i EU-organisationen.
Problemet er mere, at vælgerne i de fleste lande de facto støtter højrefløjspartierne nationalt og i forhold til EU-parlamentet.
Efter min mening er målet for socialister vel netop flere socialistiske regeringer, der kunne dominere ministerrådet, stille krav til kommissionen og spille sammen med også gerne et socialistisk domineret parlament.
Jeg mener, at Marx sagde, at kampen er national i sin form, men international i sit perspektiv.
Mit perspektiv er Ikke Europas Forenede Stater (den føderale suprastat, heller ikke en socialistisk), men De Forenede og Samarbejdende Socialistiske Stater i Europa.
Det revolutionære perspektiv er, at socialister vinder magten i nationalstaterne og går foran i et samarbejde i Europa indenfor og udenfor rammerne af EU, der også vil udvikle og demokratisere EU-institutionerne yderligere.
En tysk, fransk og dansk socialistisk regering med folkelige opbakninger kan vende op og ned på alt. Vi skal nok bare væbne os med revolutionær tålmodighed og styrke kampen i hverdagen for at få gode resultater på valgdagene. I det perspektiv er der ingen modsætning, som Informations-journalisten skriver, mellem at være systemkritisk revolutionært protestparti og et moderne, resultatsøgende venstrefløjsparti.

Kim Benzon Knudsen, jens christian jacobsen, Jørgen Mathiasen, Torben Siersbæk, Jørgen Larsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Tak for udfoldede svar, Poul og Jørgen. Hvor hurtigt kan det gå med at få opløst/ændret disse eksisterende organer/institutioner (jeg anførte nogle stykker af dem), som eksplicit har til formål at fremme neoliberal politik? Flere af dem er jo integreret i komplekse traktater, som (mig bekendt) notorisk vil have forrang ved bl.a. EU-domstolen.

Og hvad er strategien iht. de kommende unioner og pakker, som på supplerende områder vil cementere markedsgørelse og liberalisering? Jeg er helt indforstået med at 'kampene' skal tages i parlamentet, ministerrådet

"Samtidigt er det ikke en EU specialitet, hvis erhvervsinteresser trumfer miljøinteresserne. Det kan man studere på nært hold i dansk politik"

Ganske enig, og derfor har venstrefløjen i Danmark også til opgave at definere en strategi, som inkluderer udfordring af de betingelser, dansk politik drives på (herunder den manglende adskillelse af de tre magter, monarkens position i Grundloven, fraværet af en forfatningsdomstol m.m.), foruden selve politikkerne - og her er aktivering/involvering af den danske befolkning blandt de væsentligste aktiver, og i stigende grad én af de største udfordringer..

Aktivering af den meget store og uhomogene befolkning i EU er også udfordrende, og en langt mere kompleks og (ressourcekrævende) opgave, ligesom afstanden til beslutningstagerne i EU er længere fra den danske befolkning end de de danske er. EU har desuden en række konstitutive og udemokratiske strukturer af bærende karakter (herunder især kommissionen, ECB og det indre marked) som øger kompleksiteten og topstyringen af politikudviklingen; hvad er venstrefløjens bud på at forandre på disse forhold - og hvad er tidshorisonten?

Mht. klima- og miljøindsatserne, så vi sidste efterår at et ellers velkonsolideret, lokalt forankret, bornholmsk initiativ til vindkraft blev skudt ned af klimaministeren, fordi hensynet til europæiske energiganters investeringer havde højere prioritet; kan vi forvente at EU i fremtiden vil slås for at dén slags ikke gentager sig - og hvad er tidsperspektivet? Jeg er helt enig i at der ikke er megen tid at løbe på - og at internationalt samarbejde er stærkt nødvendigt ... ligesom det er stærkt forståeligt at de fleste retter håbet mod EU, givet bl.a. marginaliseringen af Europarådet og FN i internationale/globale politikområder af grænseoverskridende karakter.

Jeg håber at spørgsmålene giver mening; svarene vil nemlig adressere dét som du, Poul, beskriver således: "Strategien for at skabe folkelig opbakning og folkelig involvering, må være at forholde sig til den politiske og økonomiske udvikling i EU og på den baggrund udvikle en venstreorienteret politik til gavn for EUs befolkninger".

Jeg er helt indforstået med at ’kampene’ skal tages i parlamentet, ministerrådet og lobbyerne, skulle der stå.

jens christian jacobsen

Altid skal man høre på sangen om, at vi-ikke-kan-gøre-noget-på-egen-hånd og at problemerne-rækker-ud-over-nationalstaten. Jeg vil godt spørge Jørgen og Poul Erik som åbenbart er tilhængere af en venstreorienteret EU-politik. Hvad er det som Danmark HELT KONKRET ikke kan løse på egen hånd, og som EU som institution bedre er i stand til at løse? Spørgsmålet er ikke helt så enkelt. Et eksempel: Miljøødelæggelserne er grænseoverskridende. Ergo skal de løses trans-nationalt vil Jørgen og Poul Erik sikkert sige. Så spørger jeg: Hvilke konkrete tiltag kan EU gennemføre (og ikke bare få ideer til) som de facto begrænser miljøødelæggelser mere end Danmark og andre nationer selv kan gennemføre - hurtigere og mere effektivt? Eller et andet kritisk tema: Hvad er det HELT KONKRET som EU har gjort for at forhindre hvidvask af penge i europæiske banker? Hvis bekræftende svar - virker det?
Problemet med de trans- eller overnationale beslutninger er ikke at landene indbyrdes ikke kan blive enige, men at EU-institutionerne (som Hanne Ultoft antyder) ikke er gearet til den type beslutninger. Alt er designet til at lette bevægelser for kapital, arbejde og arbejdskraft. Derfor er EU uegnet som katalysator for en grøn og venstreorienteret, trans-national europapolitik!

Ebbe Overbye, Nille Torsen, Flemming Berger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft og Jens Christian Jacobsen:
Jeg henviser til John Reynolds svar, da jeg er enig i analysen.

Med venlig hilsen
poul.

Jørgen Mathiasen

@Jens Christian Jacobsen
Der kan ikke gives et kort svar på dit tema, men man kan måske give et mønstereksempel:

Man får ikke ændret klimapåvirkningerne, hvis Kina ikke er en del af løsningen, og her hjælper det ikke, at udenrigsministeren fra et lille land, kineserne dårligt kan huske, hvor ligger, sender en venlig opfordring til Peking. Det vil i øvrigt heller ikke hjælpe, hvis udenrigsministeren i stedet for sidder i Berlin. Det vil blive ignoreret.
Hvis derimod Kina, USA og EU kan nå en konsensus om at imødegå klimaændringer, så er der en mulighed for, at man også kan få den brasilianske præsident til fornuft, og at det hele derfor begynder at virke på det globale klima.

Poul Erik Pedersen, Josephine Kaldan og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Det vil da være velgørende, hvis EHL endelig - ENDELIG - piller skyklapper og sorte briller af, og kommer i gang med rent faktisk at ARBEJDE for forbedringer i EU.
Siden sin etablering har partiet holdt sig på sikker afstand af at søge indflydelse på noget som helst i EU med mantraet om at være mod den mindste forringelse for sine kernemålgrupper.
Og man skal da være et stort fjols, hvis man ikke kan finde en lille bitte forringelse i en hvilken som helst lovpakke - dens fortjenester for de samme mennesker ufortalt.
Hvis man læser bemærkningerne, der i kommentarsporet kommer fra EHL's kernetropper, synes det dog som om der ikke bliver nogen bukser ud af det skind.

Tilbage til hængekøjen synes at være den foretrukne indstilling. Sov endelig godt videre!

Det ville få betydning, hvis mange lande i Europa sendte breve til USA, Kina, Brasilien, Rusland og andre store nationer iht. klima- og miljøpåvirkningerne ... så på sæt og vis er vi afhængige af at andre kræfter/nationer også udvikler progressiv, bæredygtig og socialt værdibaserede politikker - a la dét, John Reynolds sigter til i omtalen af de (ikke?-)forenede og samarbejdende, socialistiske stater i Europa. Reynolds' vision er imidlertid skruet sådan sammen at Danmark indenfor EU er afhængigt af at andre EU-lande mere eller mindre samtidigt vælger parlamenter/regeringer som er venstreorienterede og klar til at nedlægge de neoliberale politikker og institutioner - Tyskland og Frankrig. Hvordan skal dét perspektiv sandsynliggøres; har vi grundlag for at forvente en sådan udvikling i også Tyskland og Frankrig, foruden den meget vanskelige opgave, som i så henseende påhviler den danske venstrefløj?

Marx gav i øvrigt, i det kommunistiske manifest, hvor proletarer i alle lande, foren jer, optrådte, udtryk for at hele samfundsordningen skulle omstyrtes med magt; at kapitalismens forcerede udbytning uundgåeligt ville føre til at den ubesiddende klasse, på tværs af ideologiske/småborgerlige skel, ville forene sig i en revolutionær proces og omstyrte den besiddende klasse(s privilegier). Marx gav imidlertid udtryk for at den kapitalistiske samfundsorden uundgåeligt ville bryde sammen - uden at han ville estimere nogen tidshorisont. Og nogen tidshorisont på hvornår EU kan forventes at styrke/støtte lokaldemokratiernes kræfter overfor transnationale selskabers og virksomheders ditto gives heller ikke, selvom der argumenteres med at vi har travlt grundet demokrati- og klimaudfordringerne ... men det har vi altså også iht. den fortsatte liberaliseringsbølge, som kommer skyllende i form af pagter og pagter i den nære fremtid. Hvis man ikke ved hvad man skal/vil stille op overfor disse liberaliseringsbølger, så har man jo ikke nogen realpolitisk strategi, men blot et parlamentarisk håb.

pagter og pakker, skulle der naturligvis stå.

Josephine Kaldan

Hvis Enhedslisten ændrede deres EU politik i en mere inkluderende og realistisk retning, ville jeg stemme på dem, men det er de nok temmeligt ligeglade med.

Torben Lindegaard

@Lasse Skou Andersen

Jeg er nu meget godt tilfreds med Enhedslistens negative holdning til EU -
det giver et dejligt harmonisk billede af EU-tilstanden på Christianborg:

Tågehorn Messerschmidt til Højre ....
Tågehorn Søndergaard til Venstre .....

og blæse være med begge de 2 Bøvhoveder.

jens christian jacobsen

Tak John Reynolds. Jeg er i princippet enig med dig. Før nationalstaterne får socialistisk flertal kommer der ikke til at ske noget i EU. Og så bliver det spændende om ikke EU for tilfældet vil give mere magt til kommisionen og EU-parlamentet forklædt som 'folkelig' deltagelse. Så sker der nemlig slet ingen forandring. Komissionen og parlamentet træffer beslutninger ud fra mindste fælles fold - og det er desværre ikke ret meget.
Indtil videre tror jeg mere på subsidiaritetsprincippet som i typisk bureaukratisk EU-lingo betyder noget så simpelt som nærhedsprincippet. Altså at beslutninger træffes så tæt på borgeren som muligt.

Poul Erik Pedersen

Hanne Utoft 23.31.
Du har fat i liberaliseringsbølgerne som et problem. Liberaliseringsbølgen er jo et resultat af politiske prioriteringer og deraf følgende beslutninger. Det gælder på nationalt plan og det gælder på europæisk plan.
Lige præcis derfor er det at det er vigtigt at insistere på et politisk samarbejde, om netop at modarbejde liberaliseringerne. Hvis det er politiske beslutninger, truffet i EU, der er årsagen til at der foregår en liberalisering, så er der vel faktisk ikke ret mange andre muligheder end netop at rejse den politiske modstand i EU. Det er svært at se at dette IKKE skulle være udtryk for realpolitik.
Såvelsom det naturligvis også er realpolitik at rejse modstand mod liberaliseringer, hvis de sker som resultat af en beslutning truffet i det danske folketing.
mvh. poul.

Birgitte Mulvad

Jeg er EUROPÆER (tysk statsborger og har boet i DK i over 45 år! Jeg anser EU for et misfoster af rang, her et par stikord: Frontex / skattely / beskæring af borgernes rettigheder / forringelse af arbejdernes vilkår / kapitalen bestemmer, ikke borgerne / von der Leyen, som først har kørt det tyske sundhedsvæsen i sænk, derefter det tyske forsvar og nu har gang i EU.
Selvfølgelig skal vi kæmpe FOR et demokratisk, borgernes EU - indefra og udefra og det gør Enhedslisten allerede nu, uden et nyt "netværk" !

Birgittes ægtefælle, Joachim Speck

Torben Lindegaard

@Birgitte Mulvad 07. april, 2021 - 12:37

Du må have hygget dig gevaldigt, da Ursula von der Leyen i går fik en ståplads under EU -Tyrkiet topmødet i Ankara.

Der var sat 2 - ikke 3 - stole frem ved højbords.
Erdogan tog hurtigt den ene stol.
Charles Michel mosede frem til den anden stol, og von der Leyen måtte tage til takke med en side-sofa. Hun rømmede sig en enkelt gang; men hverken Charles Michel eller Erdogan gjorde mine til enten at at lette sig fra sædet eller bede om en stol mere.

Jeg så episoden i dag på YouTube; men optrinet har utvivlsomt også været på TV.

Jean-Claude Juncker foreslog i sin formandstid, at stillingerne som Kommissionsformand og Permanent Mødeleder for Rådet af Stats- & Regeringschefer blev slået sammen; men det har man ikke hørt mere til siden.

Hvorfor mon ikke ?

Jeg gætter på, at Det europæiske Råd ikke ønsker at etablere en konkurrerende magtposition.

Af sammen grund får vi aldrig nogensinde folkevalgte Kommissærer -
en kommissær med et folkeligt mandat er al for stærk kost d'herrer og d'damer stats- & regeringschefer.

Birgitte Mulvad

Jeps, det har jeg - kluk, kluk!

Joachim Speck