Gældseftergivelse

En løsning på ulandenes gældskrise, pandemi og klimaudfordring er i alles interesse

De rige lande vil ifølge IMF og Verdensbanken klare sig helskindet gennem den økonomiske krise forårsaget af pandemien. Det forholder sig omvendt i de fattige lande, hvor gældsbyrden beslaglægger penge, der burde bruges på pandemien og klimaforandring. En eftergivelse af noget af gælden er i vores egen interesse
Allerede nu kan man konstatere de humanitære konsekvenser af den negative økonomisk vækst, forårsaget af pandemien og klimaforandringer, i de mest sårbare fattige lande.

Allerede nu kan man konstatere de humanitære konsekvenser af den negative økonomisk vækst, forårsaget af pandemien og klimaforandringer, i de mest sårbare fattige lande.

NIC BOTHMA

Debat
17. april 2021

Op til Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens årsmøde i sidste uge klappede G20-landenes finansministre hinanden på skuldrene: De var blevet enige om at give de 46 mest forgældede udviklingslande henstand til slutningen af dette år med en rentebetaling på 12,5 mia. dollar – en gæld, der stadig skal indfries, dog på et senere tidspunkt og senest inden for de næste seks år.

Det ville være en skændig overdrivelse af kalde denne udsættelse for generøs. David McNair, politisk direktør for One Campaign, en global organisation, der bekæmper fattigdom, ramte plet, da han i en kommentar til pressen sagde:

»Vi byder G20-initiativet velkommen. Det er godt, at udviklingslande – der skal vælge mellem at bekæmpe pandemien og tilbagebetale deres gæld – får et pusterum. Men en henstand på 12,5 mia. dollar er en dråbe i havet i forhold til ulandenes finansieringsbehov.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her