Leder

Biden forregnede sig ikke, da han indbød Putin. Luften er renset og en dialog kan begynde

Som en erfaren politiker på udebane ved USA’s præsident, at resultater kun opnås ved at sætte sig ind i modstanderens situation uden at fravige ens egne grundprincipper. Det er, hvad Biden gjorde klart over for Vladimir Putin under deres møde. Det er første skridt til en varig dialog
Den russiske præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident, Joe Biden, mødtes forleden i Geneve. Det kan blive begyndelsen på en dialog mellem de to stormagter.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident, Joe Biden, mødtes forleden i Geneve. Det kan blive begyndelsen på en dialog mellem de to stormagter.

Patrick Semansky

Debat
18. juni 2021

Det ville være malplaceret at klandre præsident Joe Biden for synspunktet, at der er noget konstruktivt og værdifuldt i en personlig dialog mellem ledere af rivaliserende stormagter, også selv om hans møde onsdag med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke leverede særligt mange konkrete resultater.

Det giver sig selv, at det er i hele verdens interesse – ikke kun amerikanernes og russernes – at lederne af klodens to største atommagter er på talefod.

Det er konstruktivt, at den amerikanske ambassadør er tilbage i Moskva og ditto for den russiske i Washington, D.C. Tilsvarende er det værdifuldt, at de to lande nu begynder en dialog med henblik på at opnå »strategisk stabilitet«. Det betyder forhåbentligt, at der nu tages skridt til at nedbringe risikoen for en atomkrig og afruste atomslagstyrkerne.

Biden løb en anselig politisk risiko ved at sende en invitation til Putin, den vel nok mest upopulære verdensleder i Washington. Selv Kinas præsident, Xi Jinping, scorer flere point i USA’s hovedstad end russeren.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her