Enhver rejsende til USA vil vide, at landets transportnet – veje, broer, tunneler, lufthavne og jernbaner – og internet ikke lever op til kvalitetskravene for en konkurrencedygtig økonomi.
Og det kommer næppe bag på nogen, at uden en effektivt fungerende infrastruktur vil fremtidens amerikanske virksomheder ikke være rustet til at konkurrere med de kinesiske og europæiske.
Man kan få syn for sagn ved at lande i den nedslidte John F. Kennedy-lufthavn i New York, køre gennem ældgamle biltunneler fra Manhattan til New Jersey, svinge udenom de mange huller på bygader og landeveje eller prøve at finde en stabil bredbåndsforbindelse i dele af den amerikanske provins. Alt i alt en chokerende og trist oplevelse for dem, der kommer fra lande, hvor man har investeret bedre i infrastrukturen.
Efter årtiers debat er der pludselig sket noget på denne front. I Senatet er en tværpolitisk gruppe senatorer – fem demokrater og fem republikanere – blevet enige om at bevilge 579 milliarder dollar til infrastruktur over de næste otte år.
He didn't score bipartisan anything. What are you, a fucking press agent? It was bitter partisanship all the way!