Leder

Facebook vinder første runde i retsopgør om monopol. Men politikerne vil gribe ind

En forbundsdommer tilbageviste mandag et sagsanlæg fra 40 delstater og forbundsregeringens antimonopolinstans mod Facebook, angiveligt fordi de ikke kunne bevise, at platformen misbruger sin markedsdominans. Det kan give medvind til ny ’antitrust’-lovgivning
Stifter af Facebook Mark Zuckerberg skal ikke fejre sejren for tidligt, efter sagen om platformens monopol er frafaldet.

Stifter af Facebook Mark Zuckerberg skal ikke fejre sejren for tidligt, efter sagen om platformens monopol er frafaldet.

Susan Walsh

Debat
30. juni 2021

I den første af flere kommende retssager om karteldannelse i USA’s techindustri har den amerikanske forbundsregering lidt et overraskende nederlag til Marc Zuckerbergs Facebook.

Det skete mandag ved en forbundsdomstol i Washington, D.C., der tilbageviste et søgsmål fra 40 delstater og forbundsstatens uafhængige antitrust-instans, Federal Trade Commission (FTC), som blandt andet har til opgave at modarbejde monopolets skadelige indflydelse på den frie konkurrence.

FTC hævder i sagsanlægget, at Facebook har overtrådt monopollovgivningen ved at have opkøbt konkurrenterne Instagram og WhatsApp og ved at have hindret andre apps i at virke på Facebooks platform.

Dommer James Boasberg skriver, at sagsøgeren FTC i sin begæring ganske enkelt ikke har ført bevis for, at Facebooks dominerende markedsposition i USA udgør et monopol, sådan som begrebet er defineret juridisk i den eksisterende lovgivning (Sherman Antitrust Act fra 1890).

Hvordan kan FTC i sit sagsanlæg hævde, at Facebook markedsandel er 60 procent, spørger en åbenlyst irriteret dommer, når de ikke har benyttet en målestok til at kvantificere platformens markedsandel.

I en koncern, der sælger et produkt til en pris på et marked med konkurrerende selskaber, er det let at anslå omsætning og markedsandele. Men, skriver Boasberg, Facebooks produkt – kommunikation på en platform – er gratis.

»Uden en målestok, bliver det alt for spekulativt at hævde, at Facebook dominerer 60 procent af markedet,« konkluderer han.

Manglende beviser

Det argument skurrer i ørerne på kritikere af techgiganterne i USA. Hvordan, spørger de, kan Boasberg betvivle, at Facebook i al væsentlighed er et monopol? Platformen har 195 millioner daglige brugere i Nordamerika, mens den nærmeste konkurrent, TikTok, har 50 millioner og Twitter 38 millioner.

Endnu mere opsigtsvækkende er det ifølge kritikere, at forbundsdomstolen ikke finder det i strid med monopoloven, at Facebook holder andre apps væk fra sin platform eller mere præcist formuleret – sørger for, at platformen ikke er kompatibel med de pågældende apps.

I sagsanlægget peger FTC på, at Zuckerberg altid har reklameret med, at Facebook er en åben platform. Det må i princippet indebære, at forskellige typer apps her kan få adgang til at udvikle produkter, hedder det. Ellers er Facebook et monopol, der misbruger sin dominerende markedsposition.

Men i sin kendelse henviser dommer Boasberg til, at andre domstole, for eksempel Højesteret, i tidligere sager har tilladt karteller at drive mindre konkurrenter væk fra markedet. Betingelsen skulle være, at den pågældende koncern fortsat fremstiller attraktive produkter til gavn for forbrugerne.

Et argument, der ikke virker plausibelt i en markedsøkonomi som den amerikanske, hvor knivskarp konkurrence mellem forskellige aktører på kvalitet og pris som regel afgør, hvem der vinder flest kunder over på sin side.

Domstolens kendelse virker umiddelbart som et tilbageslag for amerikanske politikere og forbrugere, der i årevis har krævet indgreb mod markedsdominerende techselskaber som Amazon, Apple, Google og Facebook. Men det behøver ikke nødvendigvis at være tilfældet.

Behov for ny lovgivning

Dommer Boasberg har givet antitrust-instansen 30 dage til at fremsætte konkrete beviser for Facebooks misbrug af sin markedsdominans. I sin kendelse udelukker han heller ikke, at der kan være legitime argumenter for senere at føre en sag, der har som sigte at vurdere, hvorvidt Facebooks køb af Instagram og WhatsApp har ført til konkurrenceforvridning og derfor bør resultere i frasalg.

Sagen er altså langt fra afsluttet, og det ville være dumdristigt af Marc Zuckerberg at erklære sig sejrherre.

Facebook står ansigt til ansigt med to modstandere. Den ene er præsident Joe Biden, der for nylig valgte den kendte antitrust-ekspert Lina Khan som formand for antitrust-instansen FTC. Khan har forsket i og skrevet om Amazons misbrug af sin dominerende position på onlinemarkedet og i cloudsektoren. Hun råder over et flertal på tre demokrater mod to republikanere i FTC.

Den anden modstander er størsteparten af de demokratiske lovgivere i Washington og et mindretal af republikanerne. I Repræsentanternes Hus synes der at være et solidt flertal for at begrænse techselskabernes magt gennem ny monopollovgivning, mens udsigten i Senatet er mindre lys, hvor filibusterreglen kræver opbakning fra et flertal på 60 ud af 100 senatorer.

Ny lovgivning er netop det, førende techanalytikere som eksempelvis Matt Stoller håber på efter afgørelsen, som han mener påpeger mangler i de eksisterende love.

Techselskaberne har sat deres private lobbykontorer og politiske konsulenter i Washington til at stikke en kæp i hjulet på ny lovgivning – og som et minimum at få den udvandet.

Selv uafhængige tænketanke, der modtager tilskud fra Amazon, Apple, Facebook og Google, er involveret i kampagnen. Selskaberne er i dag blevet så magtfulde, at de kan blive en virkelig hård nød at knække.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her