Leder

Global selskabsskat vil skaffe flere penge til statskasserne. Men der er langt til enighed

G7-gruppens finansministre skrev historie med deres opbakning til en global selskabsskat og beskatning af de store techselskabers overskud på udenlandske markeder. Men der er masser af knaster at overvinde, inden man når til konsensus blandt 134 medlemslande i OECD
Finansministrene i G7 mødtes i London som en del af forberedelserne til G7-mødet i Cornwall i det sydvestlige England på lørdag.

Finansministrene i G7 mødtes i London som en del af forberedelserne til G7-mødet i Cornwall i det sydvestlige England på lørdag.

Pool

Debat
8. juni 2021

Et første meningsfuldt skridt er blevet taget for at stoppe en gennem mange årtier faldende beskatning af multinationale selskaber. Den konklusion må man drage af sluterklæringen fra finansministermødet i G7-gruppen, som blev offentliggjort lørdag i London.

Det er uden tvivl en historisk begivenhed, at de syv største økonomier i verden (dog er Kina ikke medlem af G7) kan blive enige om en global skatteordning, som vil gøre det mindre attraktivt for multinationale koncerner at bruge offshore skattely, divergerende rater for selskabsskat fra land til land og – for techselskabernes vedkommende – manglende fysisk tilstedeværelse, til at betale så lidt som muligt i skat af overskud.

Men hvis hensigtserklæringen mellem G7-landene skal blive til virkelighed, kræver det noget af et politisk kunststykke i Washington, D.C., og andre hovedstæder. Den første af flere udfordringer er at få overbevist finansministrene fra G20-landene (der blandt andet omfatter store økonomier som Kina, Indien og Brasilien) om at bakke op om forslaget. De mødes i begyndelsen af juni i Venedig.

Dernæst skal forslaget accepteres på stats- og regeringschefernes G20-møde i Italien i oktober. Næste trin er at opnå konsensus fra OECD’s 134 medlemslande. Siden 2013 har drøftelserne om en global selskabsskat fundet sted i OECD’s regi. Hvis det lykkes at indgå en aftale, vil det tage flere år for parlamenter at omsætte den til lovgivning. Det er endda muligt, skattetraktater mellem nogle lande skal ændres.

Umiddelbart synes der at ligge tre store hurdler forude – og det er ikke overraskende i USA, EU og Kina, hvor de største selskaber hører hjemme. Men først en skitsering af, hvad finansministrene blev enige om.

De to søjler

Den første søjle er en global minimumsskat på mindst 15 procent pålagt alle selskaber med salg og drift i andre lande end selskabets moderland. Det åbenlyse formål er at forebygge en tendens til at flytte bopæl og profit til skattely eller lande med en lavere selskabsskat.

I princippet kan virksomhederne fortsætte denne praksis under en ny ordning, men de kommer i så fald til at betale forskellen mellem den lave selskabsskat i skattelyet og en minimumsskat på 15 procent til landet, hvori deres hovedkvarter er lokaliseret. Og dette »moderland« kan i øvrigt vælge at have en højere selskabsskat end 15 procent.

Den anden søjle, finansministre blev enige om, angår de 100 største multinationale selskaber samt de mest profitable koncerner i verden. Der er stort set tale om digitale selskaber, af hvilke de fleste under denne ordning er amerikanske – Amazon, Facebook, Google, Apple og lignende.

Indtil for nylig har disse store techselskaber – der i princippet ikke kan pålægges selskabsskat på udenlandske markeder grundet en manglende fysisk tilstedeværelse – opereret gennem skattely eller lande med lav selskabsskat som Irland. Det er ensbetydende med, at de betaler en yderst lav skat, hvilket på sigt er en uholdbar situation.

Følgelig er lande som Frankrig, Italien og Storbritannien, til USA’s store fortrydelse, begyndt at beskatte amerikanske techselskaber unilateralt. Ifølge den anden søjle vil lande, hvori techselskaber sælger deres digitale produkter, have ret til at beskatte deres overskud af salg med 20 procent. Således vil britiske techselskaber også skulle betale skat fremover af deres salg på det amerikanske marked.

Hurdler

De økonomiske konsekvenser af disse to skatteordninger vil være betydelige og primært tilgå den rige verden. Biden-regeringen anslår en ekstra årlig skatteindtægt på 50 milliarder dollar; EU Tax Observatory gætter på 48 milliarder euro inden for EU-kredsen.

USA og EU har således stærke incitamenter til at få en global selskabsskat og digital skat vedtaget på internationalt plan. Og som sagt: Medmindre de fleste lande tilslutter sig, vil ordningen ikke fungere efter hensigten.

Det er her, de kommende hurdler bliver tydelige. I USA’s senat er republikanerne skeptisk indstillet over for en global skat, som ifølge dem vil krænke landets suverænitet. De er også imod at omsætte den anden søjle til lov, medmindre den digitale skat pålagt af de tre EU-lande bliver skrottet forinden.

I EU vil Irland, Tjekkiet og Ungarn stille sig på bagbenene, idet de drager nytte af at tiltrække multinationale selskaber med en lav selskabsskat. Det er med andre ord langtfra sikkert, at der inden for EU kan opnås konsensus.

Og til sidst er der Kina, som endnu ikke har meldt sin holdning ud. Vil kineserne, der føler sig sat uden for det gode G7-selskab, uden indsigelser slutte sig til en sådan ordning? Det er et åbent spørgsmål. Der er masser af knaster at overvinde, inden landene når i mål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her