Leder

Talebans fremdrift tvinger Biden i defensiven. Men han holder fast i tilbagetrækning

Det afghanske styres militære nederlag i nordlige Afghanistan har fået alarmklokkerne til at ringe i Det Hvide Hus. I sidste uge følte præsidenten sig tvunget til at forsvare sin beslutning om en hastig tilbagetrækning på en usædvanlig pressekonference. Mareridtsscenariet er en gentagelse af evakueringen fra Saigon i 1975
Der er kun et tusind amerikanske soldater tilbage i landet. Deres hovedopgaver er at beskytte diplomater og Kabuls civile lufthavn, indtil alle soldater er ude.

Der er kun et tusind amerikanske soldater tilbage i landet. Deres hovedopgaver er at beskytte diplomater og Kabuls civile lufthavn, indtil alle soldater er ude.

Us Marines/Reuters/Ritzau Scanpix

Debat
12. juli 2021

Siden præsident Joe Biden i april bebudede, at tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Afghanistan vil være fuldendt inden den symbolsk vigtig dato, den 11. september, er det gået rivende stærkt.

I de seneste par måneder er hundredvis af C-17 transportfly fløjet ud af Bagram Air Base nord for Kabul med krigsmateriel. I sidste uge var det slut. Ansvaret for den strategisk vigtige luftbase blev overdraget til en afghansk general og hans styrker.

Nu er der kun et tusind amerikanske soldater tilbage i landet. Deres hovedopgaver er at beskytte  diplomater og Kabuls civile lufthavn, indtil alle soldater er ude. Ikke overraskende har Taleban-militsen benyttet USA’s hjemtur (og nedtur) fra endnu et nederlag i en oversøisk krig til at vinde kontrol med nye territorier – mestendels i den nordlige del af landet, hvor bevægelsen altid har stået svagt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Atilla Thcengiz

Det er noget værre fup når de såkaldte eksperter truer om øget terrortrussel efter at en ydmyget Vesten må forlade Afghanistan efter to dekaders tilsyndeladende formålsløs besættelse og chikanering af landet. Det er da noget det mest absurde man overhovedet har set i nyere kolonialisme og neo-imperalisme. Første dato for at forlade landet var 9/11 og nu er det pludseligt 30. August, selv på det symbolske plan har US og Vesten tabt kampen om EuroAsien. Og nu har vi pludselig IDIOTEN fra Bosporus som har meldt sig som frivilligt til at påtage sig opgaven om at forsvare lufthavnen i Kabul til trods for advarsler fra Taliban.

Taliban regimet ville gerne have forhandle om O.B.L og medvirke til at opklare hans rolle ifm. 9/11 men blev pure afvist af US, og i dag står de endnu stærkere om at forhandle med Kina, Rusland, Iran og Pakistan om at udnytte landets potentielt 2 trillioner dollars stadig uudnyttede natur og mineral ressourcer.

Gid Det Progressive Regime af Afghanistan af 1979 havde succes om at transformere landet a la Det Kemalistiske Tyrkiet, og dermed ikke være subjekt for en invasion fra USSR og efterfølgende Det Rabiate og Middelalderlige Talibans terror og ulykker. Men Den Kemalistiske Revolution i Tyrkiet er desværre også, omend ikke slået fejl, men er slået så væsentlig tilbage at Det Tyrkiske Folk er ved at dolke sit Afghanske Broderfolk - som var ihærdige støttere af den tyrkiske befrielses krig med penge, krudt såvelsom som MÆND - bag om ryggen. NED MED IDIOTEN fra Bosporus!!!

Ja, når man har med liberale medier at gøre, så er en Vietnam-metafor selvfølgelig lig med en amerikansk følelse, naturligvis ikke følelser for alle de millioner af døde og forkrøblede som psykopater som John McCain hældte alskens modbydelige kemikalier ud over.

PS forældrene til både George Bush, Trump og Biden opfandt skavanker mm for at deres sønner skulle slippe for Vietnam-krigen.....

Nutidens mediedækning er som Trump har sagt; "Fake news", et øjebliksbillede af situationen, uden historisk erkendende tilbageblik.

Den amerikanske præsident Biden, har således arvet en krig 3 andre rabiate psykoser fra det ekstreme højre, Bush jr., Cheney og Rumsfeld påbegyndte, ligesom de også påbegyndte det fuldstændige ulovlige angreb på Irak for at styrte diktatoren Saddam Hussein.

Krigen er altså et arvestykke som disse 3 personager ikke ha stået til ansvar for, selv om Amerika ofte deltager i nedkalde andre statsledere for deres krigsforbrydelser, og kræver dem dømt for ve d en international domstol.

Krigene Amerika har været deltager i har fra Vietnam og frem ikke været nogen succes, - tværtimod(!), - De har ikke besejret nogen i de lande de har været i krig, men derimod ødelagt livet for mange mio. af mennesker, der i mange år fremover ikke har udsigt til en normal tilværelse, deres lande er bombet eller forgiftet tilbage til stenalderen.

Det har undervej i disse krige udviklet sig til at være øvelsesterræn for den amerikanske krigsmaskine og dens materiel, men også til at skræmme andre fjender og disse landes naboer.

Generelt har det været exceptionalismen der har været styrende for udviklingen, - krigen mål har været mindre og underordnet.

Den amerikanske globale krigspolitik har altid været underlagt "kapitalen hånd", kan vi tjene på krigen - olie, mineraludvinding osv., osv., i disse lande, og er der korrupte folk i ledelsen af landende vi kan benytte, og udnytte - selvfølgelig.

Det er de helt samme mønstre der går igen og igen, i disse krige og de personager som Amerika forenere sig med, og fører frem med, og indsætter som ledere af de besatte lande.

Det er jo dyrt at føre krig udi det fremmede, og derfor skal krigen helst betale for sig selv, ved at plyndre landet for dets naturværdier - olie, mineraler, og det står kapitalen så for, og det kaldes for at udvikle landenes økonomi, når Amerika sådan kommer med investeringer for at disse naturværdier kan udvindes, og Amerikansk kapital selvfølgelig får sin broderpart af kagen.

- Sådan har det været i mange mange år i hele Sydamerika, og nu sidder man i gældsfælden, og kan ikke slippe ud.

Hjælpen og samarbejdet og evt. alliance med landene i Sydamerika, ser vi hele tiden de skiftende mønstre politisk, som igen har indvirkning på det økonomiske område, ikke giver mulighed for den selvstændige og frie stat til egne beslutninger, fordi gælden tynger og der indføres sanktioner over landene fra Amerikansk side.

Det sidste er også det vi ser gentaget i Mellemøsten. - økonomisk afpresning!

Som om Mellemøstenikke var en nok plaget region fra tidligere kolonialisme fra vesten, så er det nu stærkt præget af Amerikanske interesser.

- Fører denne økonomiske afpresning så til noget resultat politisk, sådan som denne politiske tese foreskriver, - NEJ, ikke i den retning som man ønsker, men derimod i den helt modsatte retning.

- Jo, de økonomisk stærke kan rejse væk, og gør det, men det efterlader blot "alle de andre" tilbage med håbet om frelse i religionens ånd, hvilket betyder stilstand i et stenalderliv med de normer der findes heri.

Taliban og deres tilhængere kan så tilegne sig landet og føre den religiøse politik med Sharia love.

- Det var vist ikke lige det man ville, så nu rejser man hjem med uforrettet sag.