Ikke i mands minde har sommeren i USA budt på så mange ekstreme vejrepisoder som 2021. Det ene fænomen har afløst det andet: Hedebølger, skovbrande, orkaner, hvirvelstorme, tropiske regnskyl og oversvømmelser. Amerikanerne er overvældet. Andre lande er i sommer også blevet ramt af ekstremt vejr.
»Verden forandrer sig for vores øjne,« konstaterede New Jerseys guvernør Phil Murphy torsdag.
I Philadelphia undrede den pensionerede fængselsbetjent Frank Feingold sig over, at det har taget så lang tid at vågne op til en ny virkelighed. »Al Gore advarede os for 20 år siden, og ingen tog det til efterretning,« sagde Feingold til The New York Times, mens han stod og kiggede på en oversvømmet motorvej.
Og ja, det er ikke, fordi ingen var blevet advaret. I 2005 knuste en flodbølge, udløst af orkanen Katrina, digerne, der skulle have beskyttet New Orleans. I 2012 trængte stormen Sandy så meget havvand ind i bugten og floderne omkring New York City, at store arealer i sydlige Manhattan og Brooklyn blev oversvømmet – en begivenhed, der uheldigvis faldt sammen med dagens højvande.
I kølvandet på de to katastrofer tog forbundsstaten og lokale myndigheder affære. I New Orleans blev digerne forstærket og udvidet af ingeniørkorpset. I New York er der blevet brugt 20 milliarder dollar på at installere flere pumper i undergrundsbanen, bygge nye kloak- og afløbssystemer og anlægge flere grønne områder til at opsuge regnvand.
Men en ting er at forebygge skader hidrørende fra den seneste storm, en anden ting at være forberedt på nye ekstreme vejrfænomener. Det er, hvad amerikanerne har måttet sande i sommeren 2021.
Mørklagte og oversvømmede gader
I New Orleans holdt digerne stand mod orkanen Ida. Men en vindstyrke på op til 240 km/t lagde elnetværket ned. Elektricitetsværkerne havde forsikret myndighederne om, at skaderne ville være minimale. I stedet blev hele New Orleans mørklagt. Næsten en million indbyggere er uden strøm, og det vil tage flere uger at få elnetværket på benene igen.
For at gøre situationen helt ulidelig hærges New Orleans i disse dage af en hedebølge, så befolkningen ikke kan søge ly i luftafkølede bygninger. Denne katastrofe kunne være undgået, hvis de private elværker årtier tilbage havde investeret i at lægge alle elkabler under jorden frem for at rejse master, der falder som tændstikker for vinden.
I New York var det ikke vindstyrken fra Ida, men nedbøren, der tog folk og myndigheder på sengen. Byen var i færd med at forberede sig på oversvømmelser af dens bredder under den næste orkan. I stedet åbnede himlen sig med et vandfald, hvis styrke og omfang af guvernør Kathy Hochul blev sammenlignet med Niagara Falls.
I Central Park faldt der 75 millimeter regn i løbet af en time onsdag aften. Det dobbelte af nedbøren en uge tidligere under stormen Henri og en absolut historisk rekord. I alt hældte Ida den nat 150 millimeter regn ned over regionen. Intetanende indbyggere i New York City druknede under oversvømmelsen i kælderlejligheder. Et vidne fortalte The New York Times, at det kun tog et par minutter for regnvandet at fylde en vens lejlighed op. To mennesker druknede i deres biler. Hundredvis af bilister blev reddet fra deres biltage af brandkorpsets både.
I Connecticut, New Jersey og Pennsylvania gik floder over deres bredder og oversvømmede gader og bygninger. Nogle steder udløste Ida hvirvelstorme, der omdannede huse til pindebrænde.
Ingen garanti mod skadevirkninger
Mens den amerikanske østkyst er druknet i regn denne sommer, har det været varmt og knastørt i det vestlige USA. I Californien kæmper brandfolk med et rekordstort antal skovbrande; den for tiden største hedder Caldor og truer turistmekkaet South Lake Tahoe, der ligger øst for San Francisco. 40.000 indbyggere er allerede blevet tvangsevakueret, og ligesom med de uforudsigelige vejrfænomener på østkysten kan ingen på vestkysten forudsige, hvilken retning flammerne vil løbe fra en time til en anden. Det afhænger af vindretning og styrke.
Skovbrande er en bestandig del af naturen på de kanter. Inden den hvide mand indtog Californien i det 19. århundrede, havde den indfødte befolkning gennem årtusinder påsat forebyggende og kontrollerede brande til underskoven. Og stammerne vidste af erfaring, hvor man ikke burde slå sig ned. I dag bygges der overalt, og bundvegetation får lov at blive liggende og tørre ud. Forebyggende brande påsættes først, når det er for sent.
Læren fra denne sommers ekstreme vejrepisoder er, at modstandsdygtighed og tilpasning til klimaforandring er vigtig, men det kan aldrig blive en garanti mod skadevirkninger. Det synes præsident Biden at have forstået. I en tale torsdag sagde han: »Det er ikke nok at forberede sig. Kongressen skal også vedtage min klimaplan.«
“Mennesker er ikke så gode som de burde være – nej – det er kartoflerne heller ikke” (Storm P.) Den dyreart vi er, den har ikke en drift som sikrer ændring af hele klodens klima til menneskehedens fordel – Ingen dyreart har det. Vores drifter kan kæmpe for os selv og for at vores ”klan” overlever og trives. Ex fra lille Danmark: den danske landbrugsklan vil kæmpe for egen vinding, ikke klimaet – om det koster noget. ” Vi kommer ikke til at lægge stemmer til en massakre på dansk fødevareproduktion” (VK). Ex fra den store verden: Kina til Kerry i dagene ”vi bekæmper klimaforandringer på den måde det passer os og vores samfund – ikke som USA vil”. Og USA, formoder jeg, vil hellere kæmpe mod Kina, som Biden og Informtion anser kan ha et samfundssystem som kan vise sig overlegent vores: en ideologisk fjende. ”Vest-klanen” kæmper, som alle kaner, hellere for sit ve og vel, end klodens klima. Holberg: ”en ting er et søkort at forstå – et andet skib at føre”