Leder

Biden frier til allierede og partnerlande, men viderefører i store træk Trumps politik

Indledningsvist syntes den nye præsident at trykke på de rigtige knapper. Allierede og partnere var lettede, da Biden genindmeldte USA i Parisaftalen og WHO, men de seneste beslutninger vækker minder om Trumps America First-politik
Præsident Joe Biden på vej mod helikopteren Marine One og FN's Generalforsamling i New York.

Præsident Joe Biden på vej mod helikopteren Marine One og FN's Generalforsamling i New York.

Alex Wong

Debat
22. september 2021

Efter otte måneder i stillingen og en tale til FN’s Generalforsamling tirsdag er det på tide at tage bestik af præsident Joe Bidens valgløfte fra 2020 – at det Amerika, allierede og partnere før i tiden satte lid til som leder af den frie verden, ville få et comeback under hans ledelse.

»We’re back,« lød det dengang fra Biden.

Det er svært at vide præcis, hvad han mener med det. Sikkert er det, at præsidenten gerne vil opfattes som modstykke til Donald Trump, hvis syn på USA’s globale netværk af allierede og partnere primært var baseret på en økonomisk kalkule. Og sandt at sige: Biden ville aldrig bruge udtrykket »America First« om sin udenrigspolitik.

Men flere og flere politikere og diplomater i udlandet – selv amerikanske iagttagere – mener, at Biden i substansen viderefører Trumps nationalegoistiske udenrigspolitik, selv om de to præsidenters retorik og stil er vidt forskellige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

viderefører Trump's politik.... Ja, Biden er ikke så langt ude som Trump, men det ville da være naivt at tro, at USA ændrer politik af betydning alt efter hvem der sidder i det hvide hus, det har altid været amerika først.

Jan Fritsbøger, Anders Graae, John Andersen, Arne Albatros Olsen, Inger Pedersen, Emil Davidsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Vi var nogle stykker her på kommentarsporet, der prøvede at trænge igennem til dig, Martin Burchart, i din næsegruse beundring af Joe Biden før og under valget. Du ville ikke lytte. Alt ville blive bedre under denne mands progressive politik, ik?

Michael Waterstradt, Per Torbensen, Anders Graae, John Andersen, Hanne Utoft og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvis Jeppe Kofod virkeligt mente hvad han sagde, da han bød Secretary Anthony Blinken velkommen, må man sige at det var en fejllæsning af Biden administrationen. “America is back, and thank you for that, Tony”. For intet var mere forkert. Derfor tror jeg også selv at Jeppes tale var mere ønsketænkning, end det var noget han som privatperson troede på.

Og det var især ønsket om at USA skulle fortsætte som garant for vores sikkerhed, som stod højt på dagsordenen, og som jeg tror at Jeppe henviste til.

Men i modsætning til Trump, har Biden slet ikke den samme energi, (og USA ikke den samme økonomi) og derfor bliver han nødt til at vælge sine kampe mere med omhu, end den tidligere præsident. Hans fokus er Kina, Taiwan og det sydkinesiske hav. Og Europa må blive voksen, stå for vores egen sikkerhed, og selv vælge hvor meget vi vil spytte i forsvarsbudgettet. Man får hvad man betaler for. Hvis vi fortsat vil sejle rundt med fegatter uden at ville købe missiler, fordi de koster for mange penge, selvom våbensystemet allerede er monteret, så er det vores eget valg og dermed vores eget problem. Europæisk navlepelleri, som provokerede Trump, bliver imødegået af Biden med tavshed. Og det er i virkeligheden meget mere bekymrende, fordi vi mangler en strategi for vores egen sikkerhed uden USA.

John Andersen, Inger Pedersen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar

Vor strategi til at nedbringe og eliminere den globale usikkerhed er naturligvis at støtte op om FN-pagten, som er bærer af en international retsorden, alle kan henvises til at følge. Europa skal ikke prøve at spille op med/på en økonomisk/militær konfliktudvikling mellem USA og Kina, men det kræver naturligvis ændrede europæiske politikker; status quo indebærer at vi økonomisk-industrielt og politisk-militært er forankret i amerikansk-israelsk politik, hvilket er helt uholdbart. En kurs mod et styrket FN, inklusive demokratiske reformering i institutionen, er den eneste holdbare, trods meget vanskelige, progressive kurs i syne for reelt demokratiske fredsorienterede lande.

Bjarne Tingkær, Jan Fritsbøger, Anders Graae, John Andersen, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Jeppe Bundgaard, Flemming Berger og Gert Romme anbefalede denne kommentar

inklusive demokratisk reformering af institutionen, skulle der stå.

@Hanne Utoft
Guderne skal vide, at vi er uenige om mangt og meget, men hatten af for denne analyse:

'Europa skal ikke prøve at spille op med/på en økonomisk/militær konfliktudvikling mellem USA og Kina, men det kræver naturligvis ændrede europæiske politikker; status quo indebærer at vi økonomisk-industrielt og politisk-militært er forankret i amerikansk-israelsk politik, hvilket er helt uholdbart.'

Og hvad er konklusionen så?

Så vidt, jeg har læst dig, er du arg modstander af yderligere europæisk integration, og især på de udfordrings-punkter du, helt rigtigt, oplister.

Er du muligvis ved at nå frem til nye erkendelser?

Enig!

Joe Biden har skuffet. Han fører simpelt hen america first-politikken videre men nu blot på et andet niveau.

Og nu, hvor det står helt klart, at Aukus-aftalen har været forhandlet mellem de 3 lande gennem længere tid, uden at blot informere USA´s nære samarbejdspartnere i Europa, viser tydeligt, at EU og Europa ikke mere regnes af USA som betydningsfulde og nære samarbejdspartnere.

Verden ændrer sig, og USA har simpelt hen vurderet, at Indo-Pacific-området nu er vigtigere for USA end Europa. Men det kan man ikke laste USA for, for denne sikkerhedsudvikling burde EU og de europæiske lande selv have indset.

Til gengæld viser det endnu en gang - og denne gang ganske tydeligt, at Europa må lære at klare sig selv uden USA. Altså EU-landene må selv have en fælles forsvarsstyrke med stort tryk på forsvar, Og så må man etablere en fælles beslutningsproces, der både kan tage de rigtige beslutninger, og kan gøre det omgående.

Måske skal man samtidig tage USA på ordet, og droppe Nato, for det ligger jo lige i USA´s ånd med at forringe samarbejdet med Europa.

Fordelen ved en egen forsvarsstyrke er også, at EU-landene på den måde kan undgå at vikle sig ind i de krige, som USA fører overalt på kloden - dog selvfølgelig ikke i USA.

René Arestrup, europæisk integration (som vi kender den) er ikke demokratiudvikling - men naturligvis kan og bør Europa samarbejde om at udvikle fred og bedre demokratiske standarder i FN-regi.

Joe Biden skal kører et imperium. Så naturligvis er det imperiet som kører ham, ligesom det kørte Trump.

Retorikken er anderledes. Trump ville gerne fremstå som en gangster. Med Biden er vi tilbage i 1950'erne. Biden omtaler konstant sin far som en autoritet som fortalte den unge mand Joe visdom, og andet nugget. Omtalen af Obama som “Articulate and Bright and Clean,” kunne være fra Biden senior.

Men de to præsidenter kører bare imperiet videre. Hvilket vil sige, at imperiet kører videre med dem.

Danske politikers og mediers rolle er at være kammerherre, og holde det slæb som ikke er der oppe om Joe Bidens imperium, og kundgøre til alverden, Amerika er ikke mere i krig! Amerika vil fred! Biden sagde det selv i en tale i FN!

Med hvad med bombardementerne i Syrien, Irak og Somalia, og hvad med Yemen og den økonomiske krigsførelse mod det halve af kloden? sagde nogle indvandrerdrenge i S-toget, der ikke opførte sig ordentligt......

Vibeke Olsen, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Anders Graae, John Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver. Stella skriver ikke.

Gamle mænd, gamle tanker.

I Europa var der ca. 746.400.000 indbyggere i 2018. I USA var der ca. 328,200.000 indbyggere i 2019. Der var ca. 447.706.209 indbyggere i EU i 2021 (27 lande), oveni kommer Norge, Island og Lichtenstein, som er EØS lande. Nu indgår GB. i et samarbejde med USA og Australien i Asien.
EU/Europa burde være i stand til at forsvare sig selv.

De europæiske lande må arbejde sammen om et europæisk forsvar. Europa kan ikke til længere stole på USA og et transatlantisk samarbejde. Europa må spytte penge i et stærkt europæisk forsvar, således vil Europa også bidrage med mere til NATO, hvis sammenslutningen skal bestå.

Verden har ændret sig meget på 20 år og er en anden. Kina er en kommende aggressor i Asien. De bygger øer midt ude på havområder, som grænser andre asiatiske lande, for at udvide deres territorium og rasler med sværdet over Taiwan.

Australien er blevet en del af en militæraftale med USA og Storbritannien, grundet eventuelle konflikter i Asien. Australien forekommer en stadigvæk at indeholde en kulturel reminiscens fra den engelske straffekoloni, som de var engang. Australske soldater har skudt uskyldige mennesker i Afghanistan, for "hyggens" skyld. For franskmændene har Australien i hvert fald ikke til at stole på i handel. Det virker som om de ikke holder de aftaler, som de har indgået. Jeg forstår godt, at franskmændene er sure. En kontrakt indgået i 2015/6 på 200-300 milliarder er ikke småpenge. Der er i øvrigt stor kulturel forskel på Australien og New Zealand.

Joe Biden er en gammel mand. Vi ved ikke hvad eller hvem efterfølger ham. USA var på grænsen af af miste sit demokrati i januar i år. Hvad sker der ved næste valg? I Europa har vi også problematiske lande så som Polen og Ungarn. De regeres af ikke demokratiske partier og bevæger sig længere og længere mod et system som Rusland. Måske tiltrækkes de af Putins og Hvideruslands styreform. Polen og Ungarn står til at modtage langt større beløb i støtte i for corona end Italien for eksempel. Hvad er ræsonnementet?

Nu taler Polen at forlade EU. Spørgsmålet er om de tør det. Tør de være uden Europa eller USA, når russerne bor i baghaven.

På mange måder har Polen brugt Europa til at eksportere deres fattige, uuddannede og for nogle vedkommende kriminelle underklassen til andre lande for at få disse polske statsborgere forsørget i andre lande. Samtidigt har de taget arbejde fra mange europæiske lande ved at underbyde virksomheder fra andre europæiske lande. Dansk Industri er også kisteglade for billige og underbetalt arbejdskraft. Arbejdskraftens bevægelighed fungerer ikke, hvis visse EU lande misbruger ordningen.

I Island bruger tusindvis af polakker arbejdsløshedssystemet og lader sig ansætte i et halvt til et helt år. Island er et EØS land og har samme forpligtelser som EU lande. Her har polakkerne så ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, men så arbejder de sort ved siden af støtten, enten i Island eller i Polen. Under den værste Coronaperiode rejste disse arbejdsløse polakker til Polen for enten at arbejde eller bare at bo i Polen hvor det er billigere at leve og kostede Island store summer på grund af nedlukning. Alle steder hvor polakkerne kommer, er de med til at underminere arbejdsmarkedets aftaler.

Nej man må ikke tale om det, fordi det er racisme. Det er ikke racisme, det er bare svindlende polakker, akkurat som de islandske studerende, som tager SU lån i Danmark og forsømmer tilbagebetalingen. De er også bare snyltere og snydepelse, som polakkerne. Det er heller ikke racisme, når jeg påpeger nogle af mine landmænds uhæderlighed. EU og EØS lande burde ikke have lov til at tage SU lån eller modtage SU. Jeg fik ikke nogen af delene.

Se bare den danske møbelvirksomhed Fritz Hansen, som flyttede hele sin møbelproduktion til Polen. Ikke alene kan man se, at kvaliteten har taget et væsentligt dyk, men virksomheden har også berøvet Danmark for håndværksmæssigt know how og arbejdspladser. Fritz Hansen bør ikke kalde sit design Made in Danmark, men burde kalde sine møbler Made in Polen. Før var deres varer dyre nu er de både dyre og dårlige.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver, ikke Stella.

Rettelser.

For franskmændene har Australien i hvert fald ikke været til at stole på i handel

Nu taler Polen om at forlade EU

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver, ikke Stella.

Hanne Utoft kunne du ikke uddybe dit udsagn om "europæisk integration"? Det lyder meget uldent. Mener du, at der ikke foregår en integration, eller handler din kommentar om flygtninge, som du mener ikke er integrerbare? Mvh.

Citat fra Hanne Utoft
"René Arestrup, europæisk integration (som vi kender den) er ikke demokratiudvikling - men naturligvis kan og bør Europa samarbejde om at udvikle fred og bedre demokratiske standarder i FN-regi."

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Det er rigtig spændende, at Kina har søgt optagelse i CPTPP.

Okay - der er lang vej fra en ansøgning til et medlemsskab -
de forhandlinger kan blive yderst tunge og besværlige.

En lille pointe er, at CPTPP beslutter ved konsensus, så Kinas eventuelle optagelse skal altså godkendes af lande som Australien, Japan og Vietnam, og det kan nok godt volde visse problemer; men til gengæld kan Kina som medlem af CPTPP blokere for en eventuel ansøgning fra USA !!

Jan Fritsbøger

Gert har ikke erkendt og vil sikkert ikke erkende at militær er et værktøj til krigsførsel,
at det kaldes for forsvar er et røgslør, som skal gøre det spiseligt for folket,
der er bare intet i nogen militære doktriner som handler om at forsvare folket,
de handler om at beskytte magthaverne, militæret selv og den militære infrastruktur, og om nødvendigt gerne vendt imod befolkningen, skulle denne vise sig at blive en trussel imod magten,
og vi tæppebombarderes med alskens propaganda som skal sælge militarismen som en frelser, så vi ikke opdager at den er selve truslen.
så nej EU bliver kun endnu mere skadelig hvis der tilføjes en militær dimension.
det er til gengæld en super god ide at droppe NATO.

Jan Fritsbøger

og de militære doktriner handler også om at skabe troværdige trusler, imod dem som udvælges som fjenden, og så kan de gensidige trusler jo bruges til at sælge ideen om militærets nødvendighed, på begge sider.

G. Gustafsdottir, den europæiske integration som René Arestrup, qua tidligere debatter her på Information.dk, henviser til, og som jeg i mit svar refererer til, er EU-processen. Et intensiveret og prioriteret samarbejde om global freds- og demokratiudvikling - som hænger uløseligt sammen med afvikling af den globale kapitalistiske verdensorden, kan i europæisk regi ske via Europarådet, som i dén grad er en (med overlæg) forsømt politisk platform.