Leder

Dan Jørgensen siger nej til tilbud, man ikke kan sige nej til

Skal landets eneste kulfyrede store kraftværk udfase kul så hurtigt som muligt? Nej, siger klimaminister Dan Jørgensen. Han vil ikke støtte Nordjyllandsværket med 800 millioner kroner som en vej fremad mod 2025-delmålet om CO2-reduktion
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil ikke støtte Nordjyllandsværket med 800 millioner kroner, så værket kan udfase kullene tre år tidligere end planlagt.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil ikke støtte Nordjyllandsværket med 800 millioner kroner, så værket kan udfase kullene tre år tidligere end planlagt.

Heine Pedersen

Debat
1. december 2021

Et tilbud, man ikke kan sige nej til.

Sådan blev det opfattet af Venstre, SF, Enhedslisten og De Konservative, da Nordjyllandsværket – landets sidste store kulfyrede kraftværk – som anbefalet af Klimarådet for nylig tilbød Folketinget at udfase kullene i 2025, tre år tidligere end planlagt. For omkring 800 millioner kroner ville en fremrykket udfasning ​ifølge Aalborg Forsyning reducere Danmarks CO2-udledninger med omkring 3,3 millioner ton og dermed bringe os tættere på 2025-delmålet om en reduktion på 50-54 procent. Indtil videre mangler regeringen nemlig en køreplan for, hvordan man vil reducere de resterende 1,0-4,1 millioner ton CO2 for at nå målet.

Alligevel har klimaminister Dan Jørgensen (S) sagt nej tak til tilbuddet.

På et samråd torsdag forklarede han, at Aalborg-udfasningen ifølge ministeriets tal kun vil reducere udledningerne med 0,4 millioner ton. Det vil derfor være en dyr måde at opnå en mindre reduktion på, også fordi staten vil miste afgifter som følge af en hurtigere udfasning. Vigtigst for ministeren er det dog, at eftersom udfasningen i Aalborg alligevel vil finde sted i 2028, vil en fremrykning nok få betydning for 2025-målet, men dog ikke være et initiativ, der vil have betydning for reduktionsmålet på 70 procent i 2030.

Kigger mod andre alternativer

I stedet sætter Dan Jørgensen sin lid til en kommende grøn skattereform som det »vigtigste middel«.

Her må man så gøre sig to bemærkninger. For ministerens forhåbning må ses i lyset af regeringens hidtidige modstand mod CO2-afgifter. Eller sagt på en anden måde: Regeringen ligger lidt, som den selv har redt. Med en tidligere indført høj CO2-afgift ville Nordjyllandsværket formentlig af sig selv have fremskyndet udfasningen. Det skete så ikke, men det kan Dan Jørgensen betale sig fra ved at støtte den hurtige udfasning.

Dertil kommer, at ministeren over for en anden stor CO2-udleder, Nordic Sugar, tilsyneladende udviser en langt større velvilje til at betale. I 2024 skal sukkerfabrikkerne efter planen kobles til en 115 kilometer lang gasledning til en værdi efter det oplyste på knap 800 millioner kroner, hvoraf hovedparten betales af skatteyderne. Frem til gassen kommer, har staten – via klimaministeren – oven i hatten accepteret et tilskud på godt 13 millioner til sukkerfabrikkerne, så de frem mod 2024 billigere kan omstille fra heavy fuel til en lettere fyringsolie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er jo Lomborg om igen.... Kære Dan jeg håber snart du siger op og lader en anden mere engageret "klimaminister" komme til. Nu har du vist efterhånden også fået en masse fine billeder til dine SoMe...

Ole Svendsen, Søren Christensen, Søren Fosberg, Thomas Tanghus, Pia Andersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg husker, får vi ca. 3% af vores el i Danmark fra svenske Ringhals, et atomkraftværk lidt syd for Gøteborg ejet af Vattenfall.
Hvad om vi - om muligt - øgede denne mængde, så vi kunne skære ned for vores kulforbrug?
Ringhals har to af sine atomkraftværker under nedlukning. Det kunne måske ændres., så vi kunne få en overgangsløsning, indtil vi har opnået nok vedvarende energi - og måske er kommet i gang med at nedskære vores forbrug.

Den hopper jeg ikke rigtigt på. Det typiske alternativ til kul, er fyring med træpiller hvor klimagevinsten er yderst tvivlsom og særdeles diskutabel.
Omstilling til gasfyring er ikke bedre. Nordjyllandsværket er meget rent i forvejen. Hvis planen er carboncapture, er Nordjyllandsværket det oplagte sted at begynde. Bare kom igang og brug pengene på det.

Af artiklen ser det ud som om Nordjyllandsværket vil have 800 mio. kr. for at fremrykke udfasningen af kul fra 2028 til 2025 - dvs. 3 år tidligere end oprindelig aftalt.

Af artiklen fra nedenstående link kan jeg se, at Fyn Fjernvarme har allerede har formået at gennemføre udfasningen af kul 3 år tidligere end nordjyderne har tilbudt. Det er dog ud til, at kul kun har udgjort en tredjedel af råmaterialet til energiproduktionen i Fyens Fjernvarme. Gad vide hvad det tilsvarende tal for Nordjyllandsværket?

https://www.odense.dk/presse/pressemeddelelser/pressemeddelelser-2020/ud...

Uanset hvad, så kan vi se, at nordjyderne har "siddet på hænderne" mens fynboerne selv alleredehar klaret udfasningen af kul uden økonomisk tilskud fra resten af landet. Nu vi nordjyderne altså afpresse resten af landet for knap en milliard for at gøre det samme, som fynboerne 3 år tidligere har gjort gratis,

Hvis vi giver efter for nordjydernes uhørt store pengeafpresning, risikerer vi at lægge gift for andres fremtidige og mere uegennyttige tiltag for at mindske Deres CO2 udslip.

Jeg har såmænd ikke noget imod der i andre tilfældet lægges pres på Dan Jørgensen, men i dette tilfælde skal presset så absolut lægges på Nordjyllandsværket og deres kunder, så de kan forstå, at det nu er deres tur til at yde deres bidrag til udfasningen af kul. Særligt nå de er 3 år for sent på den i forhold til andre. Skam få nordjydernes krejleri.

Det er en anden snak, Gert Romme. Hvis ellers den nære produktion af tømmer er bæredygtig, er der intet i vejen med din varmekilde.

Men at de store kraftværkers import og afbrænding af enorme mængder importerede træpiller er diskutabel burde være velkendt. Jeg har svært ved at forestille mig, at du ikke godt er klar over dette ;o)
Bl.a. anklages biomasseafbrænding for at låne sin bæredygtighed fra fremtiden. Man kan først afgøre om det var klimaneutralt når minimum den samme mængde træmasse om mange år måske er vokset op igen! Minimum da man skal modregne energiforbruget til hugst, forarbejdning og transport.

https://www.mynewsdesk.com/dk/verdensskove/news/biomassens-mange-problem...

https://www.energy-supply.dk/article/view/672123/professorer_danmarks_af...

http://www.nytfokus.nu/nummer-11/bioenergi-er-en-falsk-loesning/

https://www.dn.dk/nyheder/ny-energiaftale-bor-skrue-ned-for-biomasse-afb...

https://concito.dk/concito-bloggen/biomasse-til-afbraending-energisektor...

https://www.information.dk/udland/leder/2021/02/traebiomasse-daarlig-kli...

https://www.jaaktuelt.dk/artikler/2020/trae-til-energi-saetter-os-i-gael...

https://youtu.be/Zk11vI-7czE

Gert Romme det er pudsigt at man stadig, i denne biodiversitetskatastrofe tid, taler om spild fra fældede træer. Naturen er så fantastisk at den ikke producerer spild - alt har et formål og indgår i kredsløbet

Mvh Hanne Pedersen

Gert Romme
Jeg ved ikke helt hvad du mener med træernes "emballage", men blade, nåle og bark bør ikke brændes, men blive i skoven, da det er her alle næringsstofferne sidder. Selve veddet er blot CO2 og vand, som ikke stammer fra skoven, men fra atmosfæren.