Resultatløst topmøde

Kina og USA er på kollisionskurs og aner ikke, hvordan de skal undgå konflikter

Først dagen inden topmødet mellem Joe Biden og Xi Jinping blev amerikansk presse orienteret om, at Washington ikke forventede nogle konkrete resultater. Og det blev til fulde bekræftet. De to ledere kunne ikke engang enes om at nedsætte arbejdsgrupper. Et foruroligende signal til verden
Præsidenterne Joe Biden og Xi Jinping mødtes mandag den 15. November til virtuelt topmøde. Men der kom ingen konkrete resultater ud af mødet, og det kan være et pejlemærke om, at USA og Kina er på en farlig kollisionskurs.

Præsidenterne Joe Biden og Xi Jinping mødtes mandag den 15. November til virtuelt topmøde. Men der kom ingen konkrete resultater ud af mødet, og det kan være et pejlemærke om, at USA og Kina er på en farlig kollisionskurs.

Sarah Silbiger

Debat
18. november 2021

I gamle dage – hvilket vil sige under Den Kolde Krig – mødte lederne af de to supermagter jævnligt hinanden. En løbende dialog var vigtig for at undgå misforståelser, der let kunne udløse en international krise og dermed øge risikoen for, at en amerikansk præsident eller en sovjetisk generalsekretær følte sig presset til at trykke på den nukleare aftrækker først.

Moskva og Washington havde under Cubakrisen i 1961 lært, hvor let det var for John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov at fejltolke hinandens hensigter.

Med den erfaring in mente er der grund til at sætte pris på mandagens virtuelle topmøde mellem præsidenterne Joe Biden og Xi Jinping. Det er klart bedre at italesætte stridsemner end at skøjte hen over dem. Men hvis et topmøde begrænser sig til en samtale, hvor det eneste, de to ledere kan blive enige om, er at være uenige om brændpunkter som Taiwan, Hongkong og fri sejlads i Det Sydkinesiske Hav samt regler for investeringer og samhandel, er der noget galt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her