Det er langt ude, at der skal et søgsmål til, før de grønlandske børn får erstatning

De grønlandske eksperimentbørn er klar til at stævne staten, hvis ikke de får økonomisk erstatning for en ødelagt barndom. Men hvorfor skal et sagsanlæg være nødvendigt, når Mette Frederiksen for længst har erkendt statens ansvar?
I december 2020 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning til seks ældre grønlændere fra det grønlandske børneeksperiment.

I december 2020 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning til seks ældre grønlændere fra det grønlandske børneeksperiment.

Claus Bech

Debat
23. november 2021

Mon ikke Mette Frederiksen (S) talte af hjertet, da hun i august 2019 ved en sammenkomst på Marienborg sagde undskyld til Godhavnsdrengene for deres ødelagte barndom. »Undskyld for den uret, der er gjort mod jer og jeres kære. For dem, der er her. For dem, der var. Og for dem, der også følger efter. På vegne af Danmark: Undskyld,« sagde statsministeren i et usædvanligt bevæget øjeblik.

Lige så oprigtig lød den undskyldning, som seks overlevende af de 22 såkaldte grønlandske eksperimentbørn modtog i december 2020. Som omtalt i Information blev de fjernet fra deres familier og sendt til Danmark i et storstilet socialt eksperiment, hvis intention var at fremelske en dansktalende, grønlandsk elite. Resultatet viste sig på alle måder at blive det stik modsatte: De grønlandske børn blev berøvet såvel sprog som identitet, og endte, som det rammende er formuleret, med at være for danske til Grønland og for grønlandske til Danmark.

»I mistede kontakten til jeres nærmeste familie, jeres livshistorie og dermed jeres rødder. Hele det fundament, som ethvert barn – ethvert menneske – har brug for og krav på. Det bør ingen børn udsættes for,« hed det i statsministerens skriftlige undskyldning.

Mette Frederiksens tårevædede undskyldning til drengene fra Godhavn var udtryk for et markant brud med tidligere regeringers og ministres holdning. Her ville man nemlig ikke gå længere end til at beklage de overgreb, som de anbragte drenge havde været udsat for. Fra flere sider blev det forklaret med, at hvis staten først havde sagde undskyld, så havde man også erkendt et ansvar for det kolossale svigt, Godhavnsdrengene havde været udsat for. Og dermed havde man også åbnet porten for mulige erstatningssager.

Men uanset hvor dybfølte undskyldningerne end måtte være, har det vist sig særdeles vanskeligt at få statens dårlige samvittighed og erklærede svigt omvekslet til kontante erstatninger. Det gælder både for Godhavnsdrengene og for de grønlandske eksperimentbørn.

Forlig på 300.000 kroner

I kølvandet på Mette Frederiksens undskyldning på Marienborg anlagde 17 tidligere anbragte på drengehjemmet et søgsmål mod Social- og Ældreministeriet i august 2020. Sagen kom aldrig for retten. Regeringen valgte i stedet i februar 2021 at indgå et forlig, der »til fuld og endelig afgørelse«, som det hed, gav hver af de 17 sagsøgere en erstatning på 300.000 kroner. Det samme skete med den næste bølge af Godhavnsdrenge. I stedet for at imødekomme deres krav henviste Social- og Ældreministeriet deres advokat til endnu en gang at udarbejde en stævning, som kunne føre frem til en retssag. Men heller ikke denne gang fik spørgsmålet en retlig afgørelse. I stedet indgik staten i oktober 2020 endnu et forlig om en erstatning på 300.000 kroner til hver af sagsøgerne.

Lige nu kan vi se frem til et tilsvarende forløb for de grønlandske eksperimentbørn. De har tidligere fået afslag på erstatning. Nu har deres advokat skrevet til Statsministeriet med krav om en erstatning på 250.000 kroner til hver. Eksperimentbørnene er klar til at gå i retten, altså stævne staten, hvis ikke de får medhold, lyder det fra deres advokat.

Dertil kommer, at der er udsigt til mange flere erstatningssager. Børns Vilkår har kontakt til adskillige tidligere børnehjemsbørn, der ligeledes ønsker erstatning som et økonomisk plaster på de sår, barndommens anbringelse har medført. Ydermere kommer der til foråret en historisk udredning af forholdene for børn, der på grund af funktionsnedsættelse var anbragt inden for særforsorgen. Efter meget at dømme vil også den dokumentere kritisable og nedværdigende forhold for tidligere anbragte.

Hvad er erstatningspådragende?

»Det er aldrig for sent at gøre det rigtige,« sagde Mette Frederiksen også i talen på Marienborg, som stadig kan ses på ministeriets hjemmeside. Fornuftige ord, som staten skulle lægge sig på sinde. For den nuværende praksis med på den ene side at udskyde en erstatning længst muligt ved at kræve sagsanlæg, og på den anden side indgå drypvise forlig, så der aldrig kommer en retlig norm for, hvad der er erstatningspådragende for staten i anbringelsessagerne, er i bedste fald udtryk for en smålighed, der er ilde anbragt.

I værste fald udtryk for, at al den patos og medfølelse, statsministeriet har lagt for dagen i sine velformulerede undskyldninger, er et hykleri uden sidestykke.

Adopteret fra Grønland til Danmark

Fra 50’erne til 70’erne blev flere hundrede grønlandske børn bortadopteret til danske familier – mange på et yderst tvivlsomt aftalegrundlag. Nu efterspørger forskere og politikere fra både Grønland og Danmark en tilbundsgående undersøgelse af adoptionerne. Denne serie fortæller om nogle af børnene og de historiske omstændigheder, der førte til de mange adoptioner.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Ravn-Olesen

Oplæg til diskusstion (dvs. hjælp mig til at blive klogere):
Der er argumenter for ikke at være så nærrig med erstatning; for hvor meget kan man ikke give oprejsning til de forurettede (hvis vi altså kan det) for et beløb, som ikke er enormt.
Men vi må også have en diskussion af, hvad der er ansvarspådragende for Staten. Godhavndrengene blev misbrugt uden nogen greb ind. Dét er ansvarspådragende.
'Eksperimentbørnene' kom i klemme i et godhjertet forsøg på at skabe en Grønlandsk elite. Der lå en forfejlet opfattelse af mennesket bag det eksperiment, men meningen var den bedste. Et pædagogisk/samfundsmæssigt modelune.
Det ER måske ansvarspådragende, men hver eneste dag udsættes børn i statens varetægt for stærkt ubehagelige oplevelser, som enten er utilsigtet (grov mobning) eller tilsigtet (tvangsfjernelser), som de bagefter kan opfatte som overgreb.
Hvordan placerer vi grænsen for (erstatnings-)ansvar?

Per Klüver, David Zennaro, Flemming Olsen, Henning Kjær og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

Der er ingen prisliste på overgreb. Det er en forhandling OM fortidens synder, ikke MED fortidens synderE.

Peter Ravn-Olesen

@GertRomme Jeg mener da bestemt tanken var, at et selvstændigt og stolt Grønland krævede, at grønlænderne selv kunne besætte dommerstillinger og andre væsentlige samfundsfunktioner. 'De små fangersamfund' ville måske også have bedre vilkår, hvis deres rammebetingelser blev fastlagt at grønlændere, end når det sker fra København.
Er det da umuligt at tiltænke dem gode intentioner?

Jeg synes, at det er fuldstændig rimeligt, at en erstatning fastsættes af en domstol - og ikke af regeringen. Også selv om den nuværende regering naturligvis ikke har noget direkte ansvar, men agerer på vegne af tidligere regeringer.

De overlevende grønlændere skal naturligvis have fri process til at føre en retssag .. og det er på høje tid.

erik pedersen, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Poul Simonsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hensigten helliger ikke nødvendigvis midlet!

Jeg bryder mig om den generelle tendens til at overtage et amerikansk system, hvor rigtig mange tvister skal afgøres via en retssag - med den følge, at alle føler sig nødt til at sikre sig i hoved og røv med advokatbistand.

F.eks. når der fulgte en vejledning på 53 - treoghalvtreds - sider med min termokande...
Eller når der er sikkerhedsanvisninger på min tretrins-trappestiger, der er et treetagers-stillads værdige...

MEN:

Det politiske ønske om dengang at mailstreame de de grønlandske børn måtte kunne skydes ned af enhver pædagog på gulvniveau.

Aldeles utilbørligt.
Og ja, jeg ved godt, at tænkningen var anderledes dengang.
Akkurat, som den var omkring Godhavn.

Nille Torsen, David Zennaro og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

UPS! Jeg bryder mig - IKKE - om den generelle tendens...

Bjørn Pedersen

@Inger Pedersen
Der er en juridisk, moralsk og demokratisk forskel fra sikkerhedsklausulerne i brugsanvisningen til din kaffekande... og så at ens egen stat fratager dig basale menneskerettigheder som alle andre borgere kunne nyde godt af på det tidspunkt - hvis man ikke var grønlænder og dermed "forkert". Dette er kun eksempel på amerikanisering, i og med at der er danskere der er ligeglade med om deres stat behandler andre "med"-borgere som undermennesker, som ejendele de frit kan gøre med hvad de vil.

Hvis der eksisterede og havde eksisteret et fælles sam-fund danskere og grønlændere i mellem, hvor regeringen følte at de stod til ansvar for folk de respekterede, ville der ikke være behov for at løse problemet ved domstolene. Når der ikke findes et sådan, er der kun én (lovlig) måde at løse problemerne på: Ved at appellere til instanser, der ikke har noget med "sam-fundet" at gøre.

Det var formodentlig en praktisk grund til, at man ventede så længe med at give Godhavnsdrengene en undskyldning - og en efterfølgende uundgåelig erstatning. Nu følger naturligvis en lavine af erstatningssager, man vil ikke bare spises af med en eller anden uforpligtende undskyldning. Pigekoret, de grønlandske børn, de anbragte på Livø og Sprogø (hvis der er nogle tilbage)og alle de andre uddannelses - og anbringelsessteder, hvor der er sket fejl de sidste par generationer. Og det bliver ikke så få. Dygtige advokater kan som regel grave et eller andet op, og i hver enkeltsag der hives frem i pressen, er offentligheden naturligvis rørende enig. Hvis de andre fik erstatning, hvorfor så ikke også ham/hende? Men det bliver dyrt og i sidste ende bliver det dig og mig, der kommer til at betale for fortidens postulerede forsyndelser. Håber vi alle har økonomien i orden.

Arne Albatros Olsen

Betal erstatningen her og nu !
Hvor svært kan det være ?

Lad os ikke glemme, at de største overgreb sker i det godes tjeneste. Børnene blev "håndteret" af Røde Kors, både i Danmark og Grønland. Og Røde Kors gjorde det også i den bedste mening.

Jeg læste for nylig Staunings beretning om hans tur til Grønland. Han var dengang ny Grønlandsminister og den første, som besøgte Grønland. Det var på alle måder et nybrud. Men også starten på den proces, som behandlingen af disse børn er udtryk for.

Det er klart, at når man som dansker er overbevist om, at man ved bedst, så skal det gå galt, for forholdene i Grønland var og er meget anderledes end i Danmark. Og nogen få har betalt en uhyggelig pris. Jeg er overbevist om, at de ender med at få erstatning, og det under jeg dem, men jeg ville ønske, at folk ville tage sig tid til at reflektere over, om vi som kolonisatorer ikke kan lære noget af det her. Jeg har mødt en del, som mener, at Danmark har opført sig bedre end andre kolonimagter, men det er at stikke sig selv blålys i øjnene. Danmark har måske brugt magten på en anden måde, men der er blevet udøvet magt. Og den er også blevet misbrugt.

Ja. Det er langt ude.

Bjørn Pedersen

"Hvis der eksisterede og havde eksisteret et fælles sam-fund danskere og grønlændere i mellem, hvor regeringen følte at de stod til ansvar for folk de respekterede, ville der ikke være behov for at løse problemet ved domstolene"

Netop

Peter Ravn-Olesen

@David Zennaro selvom Danmark har 'udøvet magt' (på en dårlig måde formoder jeg) og den er blevet misbrugt, så kan Danmark da godt have opført sig bedre end andre kolonimagter?
Så jeg kan ikke se, at nogen stikker sig blår i øjnene med den holdning.