Leder

Xi bliver demonstrativt væk fra COP26, mens Biden soler sig. Vesten bør overveje nye metoder over for Kina

Engang kunne USA og Kina samarbejde om klimapolitik. Den tid er forbi. Xis trodsige fravær i Glasgow forspilder en chance for et samarbejde med USA og EU om at sætte mere ambitiøse mål ved COP26. Vesten bør nu overveje andre midler til at overtale Kina til at skifte kurs
Kinas præsident Xi Jinping finder det ikke værd at møde op til COP26-mødet i Glasgow, endsige sætte et mere ambitiøst mål for Kinas afvikling af kulkraft og andre klimabelastende fossile brændsler.

Kinas præsident Xi Jinping finder det ikke værd at møde op til COP26-mødet i Glasgow, endsige sætte et mere ambitiøst mål for Kinas afvikling af kulkraft og andre klimabelastende fossile brændsler.

Debat
6. november 2021

Forskellen mellem 2014 og 2021 er som dag og nat.

For seks år siden gav Kinas præsident Xi Jinping og USA’s præsident Barack Obama hinanden håndslag på at afvikle fossile brændsler og påbegynde omstillingen til grønne energikilder. Uden denne pagt mellem verdens to største økonomier og udledere af drivhusgasser ville COP21 i Paris aldrig være udmundet i den internationale klimaaftale, som parterne i Glasgow i de næste syv dage skal forsøge at få sat på rette spor.

I dag finder Xi det ikke engang værd at vise ansigt til COP26-mødet, endsige sætte et mere ambitiøst mål for Kinas afvikling af kulkraft og andre klimabelastende fossile brændsler. Lederen af nationen, der er ansvarlig for en tredjedel af verdens udledning af drivhusgasser i 2019, nøjes med at sende en vicemiljøminister og særlige klimaudsending til Skotland.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Burcharts leder er en ophobning af fordrejelser, fortielser, propaganda og løgne. Typisk for Informationsledere om Kina.
Et par eksempler: Kina har lovet at være klimaneutral i 2060. Hvad har USA? De har et eller andet lavt mål, der ændrer sig alt efter præsidenters forgodtbefindende. Er det nu 55% reduktion i 2050? Jeg foretrække nul-emission i 2060.
'..Nu kræver XI modydelser i forhold til Hongkong, Taiwan, Xinjiang-provinsen og andre ikkerelaterede områder, hvis Kina skal hæve ambitionsniveauet ved COP26.'
Modydelser? Hvor står det? Er det ny-kristne Adrian Zenz der er hovedkilde?
Og et eksempel på fordrejelse:
'..Men sammen med en trend i amerikansk og europæisk industri mod at bringe produktion tættere på hjemlandet under pandemien og forsyningskrisen kan told på importvarer med højt CO2-indhold muligvis overtale Xi og kinesisk industri til en hurtigere omstilling, og er derfor forsøget værd..'
Her mere end antyder Burchart uden nogen form for dokumentation, at Kina ikke vil kunne hamle op med eller er interesseret i at overholde et lavere CO2-indhold i produktionen end USA og Europa. For det første skal forslaget blive til lov og passere WHO. Det kommer forslaget i sin nuværende form ikke til. For det andet antyder Burchart at USA og Europa vil eller lan producere med et lavere CO2-indhold end Kina kan og vil. Hvad bygger Burchart dette på? Referencer?
Og en fortielse:
'..Det er blevet en gammel traver at høre Xi lægge det historiske ansvar for en løsning på klimakrisen på rige landes skuldre, mens kinesisk industri i de seneste 20 år er blevet verdens produktionshal og storeksportør'
Så Burchart mener, at det er Kinas ansvar alene at reducere klimagasser i en produktion, som er bestilt og betalt af Europa og USA? Prisen på Kinas eksport til vesten er steget voldsomt de seneste 8-10 år, og det skyldes ikke alene Trumps ensidige told på kinesiske varer, men at en renere produktion har gjort højere produktionspriser nødvendige. Ren kapitalisme. Det må da være noget Burchart kan gå ind for.
Det er sagt før her i kommentarsporet. Kan Information ikke snart skrive mindre USA-afhængige ledere om Kina?

Michael Waterstradt, lars pedersen og Anders Graae anbefalede denne kommentar