Tiden er knap, Danmark skal fremad, og hvis fremdriften skal sikres for de kommende års store infrastrukturprojekter, så nytter det ikke noget, at borgere kan forsinke projekterne med alle mulige mere eller mindre ligegyldige klager til for eksempel Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Dét synes at være en tankegang, som har fået solidt fodfæste på Slotsholmen, og det kan man ikke advare nok imod. Baggrunden for at afskære borgerne fra klageadgang hænger formentlig sammen med erfaringerne fra blandt andet Femern-forbindelsen, som blev forsinket i årevis netop på grund af klager fra borgere og miljøorganisationer. Eller tænk på den opsættende virkning, som blev indført for byggeplanerne på ’Lærkesletten’ på Amager Fælled efter en række borgerklager, som – uanset hvordan det så ender – i hvert fald har kastet store håndfulde forsinkende grus i maskineriet.
Man kan jo håbe, at protestgrupperne er lige så dygtige til at skabe opmærkomhed og forståelse IMOD projektet, som Amager Fælleds Venner, der rejste 2.1 millioner kroner på 36 timer til at skabe et retligt depositum, der kan kunne udsætte Havn&Bys gravearbejde på Amager Fælled, mens en retssag pågår.
Myndighedernes fratagelse af klagemuligheder, tidligere kladet "høringsperioden", er direkte undergravende ift. alle borgeres tillid til den demokratiske proces. Og logisk i modstrid med enhver tanke om et "grønnere" samfund.
Regering og folketing misforstår sin opgave, når de vedtager den slags love. De misforstår også de ønsker for udvikling af vort land, som den største del af befolkningen nærer, der går ud på at tjene mindre og fordele goderne bedre, væk med bureaukratisk snylten på dem, der udfører nødvendigt, fysisk og intellektuelt arbejde, væk med den tåbelige idé, at flere og mere detaljerede love giver mere retssikkerhed, de gør det modsatte. Og fremfor alt væk med en politisk rationering af arbejdsopgaver, som reelt er omkostningsfri, selvom de udføres optimalt.
Vi skal ikke have mere, vi skal have bedre. Og på mange områder meget mindre.
Det er så vildt, hvad politikerne har gang i. De ødelægger vores natur overalt og de er flintrende ligeglade med, hvad folk ønsker. Egholm-forbindelse, Hærvejsmotorvej, Kattegatforbindelse, Lynetteholm, udvidelse af Københavns Lufthavn. De lever i et helt andet årtusinde og handler som om Danmark er deres ejendom.
S fik et vink med vognstang til kommunalvalget, men godt støttet af SF, der følger dem i tykt og tyndt, tromler de troligt videre. Jeg ved ikke, hvad der skal til for at stoppe dem. Og højrefløjen er jo bare helt tabt
Også her kan vi i Pia Kjærgårds Lidenlund lære af det velfungerende demokrati syd for grænsen - Tyskland, hvor borgerprotester tages helt anderledes alvorligt, og hvor det fx. hr været muligt at stoppe Stuttgart 21 - en vanvittig dyr ombygniung ag byens banegård, motorveje gennem naturskønne områder og under fx. Elben.
Her er borgerinddragelse og VVM ikke en formssag som det er her til lands, og noget der blot skal overstås inden bulldozerne kan komme i gang.
I tyskalnd tog man således de mange protester mod Fehmern-tunnellen alvorligt, og da sagen var indbragt for Forvaltningsdomstolen havde den opsættende virkning.
Den proces forsøgte Ole Birk Olesen at kortslutte, idet han bad sin tyske kollega om at ignorere domstolen og den opsættende virkning på projektet som sagen havde.
Her i landet sked By & Havn og Københavns kommune på det fogedforbud der var blevet lagt på byggeriet på Lærkesletten, og fortsatte alligevel.
Skal jeg forstå lederen sådan at: "alle mulige mere eller mindre ligegyldige klager" skal kunne forsinke alle store projekter?