Leder

Kunsten i Aalborg må ’work it out’, så kunstner ikke går på kompromis med sit værk

Kunstværket ’Take the money and run’ har skabt verdensomspændende debat, som fokuserer mest på penge. I stedet burde man tale mere om kunstnerens budskab, som i øvrigt er afhængig af, at Kunsten tager kontraktbruddet alvorligt
Jens Haaning tog pengene og løb direkte ind i kunsthistorien med værket ’Take the money and run’ på Kunsten i Aalborg.

Jens Haaning tog pengene og løb direkte ind i kunsthistorien med værket ’Take the money and run’ på Kunsten i Aalborg.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat
25. januar 2022

Konceptkunstneren Jens Haaning tog pengene og løb direkte ind i kunsthistorien med værket Take the money and run på Kunsten i Aalborg. I stedet for at genskabe to tidligere værker med den gennemsnitlige årsløn i henholdsvis Danmark og Østrig til en samlet værdi af 532.549 kroner beholdt han pengene selv. Haaning mente, at han ville tabe penge på udstillingen, så han tog pengene i protest mod dårlige arbejdsvilkår. Da Kunsten valgte at udstille de tomme rammer og kontraktbruddet i udstillingen Work It Out, der netop fokuserede på arbejdslivet, omfavnede de værket.

Nu har Kunsten sagsøgt kunstneren. Eller har de? Haaning sagde i Deadline i lørdags, at han ikke havde modtaget et civilt søgsmål. Værket placerer museet i et interessant dilemma, hvor kunstneren og Kunsten er afhængige af hinanden. Hvis museet giver Haaning pengene, ophører værket med at eksistere, og det er Haaning ikke interesseret i. Værket er et kontraktbrud. Hvis museet kan skaffe pengene uden at involvere Haaning, eksisterer værket stadig. Nu vil museet både omfavne og sagsøge.

På Kunstens hjemmeside skriver de selv, at værket »har startet nye tanker og debatter hos hundrede millioner mennesker verden over«, og »Uanset om mediebrugere kalder værket ’Kejserens nye klæder’ eller ’En genistreg’, så har det fået rigtig mange mennesker verden over til at forholde sig til moderne kunst – og det har givet dem en oplevelse med kunst. Og det er i bund og grund dét, som Kunsten og andre offentlige kunstmuseer er sat i verden for«. Efterfølgende bringer de en liste over udvalgte artikler fra hele verden om værket. Man kan også læse, at de havde besøgsrekord i oktober, efter udstillingen åbnede.

Opfordrer til kontraktbrud

Det er en skam, hvis debatten mest fokuserer på de meget konkrete manglende midler og ikke på budskabet. I Deadline opfordrer Haaning andre til kontraktbrud: »Hvis man indgår i nogle urimelige strukturer, det være sig en økonomi, en kontrakt, et arbejde, et ægteskab eller en religion, så synes jeg, at man skulle overveje måske bare at tage pengene og stikke af.« Han understreger, at han som privilegeret kunstner i Danmark ikke kan tillade sig at jamre.

Kunsten i Aalborg indgår i en økonomisk struktur, hvor de ud over statsstøtte er afhængige af fonde. Da museet hverken vil give Haaning pengene eller tage fondsmidlerne og løbe, så kan de fonde, der har støttet udstillingen overveje at donere dem og dermed ikke gå på kompromis med værket. Kunsten har fået masser af omtale for pengene, og den løber ingen vegne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Såfremt museet Kunsten til at begynde med havde valgt at sagsøge kunstneren for kontraktbrud, havde de stået væsentligt stærkere i et (eventuelt?) søgsmål end nu, hvor de har udstillet værket og lukreret på omtalen.

Når nu så mange besøgende gerne ville beskue det, der af nogle betegnes som 'kejserens nye klæder', og museet i tilgift fik mere omtale end de måtte have drømt om i de hedeste fantasier, er det så ikke en spændende situation for både værk, museum og kunstner?

At jeg til at begynde med havde den lavpraktiske tanke, at det var blot og bar svindel og humbug hører på én eller anden vis også med; for er en af de 'danske værdier', man ivrigt praktiserer (og holder af) ikke, at 'går den, så går den', Olsenbande planer, beundringen for Det Store Kup, etcetera?

Se bare på Dansk Folkeparti.
De har lige valgt en formand, som sandsynligvis bliver dømt for bedrageri og svindel, uanset hvor lang tid han formår at udskyde sagen om Meld og Feld.

Og partiet ville med kæmpe glæde have inviteret en rigsretsdømt eks-næstformand for Venstre ind som formand for DF, blot hun havde takket ja til frieriet og indmeldt sig.

Så nu må man nok konkludere, at spiller man med på klaveret, har man også del i den samlede performance.

Både som parti og som museum.

Naja Abelsen, Kurt Nielsen, Niels Makholm og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Desværre for Jens Haaning og andre kunstnere, kommer historien nok ikke til at gentage sig så nemt fremover.

Måske skulle de efterligne Banksy?

"Makuleret Banksy værk sat til salg for fire gange købsprisen"
https://livsstil.tv2.dk/2021-09-04-makuleret-banksy-maleri-sat-til-salg-...

Hvem profiterer iøvrigt af Banksy's værker?
Det er jo ikke Banksy selv.

Eller hvad..?

Eva Schwanenflügel

PPS. Kunstverdenen er skør i mange tilfælde.

NFT-kunst er et pyramidespil.

Bent Nørgaard

Gab

Eva Schwanenflügel

Sov godt, Bent Nørgaard ;)

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Hvis museet giver Haaning pengene, ophører værket med at eksistere, og det er Haaning ikke interesseret i. Værket er et kontraktbrud."

Værket rejser en række problemstillinger af institutionel, juridisk og økonomisk karakter, der drejer sig om de komplekse kredsløb, som såvel kunstneren, den udstillende institution, medierne, de støttende fonde m.m. indgår i.

Det er noget vrøvl, at værket ophører med at eksistere, hvis museet giver Haaning pengene. En del af værket må også være hele det begivenhedsforløb, som blev sat i gang, da Haaning indleverede et andet værk end det, der var aftalt (og beholdt pengene).

Sket er sket, og tiden kan ikke "rulles" tilbage. At indlevere end andet værk end aftalt må betrages som et kontraktbrud fra kunstnerens side. Museet har modtaget og udstillet et andet værk end det, de indgik en aftale om, at de skulle udstille.

Hvis museet giver Haaning pengene, bliver værket et andet værk, end hvis de ikke gør det (i hvert fald kunstnerisk set), men under alle omstændigheder har kunstneren stadig i udgangspunktet begået et kontraktbrud.

Hvordan det så juridisk set skal betragtes, at museet udstiller det værk, de modtager, selv om det ikke er det aftalte værk, må også komplicere situationen yderligere, juridisk set.

I hvilken forstand kan museet siges, helt eller delvist, at have accepteret kontraktbruddet (og det nye koncept) ved at udstille det nye værk, som de har modtaget?

På museets hjemmeside gøres opmærksom på følgende:

"Kunsten gør brug af sin tilbageholdelsesret i forhold til værket Take the Money and Run samt Jens Haanings honorar og udbetaling af vederlag, indtil sagen er afgjort."
https://kunsten.dk/da/nyhed/haaning-sag-foerer-til-civilt-soegsmaal-13825

Museet kan tilbageholde rammerne og de tomme lærreder i tilknytning til værket, men kan de også gøre brug af en tilbageholdelsesret i forhold til konceptet for værket? Det lyder i hvert fald umiddelbart absurd. Konceptet tilhører vel stadig Haaning?

Det er ikke ualmindeligt, at et museum køber forskellige former for "inventar" i relation til en konceptuelt værk, som har opnået særlig anerkendelse, men dermed ejer de jo ikke konceptet. Det gør kunstneren stadig væk.

F.eks. anskaffede Museet for Samtidskunst i Roskilde sig formene til den oprindelige udgave af Kirsten Justesens "Meltingtime" (som blev omtalt her i avisen for få dage siden), men konceptet tilhører stadig Kirsten Justesen.

Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel

"Hvem profiterer iøvrigt af Banksy’s værker?
Det er jo ikke Banksy selv.
Eller hvad..?"

Nu er tilfældet Banksy særlig kompliceret, fordi han(?) holder sin identitet skjult. Så vidt jeg ved, repræsenterer en særlig institution (Pest Control), skabt til formålet, til dels hans interesser, men hvilke aftaler, der er indgået af økonomisk karakter mellem ham og denne institution, aner jeg ikke. Ud over det benytter han sig også af kunsthandlere.

Under mere normale omstændigheder får kunstneren kun en fortjeneste ved det første salg af værket. Ved videre salg er det de nye ejere, der alene profiterer.

Kunstsamlere og investorer gør dog altid kunstnerne opmærksom på, at de nye højere priser ved salg af deres ældre værker også indirekte er med til at forhøje prisen på de nye værker, som kunstnerne fremover producerer.

Vedrørende Bangsys salg af sin kunst:

"So, Banksy would make money from the prints he sold through Pictures on Walls. How much money? Lougher Contemporary’s Huw Lougher, a Bristol-based dealer who sells Banksy among many other artists, tells Artspace that most signed prints by Banksy, released in varying edition sizes, typically sell in the $20,000-40,000 range. “Then there are his open editions, which are a more affordable entry point and which can be collected for $500-1,500 typically for an offset poster (not signed or numbered) or the new so-called ‘Box Sets’ from Banksy’s hotel in Bethlehem, the Walled Off Hotel.”

https://www.artspace.com/magazine/art_101/close_look/how-does-banksy-mak...

I øvrigt er følgende film fremragende (omkring salg af kunst):
https://www.dr.dk/drtv/program/hvem-saetter-pris-paa-kunst_292967

Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen

Jeg mener, at når Kunsten har udstillet (det tomme) værk, og haft indtægter af omtalen med ekstra besøgende ud over alle grænser, så kan de ikke BAGEFTER sagsøge kunstneren, uanset at han ikke har opstillet det bevilgede værk.

Ellers skulle Kunsten have klargjort fra begyndelsen, at 'Take the money and run' ikke var et kunstværk, og undladt at udstille det.

I dette tilfælde handler det ikke om at anskaffe tomme rammer, når man opsætter det på en væg som kunst, og undlader at sagsøge før udstillingen er slut.

Eva Schwanenflügel

PS. Du har helt ret.

Ingen kender identiteten på Banksy.

Alligevel omtaler alle Banksy som en mand.

Eva Schwanenflügel

PS. Du har helt ret.

Ingen kender identiteten på Banksy.

Alligevel omtaler alle Banksy som en mand.

Martin Sørensen

Idéen til "værket" er tyvstjålet fra Britta Nielsen. Hun arbejdede også på et kunstværk endda i mange år, hvor hun (mis)brugte betroede midler. Men Britta efterlod desværre ikke et lærred, efter at hun var løbet.

Ole Olesen, olivier goulin, Eva Schwanenflügel og Peter Bojsen anbefalede denne kommentar

Det er for sent, at sagsøge "kunstneren", helt enig.

Når det er sagt, er jeg træt af, at såkaldte kunstnere, kan save hoveder af monumenter, male klatmalerier med pikken, slagte heste, skide i en dåse, og udstille tomme lærreder... og hævde, at de har skabt kunst.

Det pisser mig af, at en lille flok belæste overmennesker, kan slå fast, at alt hvad der giver omtale/debat/forargelse, kan kaldes kunst. Det udvander fuldstændigt kunstbegrebet, og den stribe af kvaliteter den nødvendigvis må indeholde, hvis den skal have betydning for samfundet.

Tænk, hvor mange, der i tidernes morgen er løbet med pengene, har tømt selskaber, svindlet med dokumenter, osv. OG har skabt både omtale, debat og forargelse. Det kan simpelthen ikke kaldes kunst, uanset hvor mange år man har læst på uni eller akademi.

Folk der udøver den slags kunster, skal retsforfølges og straffes, hvis vi ønsker at støtte kunsten, og de mange kreative skabende mennesker der arbejder seriøst med den.

@Erik Jensen "en lille flok belæste overmennesker, kan slå fast, at alt hvad der giver omtale/debat/forargelse, kan kaldes kunst."
Jeg var sgu rimeligt forarget efter mureren var "færdig" med mit badeværelse. Fliserne sidder simpelhen så skævt så man får hovedpine. Og dyrt var det osse men kunst vil ingen kalde det. Så du har ret på den måde. Men håndværk var det heller ikke.
Så hvad er så kunst?
1. Hvis det er en del af væggen på mit badeværelse, så er det nok ikke kunst. (Men stadig meget dyrt så man kan ikke være sikker).
2. Hvis det befinder sig på et kunstmuseum, er der en større sandsynlighed for at det kunne være kunst. (Hvis det er særlig dyrt og ikke inkluderer murer- eller VVSarbejde, er sandsynligheden større).

Løsning på denne sag er at kunstneren (eller hvad han er) fremsender en faktura på beløbet stemplet med rød farve og teksten "Betalt".
-og "så er det plankeværk malet", som Lange Gretchen plejer at sige.

En anekdote:
En smed sagde en gang til Robert Jacobsen: "Det smedearbejde kan jeg sgu gøre bedre!" hvortil RJ svarede: "-men ka du sælge det?"

Inger Pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Naja Abelsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel

De kan godt "bagefter" sagsøge kunstneren med henblik på at få de "lånte" penge tilbage, men juridisk set har de nok forringet deres chancer for at få medhold ved at hænge det nye værk op, som de fik tilsendt, og anvende det som en del af deres udstilling.

Der er for øvrigt ikke blevet indgået en skriftligt aftale om, at Kunsten må anvende det nye værk, der blev tilsendt, i stedet for det, der ellers var aftalt. Derfor har Haaning nu, som jeg har forstået det, sagsøgt Kunsten for på forskellige måder at have anvendt hans nye værk uden at have fået tilladelse til det (f.eks. ved at Kunsten har ladet medier bringe billeder af værket).

Ved at hænge det nye værk op og anvende det som en del af deres udstilling er Kunsten, i hvert fald til dels, gået ind på betingelserne i den iscenesættelse, som Haaning har igangsat, ved at sende et nyt værk i stedet for det aftalte.

Det er dog ikke nødvendigvis det samme som, at Kunsten har accepteret, at han ikke leverer pengene tilbage, selv om det sådan set er en del af konceptet for det nye værk, at han beholder dem.

Spørgsmålet, om der med det nye værk i det hele taget er tale om kunst, er ikke blevet rejst af Kunsten. Det har de åbenbart ved deres handlinger accepteret som en selvfølge, at det er der.

I lederen bliver det foreslået, at de fonde, der har støttet udstillingen, donerer det "lånte" beløb til Kunsten og lader Haaning beholde pengene. En sådan konstruktion har jeg ikke hørt om før.

Som jeg umiddelbart ser det, kunne Kunsten i stedet indgå en aftale med fondene om (hvis de ellers kan acceptere det), at de bevilger penge til, at Kunsten kan tilbyde Haaning at købe værket for det beløb, som han ikke har betalt tilbage. Men er Haaning villig til at indgå en sådan aftale?

Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen

Du har da fuldstændig ret, det er mere speget end det er røget..

Om jurister kan finde til bunds i sagen er et stort spørgsmål.

Man kunne endda ende med modstridende domme i de forskellige søgsmål, som igen bliver en del af værket ;)

@Peter Bojsen
25. januar, 2022 - 12:36

Hahaha... Jeg vil gerne støtte din teori om, at dine badeværelsesfliser nok ikke er kunst. Og det er nok det eneste jeg kan få ud af den lille anekdote.

Jeg medgiver dig også, at det ubetinget vil gøre livet lettere, hvis vi vil nøjes med at slå fast, at ting der hænger på et kunstmuseum sandsynligvis er kunst. Det vil fritage os for at tage selvstændig stilling til det vi ser og oplever. Vi kunne nøjes med at lytte og betale, til dem der hænger kunsten op på museer...

Den holdning tiltaler mig bare ikke :)

Bent Nørgaard

@Erik Jensen. " en lille flok belæste overmennesker" Hvor har du ret! Eller nye udgaver af Jean de France. Sovn godt til alle.

Morten Balling

Fra Den Danske Ordbog

"Kunst: udtryk for eller bevidst brug af menneskelig skaberevne og fantasi til frembringelse af værker som kan påvirke eller udfordre modtageren æstetisk, følelsesmæssigt eller intellektuelt..."

Med andre (mine) ord:

Hvis du vil lave noget kunst, så skal du først og fremmest ville lave kunst. Du kan ikke bare sidde og tegne en tegning fordi du keder dig og så bagefter kalde det kunst. Det er også en fordel at sige højt, så andre kan høre det, at nu laver jeg altså lige noget kunst.

Værket du laver skal bestå af flere dimser. De må godt være ens, men det er vigtigt at der er flere af dem. Så find de dimser du vil bruge, eller blot nogle tilfældige dimser.

Nu skal du bruge din evne til at skabe, med det giver lidt sig selv, for hvis du ikke skaber noget, så bliver der ligesom ikke noget kunstværk.

Din fantasi kommer også mere eller mindre automatisk af sig selv. Hvis du ikke kan finde på noget, så prøv at tage de førnævnte dimser og flyt lidt rundt på dem. Du behøver ikke nødvendigvis at være tilfreds med resultatet, bare du laver noget som ikke eksisterede før du gik igang. Du kan f.eks. stille et glas på et bord (hvor det IKKE stod før). Overvej sådan noget som at stille glasset på hovedet, for det ligner mere kunst. For slet ikke at tale om at lægge glasset ned.

Nu har du frembragt dit værk, og stort set ligemeget, hvad du er endt op med, vil det påvirke den som betragter værket på en eller anden måde. Hvis du kan lave noget som de andre synes er pænt vil det være en fordel, men du kan også bare sige at grim det samme som er minus-pæn.

Dit værk skal pirre betragterens tanker, men det er svært andet. Hvis du f.eks. stiller glasset på bordet, og kalder det dit kunstværk, så vil de fleste kunstkendere begynde at tænke over, hvad der nu kan være den dybere mening med det. Det er i den sammenhæng ligegyldigt at der ikke er nogen mening, bare du ikke siger det højt.

Morten Balling

Flere definitioner fra samme kilde:

"Dannelse: alment kendskab til især kulturelle områder som fx kunst, sprog, litteratur, musik og historie, forbundet med en fremskreden åndelig udvikling og en kultiveret optræden og levevis opnået som resultat af god uddannelse og opdragelse

ORD I NÆRHEDEN: anstændighed god stil formfuldendthed god tone manér velopdragenhed konveniens"

(Du er dannet når du har lært de andres regel om at der er to d'er i uddannet.)

"Kultur: levevis og forestillingsverden der kendetegner en bestemt befolkningsgruppe i en bestemt periode, dvs. alle de materielle og ikkematerielle resultater af menneskelig aktivitet der føres videre fra generation til generation"

(Altså den adfærd vi lærer videre til kommende generationer, som ikke allerede er kodet i ungernes DNA. Ordet betyder egentlig noget ala at pløje en mark, men det var dengang.)

"Smag: personlig tilbøjelighed med hensyn til hvilke smagsindtryk man kan lide, og hvilke man ikke kan lide"

(Den kan du finde i kassen med subjektiviteten.)