Lad os sørge for, at ukomplicerede fødsler bliver ved med at være ukomplicerede

I dag tilbydes gravide, der går over tid, at få sat fødslen i gang, når de er ti til 12 dage over termin, men det lægger Sundhedsstyrelsen op til at ændre på.

Som beskrevet i lørdagens Information har Sundhedsstyrelsen et udkast i høring, som anbefaler, at alle sunde og raske gravide tilbydes igangsættelse allerede ved graviditetsuge 41+0, hvilket er tre til fem dage tidligere end den nuværende praksis. Ved at igangsætte tidligere og for eksempel tage vandet, give piller eller vestimulerende drop til 5.500 ekstra gravide om året, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at man kan forebygge syv dødfødsler om året.

Ingen ønsker, at børn dør inde i maven allersidst i graviditeten. Alligevel har anbefalingen startet en stor debat mellem jordemødre og læger, for den stiller fagfolk over for et svært dilemma: Skal vi sætte tusindvis af gravide kunstigt i gang for at nedbringe et i forvejen lavt antal dødfødsler? En igangsættelse er nemlig aldrig et uskyldigt indgreb – det er fagfolkene enige om.

I dag igangsættes næsten hver fjerde fødsel. Og hvis den nye anbefaling bliver til virkelighed, vurderer Jordemoderforeningen, at op mod 40 procent af alle fødsler vil blive igangsat. Og selv om igangsættelse kan være det rigtige valg og også føre ukomplicerede fødsler med sig, udløser man potentielt en række alvorlige risici og bivirkninger ved at bede en krop, der ikke er naturligt klar til at føde, om alligevel at gøre det. Blandt de hyppige bivirkninger er langtrukne fødsler og vestorm, og blandt de sjældnere, men mere alvorlige, er bristede livmødre, blødninger og iltmangel hos børnene.

Det er en forsimpling af debatten at reducere sagen til et spørgsmål om læger, der vil redde liv for enhver pris, over for jordemødre, der lovpriser det naturlige.

For de to grupper er faktisk enige ret langt hen ad vejen og mener, at den naturlige fødsel er sundest for både mor og barn, at igangsættelse skal bruges med omtanke, og at målet er at bringe levende børn ind i verden.

Det, der skiller dem, er spørgsmålet om, hvad ét reddet liv må koste. Her mener lægerne – repræsenteret af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) – at det fagligt er rigtigt at igangsætte mange sunde og raske gravide, som fint kunne have født af sig selv, for at nedbringe antallet af dødfødsler.

Individ over for population

Ingen kan være uenige om, at det er værre at føde et dødt barn end at gå gennem en kompliceret fødsel for til gengæld at havne med et levende barn på brystet. Og sådan kan man naturligvis heller ikke gøre spørgsmålet op. Som Jordemoderfagligt Selskab forklarer det i Information, er det et spørgsmål om individ over for population, og mens antallet af dødfødsler er meget lavt, er antallet af gravide, der igangsættes og risikerer bivirkninger, meget højt. Så hvad kan vi bedst leve med?

En fødsel er en stor oplevelse, og det bør være muligt at have en praksis, hvor vi både redder liv og samtidig giver sunde og raske gravide den største mulighed for at føde spontant. Langt de fleste vil gå i fødsel af sig selv, og der er både en stor personlig og samfundsmæssig gevinst i at holde en ukompliceret fødsel ukompliceret.

Hertil vil tilhængere af tidligere igangsættelse svare, at der som med al anden behandling blot er tale om et tilbud, man kan takke nej til. Men det er ikke et overbevisende argument. For man må formode, at rigtigt mange vil have tillid til anbefalingen og ikke føle sig klogere end eksperterne – eller trygge ved at gå imod anbefalingen og afvente spontan fødsel.

Jordemoderforeningen og DSOG er dog enige om, at det på nuværende tidspunkt ikke er realistisk, at de i forvejen pressede fødesteder vil kunne håndtere flere tusinde ekstra igangsættelser. Men hvis anbefalingen skulle blive til virkelighed, er det vigtigt, at man lytter til jordemødrene. De anbefaler, at der udarbejdes et nationalt beslutningsværktøj, så alle gravide får den samme ensartede information om fordele og ulemper ved igangsættelse at træffe deres valg ud fra.

Det ideelle ville være en mere individualiseret praksis, hvor alle gravide følges tættere i slutningen af graviditeten – og også over termin går til flere jordemoderkontroller. På den måde kan man igangsætte dem, der ønsker det, og samtidig lade dem, der gerne vil føde spontant, afvente, at fødslen går i gang af sig selv – med støtte og vished om, at de og deres barn bliver overvåget tæt.