Fredag kostede en liter benzin 15 kroner og 89 øre.
Det er en stigning på en krone den seneste måned og mere end tre kroner det seneste år – et år, hvor stigende priser på olie har medført stigende priser for forbrugerne, ikke mindst på benzin og diesel.
Det har en helt konkret betydning for mange danskere: Det er blevet dyrere at komme på arbejde. Derfor vil Skatterådet tirsdag i denne uge drøfte udviklingen i benzinpriserne i forhold til befordringsfradrag og kørselsgodtgørelse. Rådet fastsætter en gang om året satserne for fradraget og godtgørelsen, som er en kompensation for udgifter i forbindelse med transport til og fra arbejde og blandt andet tager udgangspunkt i benzinpriserne. Men med de stigende benzinpriser kan en ekstraordinær ændring af fradraget altså være på vej.
Det har først og fremmest en konkret betydning for den enkelte, men i virkeligheden også en principiel betydning for os som fællesskab.
I årtier har det i Danmark og andre lande været en forudsætning for udviklingen af samfundet, at dets borgere har været i stand til at flytte sig: at de kunnet køre i bil frem og tilbage på arbejde, at de har kunnet tage toget til deres uddannelsesinstitutioner, og at de har kunnet tage til møde eller efteruddannelse i den anden ende af landet.
Det er en del af det at være moderne: at kunne flytte sig.
Vi har flyttet os mere og mere og er med tiden blevet rigere og rigere, og det har stået klart, at der var en sammenhæng. Derfor har mobilitet været styrende for, hvordan vi har bygget vores samfund; for hvor lange motorveje vi har bygget, for hvor mange broer vi har opført, og ikke mindst for, at man i Danmark i 1959 indførte regler om fradrag for udgifter til befordring mellem bolig og arbejdsplads, det såkaldte befordringsfradrag.
Du kan bo i den ene del af landet og arbejde i den anden, og det er blevet en forventning fra politikerne til arbejdspladserne og fra arbejdspladserne til medarbejderne: Vi skal kunne flytte os. Eller, hvis man formulerede det som slogan: Det skal kunne betale sig at køre på arbejde.
Men med klimakrisen må vi stille det samme spørgsmål, når det handler om vores transportvaner, som vi stiller i forhold til alle andre dele af vores forbrug og vores vaner: Kan vi fortsætte? Vi kan ikke spise kød som hidtil, vi kan ikke flyve som hidtil, vi kan ikke opvarme vores huse som tidligere. Kan vi fortsætte med at køre rundt, som vi plejer?
Befordringsfradraget skulle fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet og blev ifølge Skatteministeriet indført ud fra »samme motiv« som andre fradrag for udgifter, man som borger har for at »sikre og vedligeholde indkomsten«.
Genovervejelse
De seneste 30 år er antallet af biler i Danmark ifølge tal fra Danmarks Statistik steget fra 1,6 til 2,7 millioner, mens antallet af pendlere og den pendlede afstand de seneste år ifølge tal fra DTU’s Transportvaneundersøgelse er steget. Man ser det hver dag på de danske veje; hundredvis eller tusindvis af personbiler kører ad de samme indfaldsveje i det samme tempo mod de samme store byer, og hver eftermiddag kører de samme biler den modsatte vej. Ofte med én person i hver: Ifølge Transportvaneundersøgelsen er der kun én person i 95 procent af bilerne – og i de sidste fem procent er der to.
Den såkaldte belægningsgrad er 1,05 person per bil.
Der kan være mange gode grunde til at arbejde i en anden by, end den man bor i, og mange gode grunde til at køre alene – for eksempel kommer en del af pendlerne fra områder uden for de store byer og arbejder i byerne. De har måske ikke nogen anden mulighed.
Men en anden del af pendlerne har formentlig. Ifølge undersøgelser fra Center for Transportanalyse ved DTU er den største del af pendlerne ikke fra Udkantsdanmark og har ikke en lav indkomst. Det er personer med høje indkomster, som pendler mest, og de fleste pendlere findes i Region Sjælland.
Det er ikke mindst her, man ser billederne af biler i kø på motorvejen; én efter én med én person bag rattet på vej på arbejde eller hjem. Det kan godt være, at det er en forudsætning for vores samfund og et grundlag for moderniteten at kunne flytte sig, men man må spørge:
Bør det foregå på denne måde?
Et glimrende spørgsmål.
Ingen ting er så skidt, (at det ikke er godt for noget.) Nuværende liter pris på benzinen, har fået mig til at droppe søndags køreturen med konen. Efter det her, så må der være et nødvendigt formål at køre efter, ellers tager det fornøjelsen med at køre, ingen tvivl om det. De betydelig mindre kilometer, som jeg kører, får mig til at spekulere over, om jeg overhovedet har brug for en bil. Det er da et problem, at have en gammel bil, til at stå og vente på, at komme ud at køre, (de her, under 5000km om året.) Det vil få en ende, inden ret lang tid, her tænker jeg også på, hvor meget der kan køres i taxa, for de mange penge, som det koster at have en bil.
Niels Makholm
I min landsby er der delebils-ordning. Det er faktisk glimrende og stadig billigere end taxa. ;-)
Tiden kalder på solidaritet. Vi kan ikke alle sammen fortsætte den praksis, som vi hidtil har haft.
Nogle må skrue ned for forbruget, sådan at der er plads til de andres, så andre kan fortsætte væksten, dvs. udviklingen.
Jeg foreslår, at man i solidaritet med Tyskland sætter hastigheden ned til 80 km/t på motorvej og 30 km/t alle andre steder her i DK, så er der mere benzin til tyskerne, der stadig har fri hastighed på motorvejene, i overensstemmelse med FDPs frihedsideal, dvs. det store tyske svins personlige frihed til at pisse på al anstændighed!
Verdens 4. største økonomi fortsætter med at forsvare importen af gas for 850 000 000 euro om dagen fra Rusland. Det er vigtigt for den økonomiske vækst og dermed for det eneste, som man er rigtigt gode til at kæmpe for inden for EU, hvor Tyskland nu for alvor svinger taktstokken.
Vi skal også fortsætte med at støtte svineeksporten til især Kina. Brakjordene skal nu indgå i produktionen af foder til svinene. Det er godt nok noget skidt for naturen, men det er godt for kineserne. De er nemlig meget glade for grisekød i Kina. Så skidt med, at de hjælper Putin, den slemme dreng. Og skidt med, at de danske svin æder 5 gange mere mad, end de giver kineserne. Skidt med, at hvert slagtesvin konsumerer 80 kg. kraftfoder, primært soja dyrket der, hvor den latinamerikanske jungle ellers voksede uden at gøre gavn for andet end klimaet og sin egen biodiversitet. Det er nemlig meget solidarisk med Kina.
Vi lever i en tid, der kræver historiske beslutninger. Det er nu, vi skal stå fast og fortsætte med at holde gang i destruktionen af vore livsbetingelser med privatbilisme, latterlige støtteordninger til landbrugets animalske underskudsforretning osv.
Den der ikke spiser af svinet, skal forsvinde! (citat Greta, Jul på Vesterbro)
Hvor jeg bor har vi set priser på 27 norske kroner for en liter bensin...Det er norske lira men alligevel pænt meget dyrere end i DK. Nu er vi nede i en stabil pris på 22-23 kr/liter og jeg tager mig selv i at synes det er billigt!
Haleluja og Amen. Jeg kører dagligt 200 km med vekslende arbejdstider. Hver krone ekstra på literprisen = 200, - kr på månedsbasis. Der er ingen offentlige transportmidler, der inden for en realistisk tidsramme kan klare transporten frem og tilbage for mig. Eneste alternativ: arbejdsløshed og understøttelse. Det bliver samfundet næppe rigere af. Det er så nemt at være klimabevidst og have de rigtige meninger i en andelslejlighed på Østerbro som projektmanager i Sex & Samfund og en el-cykel parkeret i entreen.. Tømrersvenden, der bor i Fårevejle og skal være på Østerbro kl. 0700 for at indrette samtalekøkkener , er nødt til at kunne starte bilen.
Haleluja og Amen. Jeg kører dagligt 200 km med vekslende arbejdstider. Hver krone ekstra på literprisen = 200, - kr på månedsbasis. Der er ingen offentlige transportmidler, der inden for en realistisk tidsramme kan klare transporten frem og tilbage for mig. Eneste alternativ: arbejdsløshed og understøttelse. Det bliver samfundet næppe rigere af. Det er så nemt at være klimabevidst og have de rigtige meninger i en andelslejlighed på Østerbro som projektmanager i Sex & Samfund og en el-cykel parkeret i entreen.. Tømrersvenden, der bor i Fårevejle og skal være på Østerbro kl. 0700 for at indrette samtalekøkkener , er nødt til at kunne starte bilen.
Lise Lotte
Godt initiativ, hvert fald bedre end så meget andet.
I den globale landsby, hvor vi deler atmosfæren, er jeg en af de få her på vore bredegrader, der som 19-rig, for 42 år siden, besluttede mig for ikke at tage kørekort til bil, da jeg allerede dengang anså den for at være en forbrydelse mod vore livsbetingelser. Mine bekendte anså mig for at være langt ude på et sidespor.
Lige siden har jeg arbejdet på at overbevise samtiden at om, at jeg var forud for den.
Bl.a. bestræber jeg mig på at lære min gud, Google, at der er forskel på "udvikling og evolution".
https://www.google.com/search?q=evolution+vs+udvikling&source=hp&ei=q6M5...
"Udviklingen tilhører den tvivlsomme fortælling, som de mange gode mennesker pakker deres livsstil ind i, som om at det hele byggede op om et formål, fremskridtet eller sådan noget".
"Evolutionen derimod formår at tie. Den er ingen fortælling, primært fordi den slet ikke siger noget, hvorfor den "er" så meget mere rigtig. Det er kun ytringer/udsagn, der påstår noget, som så enten er rigtigt eller forkert. Naturen er bare, lige som alt det, der tenderer mod at gå under for den livsstil, der beskriver sig selv som evolutionens blomst".
Jeg synes, at det er en meget vigtig distinktion.
Peter Hottenroth
Jeg tror ikke på positive udkommer af udskamning. Tværtimod. Vi har forskellige livsbetingelser. Så længe borgerne ikke har så mange andre muligheder for overlevelse end at sælge sin arbejdskraft og tid, så vil der være brug for at kunne transportere sig.
Jeg er smadder heldig at der ER en delebilsmulighed, hvor jeg bor. Ellers kunne vi hurtigt blive nødt til at have 2 biler i husholdningen, som så mange andre ude på landet må have.
Du og de fleste andre gør forskellige ting og ændrer adfærd, fordi vi godt ved, at vores liv kommer til at ændre sig drastisk. Hvad vi kan gøre og ændre, det er vores forskellige livsbetingelser, som bestemmer.
Peter Hottenroth.
Du har, sandsynligvis for længe siden, bosat dig helt forkert i forhold til dit arbejde/din arbejdsplads. Du kan jo godt vælge at bo nærmere på din arbejdsplads, det er der sikkert mange af dine kollegaer der har gjort.
Fin leder; godt at blive ved med at rette lyset mod forskellige aspekter af vores samfundsindretning (som IPPC siger: strukturelle ændringer er nødvendige).
Hvis Henning Kjær mener, at man skal tage hans kommentar alvorligt, vil jeg anbefale, at han begynder at interessere sig for, hvordan virkeligheden former sig for håndværkere.