Leder

Skandaløst, at udgifterne til ukrainske flygtninge i Danmark tages fra udviklingshjælpen

Udhulingen af Danmarks støtte til verdens fattigste lande tager et ordentligt ryk, når knap halvdelen af udgifterne til modtagelse af ukrainske flygtninge tages fra udviklingshjælpen
De første ukrainske flygtninge er så småt ved at indfinde sig i Danmark. Her er en busfuld ankommet til Kolding.

De første ukrainske flygtninge er så småt ved at indfinde sig i Danmark. Her er en busfuld ankommet til Kolding.

Søren Gylling

Debat
16. marts 2022

Det er godt, at Folketinget hastevedtager en særlov, der vil give ukrainske krigsflygtninge et midlertidigt ophold i Danmark – i første omgang i to år. Det er også godt, at loven er tilrettelagt sådan, at sagsbehandlingen hos udlændingemyndighederne kan reduceres til et minimum, så ukrainere hurtigt kan komme ud og virke i det danske samfund, og børnene kan komme i skole.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale, som regeringen i begyndelsen af marts indgik med et bredt flertal af Folketingets partier.

»Der er krig i Europa, og derfor har Danmark et særligt ansvar for at hjælpe disse personer, der på baggrund af konflikten med Rusland fordrives fra Ukraine,« skrev udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), da han samme dag over for Folketinget skulle begrunde nødvendigheden af en hastebehandling.

Til gengæld er det ikke så lidt af en skandale, at knap halvdelen af udgifterne til at modtage ukrainere tages fra udviklingsbistanden.

Man skal kigge godt efter i lovforslag 145 for at se, hvordan regeringen stiller regnestykket op. Forslaget på 100 sider blev offentliggjort mandag, tirsdag blev det førstebehandlet, og onsdag bliver det både anden- og tredjebehandlet. Man skal bladre frem til side 50-51 i lovbemærkningerne, før det fremgår, at den forventede udgift til at modtage de første 20.000 ukrainere i 2022-24 løber op i 5,4 milliarder kroner. Heraf vil knap halvdelen – 2,7 milliarder – være »DAC-rapporterbare udgifter«, som det hedder.

Bag den lidt kryptiske formulering gemmer sig kort fortalt, at OECD’s udviklingskomite Development Assistance Committee (DAC) tillader, at mange udgifter til flygtninge de første 12 måneder kan tages fra ulandsmidlerne. I 2022 forventer regeringen at bruge godt to milliarder på den konto. Derfor kan man læse i L 145: »Udgifterne i 2022 finansieres af § 6.3 Bistand til udviklingslandene«. Det samme vil være tilfældet i 2023. De resterende udgifter vil i år blive hentet fra »generelle reserver«, mens det fra næste år vil blive en post i finansloven.

Med andre ord kommer nogle af verdens fattigste og mest sårbare til at undgælde for, at Danmark nu slår dørene op for ukrainerne.

Partier overrasket

Den måde at finansiere det midlertidige ophold til ukrainere på er åbenbart kommet bag på flere partier bag aftalen om en særlov. Sandt er det, at spørgsmålet om finansiering overhovedet ikke er berørt i den politiske aftale. Enhedslistens Rosa Lund siger i et interview med Politiken, at hun føler sig »snydt«, da forslaget til særloven og dermed også finansieringen blev offentliggjort mandag.

Men at DAC’e udgifter til modtagelse af flygtninge er langtfra et nyt fænomen. Det har været praksis i årevis og blev også brugt, da der i 2015 kom ekstraordinært mange flygtninge fra borgerkrigen i Syrien.

Udgifter til folkeskolegang, sundhed, integrationsydelse, danskuddannelse samt udgifter til familiesammenførte flygtninge, ungdomsuddannelser og boligsikringer er således ’DAC-rapporterbare’ og fortolkes som udviklingsbistand.

At det har været praktiseret i årevis gør det bestemt ikke bedre, og udhulingen af udviklingsbistanden har da også været kritiseret gentagne gange. Men i den øjeblikkelige situation med invasionen i Ukraine er det skandaløst.

Invasionen har, som tidligere beskrevet i Information, ført til stigende fødevare- og energipriser, der ikke mindst rammer de fattige lande. Chefen for FN’s fødevareprogram, David Beasley, har advaret mod, at flere hundrede millioner kan blive presset ud i sult. Dertil kommer følgerne af klimakrisen og pandemien, som også vejer tungest i det globale syd. Med andre ord har behovet for udviklingsbistand sjældent været større, og alligevel vil midler afsat til verdens fattigste i stedet blive brugt i kommuner i et af verdens mest velstående lande til blandt andet boligsikring og skolegang.

Særloven vedtages nøjagtig to uger efter, at nogle af verdens fattigste lande under afstemningen i FN’s generalforsamling den 2. marts viste solidaritet med ukrainerne ved at stemme for øjeblikkelig, komplet og ubetinget tilbagetrækning af alle russiske styrker fra Ukraine.

Der er heldigvis i den danske befolkning stor velvilje over for at give en håndsrækning til ukrainerne, hvilket også den nylige landsindsamling bevidnede. Man kunne ønske sig, at regeringen og de partier, der i dag vedtager særloven, beslutter sig for at finansiere udgifterne til ukrainere med samme rundhåndethed, som præger de øgede bevillinger til militær oprustning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

SUK!

Herefter venter vi bare på at se, hvor store støttebeløbene til erhvervslivet skal være - pga mindre indtægter fra handel med Rusland...

Mon de bliver taget fra allerede eksisterende støtteordninger til landbruget - eller UHA! fra minkavlerne???

uffe hellum, Ib Christensen, Gitte Loeyche, David Zennaro, erik lund sørensen, Eva Schwanenflügel, Frank Bach, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

15/mar/2022

Mmm ... man (m/k) kunne/kan jo også
hæve skatten for alle dem, der tjener
mere end 100.000 kr. om måneden ?

Med venlig hilsen
Claus

Peter Bryde Poulsen, Ib Christensen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Rosa Lunder en gås, der ikke kender den almindelige konteringspraksis
for omkostninger til modtagelse af flygtninge.

Det er bare ikke godt nok bare at føle sig snydt efter at aftalen er indgået,
uden at finansiering og kontering af forligets affødte omkostninger er med i aftalen.

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Rosa Lund er en gås, der ikke kender den almindelige konteringspraksis
for omkostninger til modtagelse af flygtninge.

Det er bare ikke godt nok bare at føle sig snydt efter at aftalen er indgået,
uden at finansiering og kontering af forligets affødte omkostninger er med i aftalen

Henning Kjær

Ingen vil betale/undvære. Vi danskere er jo bare blandt de rigeste på jorden, så vi vil foreslå at andré skal betale, f.eks. dem der ikke opvarmer deres bolig med naturgas.

Klaus Lundahl Engelholt

Man kunne passende tage pengene fra militærbudgettet, da udgifterne til de ukrainske flygtninge er en direkte følge af krig.

Peter Bryde Poulsen, Klaus Brusgaard, Per Klüver, Gitte Loeyche, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen og Per Larsen Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Imens vi leder efter løsninger, synes jeg vi skal afholde endnu en landsindsamling - og én til, så længe det er nødvendigt.

Eva Schwanenflügel

17 organisationer står bag et åbent brev i Altinget.

Her skriver de blandt andet:

"Hvis regeringens forslag til finansiering bliver gennemført, vil det betyde, at to milliarder kroner og altså 11,3 procent af dansk udviklingsbistand vil blive brugt i Danmark til at dække udgifter forbundet med at modtage og hjælpe ukrainske flygtninge herhjemme.

Danmark vil altså blive den største modtager af sin egen udviklingsbistand. Det er absurd."

https://www.altinget.dk/artikel/16-organisationer-i-opraab-regeringen-vi...

Man må give dem fuldstændig ret.

Det var samme metode, skiftende folketingsflertal anvendte sig af med den nu hedengangne satspulje; her blev projekter for udsatte borgere finansieret af netop de udsatte borgere selv, ved at fastfryse ydelserne, så de ikke fulgte løn og inflation.

Ved at bruge udviklingsbistanden internt, tager man altså fra det beløb, der kunne forebygge konflikter, krige, sult og nød i de fattigste lande, og dermed sætte gang i endnu flere flygtningestrømme.

Samtidig må det være inkalkuleret ét eller andet sted, at de ukrainske flygtninge på forholdsvist kort sigt vil kunne bidrage positivt til den danske økonomi, fordi de netop hurtigst muligt bliver i stand til at arbejde, betale skat og købe/forbruge.

Hvor mange gange kan man fodre hunden med sin egen hale før det får alvorlige konsekvenser på længere sigt?

Men det er selvfølgelig slet ikke regeringens og de øvrige magtpartiers hovedpine.

De skal jo bare genvælges.

Keld Sandkvist, Steen Obel, uffe hellum, Per Klüver, Thomas Tanghus, Ib Christensen, Gitte Loeyche, John Andersen, Rolf Andersen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Ilskov-Jensen

De over 2 milliarder kroner fra udviklingsbistandsmidlerne, som nu skal bruges til at hjælpe ukrainske krigsflygtninge, er formentlig kun begyndelsen.

Det er efter min mening forventeligt, at langt større beløb, hentet fra udviklingsbistanden, i tiden fremover vil gå til Ukraine.
For når krigen i Ukraine en dag forhåbentlig er slut, hvem skal så hjælpe ukrainerne med at finansiere genopbygningen af deres krigsødelagte land?

Skal det forarmede Rusland gøre det?

Næppe. For de sanktionsramte russere nok hverken kan eller vil betale for genopbygningen af Ukraine.

Amerikanerne har nok i deres egne problemer, altså bliver kun EU tilbage.

Hvis EU - herunder Danmark - efter krigen skal bruge store milliardbeløb på at hjælpe med at genopbygge Ukraine, hvor skal pengene da komme fra, hvis ikke fra udviklingsbistandsmidlerne?

Fra social- og sundhedssektoren?

Eller måske fra tilskuddene til kulturlivet?

(Millitæret kan der jo ikke spares på, for det skal tværtimod oprustes).

Eller mener I, at Danmark skal undlade at hjælpe med til genopbygningen af Ukraine, hvis vort land efter den ulykkelige krig bliver bedt om det?

Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel 16. marts, 2022 - 09:31

Jeg fulgte dit link til Altinget - det er godt nok en vægtig liste over
organisationer, der protesterer over finansieringen af hjælpen til
de ukrainske flygtninge.

Så meget desto mere er det umuligt at forstå, at en repræsentant for et parti
i Folketinget ved indgåelse af et forlig til kr. 2 mia kan undlade at få fastlagt forslagets finansiering !!

Det er på en eller anden måde så helt fjernet fra den virkelighed,
som alle vi andre lever i.
Rosa Lund er med til at fyre kr. 2 mia af uden at vide,
hvor pengene skal komme fra -
og da hun så finder ud af det efter at have skrevet under,
så føler hun sig snydt !!

Altså .... men lad det være .... Rosa Lund er altså en gås.

Lise Lotte Rahbek

PS. Kan en mand være en gås/gase eller er det et udtryk, som er kønsspecifikt kvinder? Og hvad er der egentlig i vejen gæs? De er meget fine, velfungerende og -smagende fugle, som i mange år har været anvendt fyld i dyner, så mennesker kan holde varmen. Efter at man har taget gåsekroppen ud af fjerene først, vel at mærke.
At Rosa Lund skulle være særligt sammenlignelig med MortensAftensmad eller dynefyld eller kyndige vagt-fugle... det ved jeg ikke.
Måske en ledsagende forklaring på sammenligningen med en fugleart ville være på sin plads?

Peter Bryde Poulsen, Per Klüver, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Henrik Ilskov-Jensen

Til Lise Lotte Rahbek:

Talemåden "en dum gås" bruges, som du selv skriver, fortrinsvis mod kvinder.

Grunden er, at "en dum gås" er et udtryk, som vi, ligesom så meget andet, har overtaget fra tysk.
På tysk er "en gås" som bekendt hunkøn ("eine Gans").
I Tyskland kan man sige: "Sie ist ne dumme Gans", hvorimod det p.g.a. ordets køn er mindre nærliggende at sige, at: "Er ist ne dumme Gans".

Hos samtlige naturfolk og i naturfabler både fra oldtiden og fra middelalderen tillægges forskellige dyrearter menneskelige egenskaber:
Ræven er snu, ulven er glubsk, løven er tapper o.s.v.
Uglen er - vistnok ufortjent - et symbol på klogskab ligesom ravnen - langt mere velfortjent - også er det.
At gåsen forbindes med dumhed kan skyldes, at gæs vitterligt ikke er specielt kvikke. eller det kan måske skyldes deres vraltende gang.

Rosa Lund er efter min mening en velmenende idealist. Men selv om jeg ikke er enig med hende, og heller ikke stemmer på hendes parti, vil jeg ikke kalde hende en dum gås.
De politikere fra Enhedslisten, som jeg synes bedst om, og som jeg også undertiden er enig med, er Søren Søndergaard og Pelle Dragsted.
At Pelle Dragsted har en fortid som temmelig voldsparart aktivist på den yderste venstrefløj er for mig at se helt irrelevant.
Det vigtige er, hvad han er i dag. Ikke hvad han var engang.

Eva Schwanenflügel

"Dum som en ugle.

Ugler har på grund af deres fremadrettede øjne og vedholdende blik en vis lighed med mennesker. Sandsynligvis er det derfor, udtrykket »klog som en ugle« er opstået.
Sandheden er imidlertid, at ugler overhovedet ikke udmærker sig ved klogskab.

Der findes mange andre fugle, som besidder en langt højere intelligens.
Blandt andre gæs, som har al mulig grund til at opfatte udtrykket »dum som en gås« som stærkt injurierende.

Oplysningerne om uglers dumhed er blot en blandt utallige informationer i håndbogen »Danske fugle ved hus og i have«, som Gads Forlag netop har udgivet.

Den erfarne fuglebogsforfatter Benny Gensbøl har skrevet teksten, og Jens Overgaard Christensen har illustreret med smukke farvetegninger af alle de fugle, man kan møde herhjemme - kloge såvel som dumme."

https://www.etik.dk/bagsiden-arkiv/dum-som-en-ugle

Lise Lotte Rahbek

Evolution, tilpasning og overlevelse ; det er det, det handler om.
Både for Rosa Lund'er, Pelle Dragsted'er, gæs, ugler og alle andre væsner.
Lige nu ser det ud til at mennesker er de dummeste væsner overhovedet; vi ødelægger den klode vi bor på og når vi ikke kan finde ud af at rette op på det, smider vi død, bomber og missiler i hovedet på hinanden, truer med atomvåben og lader hinanden dø i afmagt..
Det er Sateme så stupidt som noget.

Gid gæssene må overleve.

Keld Sandkvist, uffe hellum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kunne læse i avisen det overvejes, at private der huser Ukrainsk flygtning, skal have 500 Dkr. pr dag pr plads.

Overvejer at sige mit job op, og give plads til tre.
Bare en vil give mere end jeg tjener på fuld tid nu. Og så slipper jeg for at tanke benzin på bilen.

Hvis jeg kan få plads til fem, kan jeg selv bo på hotel.

Ville også være en ide til kontanthjælps modtagere. Giv en plads ud.
Og skulle du være sygemeldt og i koma på hospitalet, kan du få 500 Dkr. pr dag for at låne din seng derhjemme ud.

Men det er nu rart at opleve vi har sådan et hjælpsomt og u-kynisk erhvervsliv, og de står klar til at hjælpe ukrainerne med arbejde.

(sarkasme kan forekomme)

Peter Bryde Poulsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er meget svært dette her, for ingen ønsker vel at fremstå som modstander af ukrainske flygtninge eller deres situation. .. jeg ved ikke hvad jeg vil kalde den usikkerhed, jeg føler, og den hyklerifaktor, der er skruet op for.
Propaganda-skeptiker, kan jeg måske kalde det.

Pengene er da en del af forsvars-budgettet!

Det er da helt vanvittigt, at lægge krigs-omkostninger i andre budgetter end forsvars-budgettet.

Jeg synes, vi skal fokusere træningen i forsvaret på de ting, der har størst forsvarsmæssig værdi: Støtte til nødhjælp, til valghandlinger, til skatte-revision, til central registrering af personer og ejendomme, som altsammen er helt grundlæggende nødvendigt for at have et samfund, vi kan handle med, og investere i, og som folk kan rejse frit fra og til.

Jeg ved ikke, hvordan det går med turist-industrien i Palæstina idag, men hvis der er vel-monitorerede valghandlinger, vel-reviderede ejendomsregistreringer, og almindelig retssikkerhed for lokale og for turister, så kan der tjenes penge, af sådan nogen som os danskere! Vi skal naturligvis militært sikre havne og lufthavne, så varer og personer kan have fri bevægelighed, uafhængigt af lokale ekstremister og fjendtlige stater.

Det samme i Syrien.

Der er masser at gå igang med, for et velorganiseret dansk forsvar, med masser af penge i budgettet.

Vi behøver ikke købe et eneste jagerfly for at gøre en forskel.

Mogens Nielsen

Til Henrik Ilskov-Jensen
Hvor pengene til genopbygning af Ukraine skal komme fra?
De skal naturligvis komme fra Putins og oligarkernes (kleptomanernes) indefrosne midler overalt i verden.