Leder

Forslag om ekstra hjælp til ukrainske flygtninge viser, at ydelsen generelt er for lav

Det vil være diskrimination, hvis V og K’s i øvrigt rimelige forslag om ekstra økonomisk hjælp til flygtede ukrainske kvinder ikke bredes ud til at gælde alle andre i tilsvarende situation
39-årige Svitlana Diomina flygtede fra Ukraine med sønnerne Pablo og Heorhiy. Ukrainske flygtninge bliver indkvarteret i Center Dokkedal.

39-årige Svitlana Diomina flygtede fra Ukraine med sønnerne Pablo og Heorhiy. Ukrainske flygtninge bliver indkvarteret i Center Dokkedal.

Bo Amstrup

Debat
23. april 2022

I årevis har det været politisk bredt accepteret, om end omstridt, at en lav ydelse til flygtninge var nødvendig for at motivere dem til at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Argumentet har været, at uden denne lave ydelse, som i 2019 skiftede navn fra integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, ville alt for mange af flygtningene hellere fortsætte en tilværelse på passiv forsørgelse uden for arbejdsmarkedet.

Den lave ydelse har været et vigtigt markeringspunkt for de borgerlige, og Socialdemokratiet har ikke haft svært ved at følge trop.

Men så kom de ukrainske krigsflygtninge, og nu har piben fået en anden lyd. Nu opfordrer såvel Kommunernes Landsforening som Venstre og De Konservative til, at ukrainerne får et ekstra tillæg. Da det i overvejende grad er kvinder, der er flygtet fra Ukraine, mens deres ægtefæller ikke må forlade landet, hvis de er våbenføre og mellem 18 og 60 år, vil mange af kvinderne i Danmark modtage en ydelse, hvor satsen er beregnet ud fra, at de ikke er eneforsørgere. Reelt betyder det, at de modtager omkring 4.000 kroner mindre, end hvis de blev anset for at være eneforsørgere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

Ingen af statens ydelser annekender at der er menneskeliv bagved.
Hallo 1/4 lever som hunde.

Rene Madsen, Dorte Andersen, erik pedersen, Steen K Petersen, Anders Skot-Hansen, Helle Bovenius, Jane Nielsen, Peter Wulff, Bjørn Pedersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

På vegne af Asylret: Tak for artiklens klare standpunkt til Informations Ulrik Dahlin og Information. Fair og værdig behandling af alle flygtninge og lighed for loven må være minimumsstandard i en moderne retsstats.
Ang. ydelsesniveauet er det værd at huske på hvad Institut for menneskerettigheder i okt. 2018 skrev om den daværende integrationsydelse, altså før den blev sat 2000 kr ned om måneden for børnefamilier og skiftede navn til "selvforsørgelses-og hjemrejseydelse".
Institut for menneskerettigheder konkluderede i okt. 2018 på baggrund af undersøgelser at der er børnefamilier i Danmark som på integrationsydelsen lever under det grundlovssikrede eksistensminimum. Jeg gentager at rapporten fra Institut for menneskerettigheder i okt. 2018 konkluderede på den tidligere ydelse. Den som var højere end den nuværende.
Institut for Menneskerettigheder skrev i okt. 2018:

"Ifølge grundloven er den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, berettiget til hjælp af det offentlige, så vedkommende er sikret et eksistensminimum. Alligevel vurderer instituttet på baggrund af undersøgelsen, at der er god grund til at antage, at der er familier på integrationsydelse, der falder under grundlovens eksistensminimum."
(Institut for menneskerettigheder, okt. 2018)