»Tag nejhatten på,« lyder opfordringen fra Ekstra Bladets nyudnævnte chefredaktør Knud Brix i hans leder den 2. maj, hvor han lancerer en storstilet kampagne for at stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni.
Lederen er blevet fulgt op med plakater ved busstoppesteder og på en københavnsk bybus, der nu triller rundt med Ekstra Bladets logo og påskriften »Stemmer vi kun, fordi der er krig?«
Ekstra Bladets aktivisme er faldet mange for brystet. Den er blevet mødt med højlydt kritik fra både politikere fra ja-partierne, kolleger i mediebranchen og forargede borgere på sociale medier.
Nogle er kritiske over for Knud Brix’ argumenter og påpeger blandt andet, at han fejlagtigt fremstiller afstemningen som et valg mellem NATO og EU og insinuerer, at et ja også er et ja til en EU-hær.
Andre mener, at Ekstra Bladet går over grænsen ved at rykke lederbudskabet ud i offentligheden med en decideret reklamekampagne.
Andre igen mener slet og ret ikke, at det passer sig for et medie at blande sig i en folkeafstemning ved at anbefale vælgerne, hvad de skal stemme.
Helt uden for skiven
Hvor kritikken af Knud Brix’ argumenter er berettiget og relevant, rammer kritikken af, at Ekstra Bladet i det hele taget bedriver aktivisme til fordel for nej-siden, helt uden for skiven.
Naturligvis er det legitimt for en avis at kaste sig ind i de kampe, der er afgørende for indretningen af vores samfund og vores fælles fremtid. Det gør Information i øvrigt også, og det har denne avis altid gjort.
Det bidrager til en god og bred offentlig debat, at aviserne på lederplads tager stilling til de store spørgsmål, og det gælder også de spørgsmål, som hver enkelt borger er med til at afgøre ved en folkeafstemning. At avisernes stillingtagen pludselig skulle blive farlig ved at blive klistret fast på siden af en bus, er udtryk for en usund overfølsomhed.
Den potentielle fare lurer et andet sted, nemlig i risikoen for at aktivismen smitter af på journalistikken. Knud Brix har selvsagt forsikret om, at journalistikken i Ekstra Bladet fortsat er uafhængig og fri. Den næste måned har han og Ekstra Bladets øvrige redaktion en særligt presserende opgave i at demonstrere, at dette også reelt er tilfældet.
Jeg forstår ærlig talt heller ikke polemikken. I lighed med mange andre af de gamle medier, har EB en holdning, som kommer til udtryk på lederplads - og i dette tilfælde også i det offentlige rum i form af reklamer. Og hvad så? Uden at vide det, vil jeg gætte på, at lederskribenterne på alle de store morgenaviser også har taget stilling - til fordel for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men det er tilsyneladende ikke kontroversielt...
Personligt har jeg tænkt mig at stemme ja den 1. juni, og jeg kan godt være bekymret for, at ja-sidens mimoseagtige sensitivitet, frygt for at tale konkret perspektiv og den konsekvente undervurdering af vælgerne, spiller alle kortene over i hænderne på nej-siden.
Ville det være i orden hvis EB var på Ja siden?
Kan da huske f.eks EF valgene og der var mange artikler om de valg, her tænker jeg bl.a 72 og 92 og det da meget normalt at medier deltager i debatten om vigtige spørgsmål.
Der er nogen der kalder det for ytringsfrihed.
Alternativet er vel en grønsag uden holdninger, hvis en avis ikke må vise og sige hvad den mener?
Måske er der holdninger som er forbudte for en avis? Ligesom i Rusland, Ukraine, mm.fl
Det er vel lidt voldsomt, at EB kaster sig ind i debatten som en egentlig kampagne-deltager?
Når det er sagt, er det dog deres fulde ret at tone rent flag omkring deres (tydeligvis kraftige og lidt uafbalancerede) holdninger til spørgsmålet - og på mange måder er det langt af foretrække frem for en halvlunken eller fesen stillingtagen, som man ser i resten af mediebilledet. Så ved man i det mindste, i hvilket lys deres nyheder skal læses.
Debatten drejer sig - som Gry Inge Reiter også påpeger i slutningen af lederen - ikke om EB's fulde ret til at tage stilling i lederartikel.
EB's egen præsentationen af avisens stillingtagen ledsages af en erklæring om at den "fuldtonet" støtter et nej ved folkeafstemningen i juni, og denne erklæring opfattes som en proklamation af at hele avisen vil arbejde for et bestemt afstemningsresultat, nemlig "nej". Betyder det så at journalisterne skal stemme i den retning og betyder det at avisens reportage skal vinkles i den retning?
DET er spørgsmålet og det er det Gry Inge Reiter lover at holde øje med.
Jeg har det noget mere stramt med, når fagforeningerne anbefaler deres medlemmer at stemme noget bestemt. Deri synes jeg er en grad af pression over for det fag fagforeningen repræsenterer.
At medierne gør det samme, er noget andet; om ikke andet, så er det en tydelig deklaration, så vi som købere kan vælge at lade være med at købe.
@Torben Siersbæk
Ja, det er det man kalder kampagne-journalistik og det bliver bedrevet af alle medier - deklareret eller ej. Men det er jo ikke det samme som at kaste alle journalistiske nyheds- og væsentlighedskriterier over bord. EB vil sandsynligvis vægte de kritiske vinkler på Danmarks deltagelse i EU forsvarssamarbejdet, mens en avis som fx Berlingske Tidende anlægger et anderledes kritisk perspektiv i deres redaktionelle prioritering.
EB’s plakater og busreklamer er mig bekendt et nybrud, hvorimod at lederartikler alle dage har bragt politiske meninger. Jeg er fx holdt op med at tælle, hvor ofte Politikens lederartikler har anbefalet et Ja op til folkeafstemningen 1. juni. :)
Derimod er det et demokratisk problem, at talrige statsstøttede medier i årtier på EU-stoffet har anvendt "politiske kommentatorer", der alle (jeg gentager: alle) er EU-tilhængere. Marlene Wind og Lykke Friis er nok de kendteste. Ikke én eneste gang, mig bekendt, er en EU-modstander blevet inviteret som "politisk kommentator". Det er helt surrealistisk vildt ... Den bagvedliggende tænkning må være, at EU-modstandere per definition er tendentiøse og subjektive, mens EU-tilhængere per definition er uvildige og objektive. Suuuuuuk!
Mht. Gry Inger Reiters lederartikel foroven:
I den EB-lederartikel, hun linker til, skriver EB blot: "Hvorfor betale til en mulig EU-hær, når vi har Nato?". Spørgsmålet ligger inden for det saglige.
EB skriver blot, at en EU-hær er mulig. Man kan mene, at muligheden kan have lange udsigter, men man kan ikke sagligt benægte, at den findes. Ellers ville Macron, Merkel, von der Leyen o.a. ledende EU-politikere, der udtrykker ønske om en EU-hær, være lallende idioter, måtte man konkludere.
Det er legitimt også at tænke langsigtet, inklusive på vore efterkommeres muligheder for fredelige konfliktløsninger, og at man derfor stemmer imod en mulig EU-hær.
Og så det første i EB-citatet: "betale til". Vi hører fra ja-politikerne, at EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik er mellemstatslig. De nævner ikke, at EU’s Forsvarsfond er helt overstatslig, og de nævner heller ikke, at de selv har forbrudt sig mod forsvarsforbeholdet ved at hive Danmark med i fonden. Og ej heller at fonden i perioden 2021-2027 spenderer 60 milliarder kroner i direkte støtte til våbenindustrien.
Desuden er EU’s Forsvarsagentur og PESCO delvis overstatslige. Dem står vi gudskelov udenfor på grund af forsvarsforbeholdet. PESCO er et permanent EU-samarbejde, der skal binde de enkelte landes forsvar tættere sammen i fælles projekter og øge forsvarsbudgetterne, selv om EU’s og særligt Nato’s samlede militærbudget allerede er flere gange større end fx Ruslands.
Denne over-oprustning gavner kun våbenindustrien, ikke freden.
@Magnus Falko - 04. maj, 2022 - 23:20
'Ikke én eneste gang, mig bekendt, er en EU-modstander blevet inviteret som "politisk kommentator".'
Du har været i Infomedia?
Jeg er helt sikker på at det er den sædvanlige lirum-larum fra EU-modstandere, du kolporterer. "Vi bliver bare holdt udenfor!" Kunne være den næste sætning.
At en "EU-hær" er mulig er lige så relevant en betragtning som at Lars Løkke Rasmussen kan blive statsminister efter næste valg, eller at Vladimir Putin bliver demokrat!
EU defense fund er et fint skræmmebillede at stille op, men det falder lige lidt sammen, når man ser på, hvad det indeholder: https://ec.europa.eu/defence-industry-space/eu-defence-industry/european...
Prøv at mande dig lidt op i debatstil, Magnus.
Sidst vi krydsede klinger var før du blev ansat af Junibevægelsen til at lobbyere i Bruxelles (eller hvor det var).
Undskyld - det var vist "Folkebevægelsen mod EU".
Men SKULLE vi ikke prøve at holde fokus på bolden (forsvarsforbeholdet) i stedet for medlemskabet af EU?
@Torben Siersbæk:
Det må være legitimt at skrive, at det “mig bekendt” er som beskrevet, når man i årtier har fulgt EU-debatten og vitterlig aldrig har set en EU-modstander som “politisk kommentator” (hvormed jeg ikke mener paneldeltagere hos fx Clement Kjersgaard eller i faste avisklummer á la ‘Groft Sagt’, men kommentatorer i nyhedsinterviews). … Har du??
Det er rimeligt, logisk og relevant at nævne en EU-hær og debatten om den, når den lederartikel, tråden her handler om, nævner den. Meget enkelt.
Jeg har nu læst din link-side. Jeg ser ingen modsætning til mine ord. Du skriver “skræmmebillede”. Hvorfor kan jeg ikke vide. Mine kilder om Forsvarsfonden er bl.a.:
https://www.information.dk/telegram/2021/05/danmark-hul-igennem-milliard... og https://www.information.dk/udland/2019/10/eus-nye-budget-opprioritere-fo...
EU’s Forsvarsfond og de danske ja-politikeres tilslutning til den er et fifleri-parløb. Man kompromitterer forsvarsforbeholdet med det figenblad, at der delvis “bare” er tale om industri og forskning. Jovist, men med militær/forsvar som formål. Dette afkræftes bestemt ikke af dit link …
Du skriver: “Men SKULLE vi ikke prøve at holde fokus på bolden (forsvarsforbeholdet) i stedet for medlemskabet af EU?”
Jeg skriver da netop om forsvarsforbeholdet, ikke EU-medlemskabet generelt (hvilket for øvrigt ville være lige så legitimt). Spørgsmålet er lige nu, om man i stemmeboksen den 1. juni vil støtte EU’s Forsvarsfond og de øvrige elementer af EU’s forsvarsdimension.
Jeg har et enkelt år i midt-00’erne været ansat på landssekretariatet for Folkebevægelsen mod EU.
Ekstrabladet har siden 1971 kørt en EU-modstanderlinje, så det burde ikke kunne overraske nogen.
At Brix er modstander overrasker ingen. At bevare et forbehold er en anakronisme. Stem ja!
At en avis klistrer sit budskab på en bus, er heller ikke noget nyt. I 1980’erne reklamerede Berlingske f.eks. med „For mange fodnoter kan give for meget støvletramp“, en reference til Danmarks fodnoter til NATOs politik.
@Falko.
Hvilken "EU-hær"?
@Falko.
"Mig bekendt" er der ikke en oplæst og vedtaget definition på “politisk kommentator”. Derfor er det lige så let at forholde sig til dit udsagn som det er at sømme budding fast på væggen.
Efter min mening ville det være uheldigt, hvis man - før man leverede en politisk kommentar - tilbundsgående skulle deklarere sin politiske opfattelse. Det mener du ikke?
Hvis du sigter efter at de offentlige, elektroniske mediers politiske kommentatorer og de tilsvarende, der er ansat ved de private, trykte medier, skal deklarere deres politiske holdninger, må jeg erklære mig lodret uenig.
Endelig: er det "kun" "EU-modstandere",
du savner - og hvordan identificerer du ligepræcis denne kategori? Medlemskab af Folkebevægelsen?
PS. Min reference til din ansættelse var udelukkende til tidsmæssig placering af tidligere diskussioner på den hedengangne fri debat på politiken.dk
Hvis vi ser på de aktuelle begivenheder, som er årsagen til at vi skal stemme om afskaffelse at vores forsvarsforbehold, så er hovedårsagen krigen i Ukraine.
Og krigen i Ukraine, har fået Sverige og Finland til, stærkt, at overveje at blive medlemmer i NATO.
Men nu er både Sverige og Finland, medlemmer af det europæiske forsvarssamarbejde, det forsvarssamarbejde som det bliver muligt for Danmark at deltage i, efter en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
Så skulle man jo tro at både Sverige og Finland, er dækket ind i forhold til at kunne tackle kriser i nærområdet.
Men i samme øjeblik sikringen sprang i Kreml, startede både Sverige og Finland, en proces med at ansøge om optagelse i NATO, efter at have været neutrale og alliancefrie i mange årtier.
Og det vil sige, at både Sverige og Finland har efter en nøgtern vurdering, har vurderet at NATO, er en mere troværdig samarbejdspartner, til at sikre grænser og suverænitet med.
Og igen, så betyder det at både Sverige og Finland har efter en nøgtern vurdering, har vurderet at det europæiske forsvarssamarbejde, er relativt betydningsløst.
Ukraine har også talt om muligheden for at blive optaget i både EU og NATO.
Hvis Ukraine var blevet medlem af EU, så tror jeg, at Rusland havde invaderet alligevel.
Men hvis Ukraine var blevet medlem af NATO, så tror jeg ikke, at Rusland havde invaderet.
På samme måde tror jeg, at Ekstrabladet har målt og vejet det europæiske forsvarssamarbejde, og fundet det for let. Og derfor kan vi godt fortsætte med vores forsvarsforbehold.
Og så vi kan roligt stemme NEJ, den første juni.
Det er ikke et enten-eller, det er et både-og, hvor samlingen af de europæiske kræfter styrker NATO, men samtidig sikrer de europæiske medlemmer en samlet større indflydelse overfor USA.
Stor ståhej for nærmest ingenting.
EB´s kampagne er netop blot en kampagne. En salgskampagne og forsøgt markedsføring af en skrantende avis, der søger det ledige standpunkt. Et standpunkt (en vare) som der ikke er det store udbud af på markedet.
De fleste aviser er i EU-spørgsmålet pro, og dermed ligger der et uopdyrket marked for EB.
Længere er den historie vist ikke.
@Siersbæk:
"Hvilken "EU-hær"?"
– Som nævnt kommenterede jeg Ekstra Bladets kampagne, hvori de bl.a. sætter (citat) "en mulig EU-hær" til debat.
""Mig bekendt" er der ikke en oplæst og vedtaget definition på “politisk kommentator”."
– Enig. Derfor uddybede jeg beredvilligt for dig, hvad jeg lægger i begrebet.
"Efter min mening ville det være uheldigt, hvis man - før man leverede en politisk kommentar - tilbundsgående skulle deklarere sin politiske opfattelse. Det mener du ikke?"
– Det synes jeg beror på sammenhæng og medieplatform, men ligefrem ’tilbundsgående’ lyder ikke rimeligt eller realistisk. Det, jeg belyste som en demokrati-perspektivering på EB’s kampagne og kritikken mod den, er, at deciderede nyhedsredaktioner i mange år har benyttet markante EU-tilhængere som "eksperter", og (især) at jeg aldrig har set EU-modstandere blive benyttet på samme måde. Dét er et demokratisk svigt.
Med andre ord efterlyser jeg ikke generelt en oplysningspligt om sine politiske holdninger, men en balance og alsidighed hos nyhedsredaktionerne. Her er jeg på linje med (nu fhv.) MEP Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU:
https://www.information.dk/debat/2011/06/laeserbreve-12 (rul ned til læserbrevet ’Wind og skæv EU-dækning’).
"Endelig: er det "kun" "EU-modstandere", du savner - og hvordan identificerer du ligepræcis denne kategori? Medlemskab af Folkebevægelsen?"
– Det første spørgsmål: Jeg savner helt enkelt repræsentativ balance/alsidighed hos de redaktionsudvalgte eksperter.
– De to næste, samlet: Såmænd bare gennem samme merit-identifikation, der ligger til grund for at vælge eksempelvis Lykke Friis, Marlene Wind eller Stine Bosse. Man behøver naturligvis ikke være medlem af Folkebevægelsen mod EU, men det er da bestemt – sammen med faglig indsigt – en kvalifikation helt på linje med medlemskab af fx Tænketanken Europa (læs: EU-tilhængere). Dér sidder Marlene Wind i øvrigt i Advisory board*, og direktøren er Lykke Friis**.
Nyhedsredaktioner ynder forståeligt nok kommentatorer, der både har faglig tyngde og et vist formidlingsmæssigt talent, og jeg kender til flere EU-modstandere, jeg mener lever op til begge kriterier. Nyhedsredaktionerne gider ikke engang forsøge at finde frem til dem. Men de kunne jo begynde med at henvende sig til Folkebevægelsen mod EU.
*: http://thinkeuropa.dk/advisory-board
**: http://thinkeuropa.dk/medarbejdere
- - -
Hvis det er forsvarsforbeholdet, du vil debattere, så hold dig til dét fremover. Det agter jeg selv at gøre fra nu af, og i hvert fald indtil 1. juni forbeholder jeg mig derfor venligst retten til ikke at respondere på spørgsmål m.m., der handler om andet. Så vigtig anser jeg den aktuelle folkeafstemning for at være.
– Venlig hilsen Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU
@Magnus Falko - 06. maj, 2022 - 02:04
Det er da i din fulde ret selv at vælge hvad du vil kommentere. og til hvem.
Du må så blot affinde dig med at andre bidragydere drager deres egne konklusioner om dine påstande, hvis du ikke vil nedlade dig til debat.
Jeg læser dine bidrag sådan at du vil være medbestemmende over trykte og elektroniske mediers redaktionelle beslutninger. At de har en skjult dagsorden ved at vælge de fagfolk, de gør, til at gøre rede for virkeligheden, og vurdere begivenheder og udviklingstendenser - ud fra deres viden og erfaring.
Det er dit synspunkt - såvidt jeg kan se det - og det er jeg uenig i.
Jeg synes det ligner autokratiske regimers holdning til pressefrihed.
Du får også fremsat påstande, jeg ikke har kunnet verificere, men som du heller ikke selv giver nogen dokumentation af - eller bare henvisninger til uddybende materiale til.
Et af de centrale punkter i din argumentation, mod afskaffelse af forsvarsforbeholdet, er, at Danmark dermed bliver underlagt et overstatsligt regime - på trods af at alt indholdet i EU's militære samarbejde er mellemstatsligt, og dermed at beslutninger kræver enstemmighed.
Du lister rundt om den varme grød ved f.eks. at hævde, at EDA og PESCO begge er delvist overstatslige.
Det er da en påstand af en sådan kaliber at den kræver en påvisning i form af lovstof:
hvilke paragraffer i hvilke forordninger underkender vetoretten eller pålægger medlemmer at handle efter flertalsafgørelser og i hvilke EU-organer træffes disse flertalsbeslutninger?
og hvilke faktiske beslutninger og hændelser er resultatet af sådanne brud på vetoretten?
Hvis du vil tages seriøst fremover må du fremlægge det materiale, du mener kan dokumentere så afgørende påstande!
@Siersbæk:
Det glæder mig meget, at du kalder mine påstande afgørende. Husk det i stemmeboksen, gode Torben. <3 ... Min dokumentation:
Jeg skrev i kommentaren https://www.information.dk/debat/leder/2022/05/ekstra-bladets-nej-kampag... om ja-politikerne:
"De nævner ikke, at EU’s Forsvarsfond er helt overstatslig" og "Desuden er EU’s Forsvarsagentur og PESCO delvis overstatslige. Dem står vi gudskelov udenfor på grund af forsvarsforbeholdet."
Dokumentation:
I de traktat-artikler, jeg vil henvise til, skal man se efter de passager, hvor der nævnes "kvalificeret flertal", da dette er = overstatslighed. (I EU er enstemmighed = mellemstatslighed).
EU’s gældende spilleregler, Lissabontraktaten, hvis man vil tjekke efter: https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu/samtlige
Nuvel: De dele, hvor EU allerede nu beslutter med flertalsafgørelser inden for forsvarsområdet, er:
# Den finansielle forvaltning angående en fond til hastefinansiering af civile og militære operationer (artikel 41 TEU).
# Statutten for EU’s forsvarsagentur samt hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift (artikel 45 TEU).
# Etablering, medlemsoptagelse og fratagelse af medlemskab angående det militære integrationssamarbejde Permanent struktureret samarbejde (artikel 46 TEU).
Det er dette konkrete samarbejde, der blev til PESCO, som vi grundet forsvarsforbeholdet står udenfor. – Se gerne også afsnittet ’Traktatens bestemmelser om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik’ her:
https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/159/den-f%C3%A6lles-s... – "Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union (artikel 42 i TEU) træffer afgørelse om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Disse afgørelser træffes med enstemmighed med visse bemærkelsesværdige undtagelser i forbindelse med EDA (artikel 45 i TEU) og permanent struktureret samarbejde (PESCO, artikel 46 i TEU), som der anvendes flertalsafgørelse for."
Hvis man vil nørde:
https://www.eu.dk/samling/20211/lovforslag/L193/spm/35/index.htm
https://www.eu.dk/samling/20211/almdel/euu/spm/190/index.htm
Folketingets EU-oplysning, eu.dk, har 10. juni svaret mig:
"Den europæiske forsvarsfond (EDF) er overstatslig og har hjemmel inden forskningsområdet, så det er ikke forbeholdsramt. Læs mere i regeringens grund- og nærhedsnotat om oprettelsen:
Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond[*]"
[*: https://www.eu.dk/samling/20171/kommissionsforslag/kom(2018)0476/bilag/1/index.htm ]
At EU-politikerne har fiflet forsvarsforbeholdet uden om EU’s Forsvarsfond, var noget af det, jeg kritiserede 5. maj ... for nu at citere mig selv: "EU’s Forsvarsfond og de danske ja-politikeres tilslutning til den er et fifleri-parløb. Man kompromitterer forsvarsforbeholdet med det figenblad, at der delvis “bare” er tale om industri og forskning. Jovist, men med militær/forsvar som formål. Dette afkræftes bestemt ikke af dit link …"
- - -
Glidebanen bekræftet den 9. maj, "Europadagen": https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-spidserne-aabner-aendre-den-faelles-...
- - -
Den lov, vi stemmer om 1. juni: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202112L00193#id264ebf21-29c1-43bb-...
– Venlig hilsen
Magnus Falko
Jeg skrev: "Folketingets EU-oplysning, eu.dk, har 10. juni svaret mig:"
... Der skulle ikke overraskende stå 10. maj. :)
I citatet fra europarl-linket ses forkortelsen EDA. Det står for European Defence Agency, på dansk Det Europæiske Forsvarsagentur.