Leder

Det er godt, at afkoloniseringen af Grønland nu skal undersøges

Eksperimentbørn, spiralskandale, oplagring af atomvåben og dansk dobbeltspil under afkoloniseringen af Grønland er nogle af de emner, som en historisk kommission med uafhængige forskere nu skal udrede
Statsminister Mette Frederiksen siger undskyld til de grønlandske eksperiment-børn, som blev sendt til Danmark i 1951.

Statsminister Mette Frederiksen siger undskyld til de grønlandske eksperiment-børn, som blev sendt til Danmark i 1951.

Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Debat
14. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Grav dybt, og grav længe …

Det må være ambitionen for den historiske udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland i perioden efter Anden Verdenskrig, som Múte B. Egede, formanden for den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag blev enige om at sætte i værk.

Ikke mindst den nylige afdækkede spiralskandale – kort fortalt: Tusinder af fertile grønlandske kvinder fik i 1960’erne og 70’erne mere eller mindre frivilligt opsat spiral, hvorefter antallet af levendefødte børn blev halveret – har medvirket til beslutningen om at grave i fortiden.

Endnu er det uvist, hvad den historiske kommission med uafhængige forskere præcis kommer til at beskæftige sig med, for det skal først afklares mellem Grønland og Danmark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lad os koncentrer os om fortiden, som ikke kan laves om - og lade fremtiden og udfordringerne ligge. Endnu et svigt af Grønland...

Rasmus Paulsen

Det var sgu på tide.

Og Filip, det er jo ikke fordi de historikere ellers ville have ordnet Grønlands fremtid.

Jeg tænker det nok er en ide at vi finder præcis ud af hvor meget lort vi har lavet der hvis vi skal undgå at lave flere fejl når de forhåbentlig bliver uafhængige.

Eva Schwanenflügel, Karen Grue, Magnus Fischer og Søren Løvborg anbefalede denne kommentar
Bjørn Høj Jakobsen

Jeg rejste til Grønland i 1972 og så med egne øjne hvorfor kombinationen af danske håndværkere, alkohol og unge grønlandske piger kunne få ethvert næstekærligt menneske til, at starte en spiral kampagne. Jeg vil tillade mig at tvivle på, om nogen bliver lykkeligere af disse undersøgelser i fortiden.

Henning Kjær

Man kan få den tanke, at hvis Danmark bare havde gjort noget andet, så havde alt været godt. Der fokuseres kun på hår i suppen.
Har Danmarks bidrag/indflydelse kun har været dårligt?

I et retssamfund bliver den slags ulovligheder selvfølgelig undersøgt.
Vi har lige haft en instrukskommision og er igang med en mink-ditto.
Ulovlige atomvåben på dansk jord---!!
Utjekkede adoptioner og spiraler i uvidende unge kvinders livmødre.

Vi skulle vel nødigt ende som bananrepublik.
Og hvilket ramaskrig, hvis dissse ting var sket i det sydlige Danmark.

Henning Kjær

Karen Grue
Tilsvarende skete i det sydlige Danmark, med sterilisation af unge kvinder. De fleste vidste hvad der foregik, men kunne ikke protestere.

Peter Beck-Lauritzen

Overser man ikke den daværende grønlandske kultur, da de levede i små bopladser/jordhuler(risiko for indavl), ønsket om at styre det grønlandske samfund fremad i det tyvende århundrede med uddannelse og ordentlige boliger, i større bysamfund (stor afvigelse fra fangersamfundet), i forhold til den nye verdensorden/kold krig. Store spørgsmål og svære valg! Hvad skulle Danmark have gjort i stedet for, kære grønlændere?
En kommision kan intet ændre ved disse spørgsmål og valg!
Kom videre, glæd jer over rigsfællesskabet med Danmark og de muligheder og friheder det giver jer i fremtiden. I har friheden til egne valg.