Leder

Østre Landsret anlægger en særpræget fortolkning af »indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande«

Det var ikke indirekte diskrimination, da 96 lejere blev opsagt i bebyggelsen Nøjsomhed, har Østre Landsret afgjort. For at nå til det resultat anlægger retten en fortolkning af et kriterie i ghettopakken, som bør prøves ved Højesteret
Boligselskabet Boliggården er blevet frifundet for indirekte diskrimination i forbindelse med 96 opsigelser af lejemål i bebyggelsen Nøjsomheden, fordi boligerne skulle ombygges.

Boligselskabet Boliggården er blevet frifundet for indirekte diskrimination i forbindelse med 96 opsigelser af lejemål i bebyggelsen Nøjsomheden, fordi boligerne skulle ombygges.

Sigrid Nygaard

Debat
29. juni 2022

De færreste var i tvivl om, hvem Lars Løkke Rasmussen sigtede til, da han i 2018 lancerede ghettopakken: alle dem, som gennem årene havde klumpet sig sammen i almene boligområder og lidt efter lidt udviklet parallelsamfund, så der var »slået huller i danmarkskortet«, som den daværende statsminister udtrykte det i sin nytårstale. Kort sagt dem, der ikke havde oprindelse i et land, hvor majoritetsbefolkningen er ’hvid’.

Med vedtagelsen af ghettopakken blev det bestemt, at et udsat boligområde kunne blive til en ghetto, hvis over halvdelen af beboerne havde en ikkevestlig baggrund. Alt efter de lokale omstændigheder måtte flere boligorganisationer skride til drastiske skridt som eksempelvis ombygning eller frasalg for på den måde at nedbringe antallet af »indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande«.

Siden er beboere i flere almene bebyggelser med støtte fra Institut for Menneskerettigheder gået til domstolene med en anklage om, at de har været udsat for ulovlig etnisk diskrimination. En af sagerne fandt sin afslutning mandag i Østre Landsret, hvor boligselskabet Boliggården blev frifundet for indirekte diskrimination i forbindelse med 96 opsigelser af lejemål, fordi boligerne skulle ombygges.

Grønt lys for udvikling i forkert retning

Landsdommerne anlægger en fortolkning af kriteriet »indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande«, som må vække undren. Landsdommerne mener, at da kriteriet ikke henviser til én befolkningsgruppe med samme etniske oprindelse, er det ikke bevist, at udvælgelsen af de lejemål, der skulle opsiges, udgjorde indirekte forskelsbehandling. Landsretten var i øvrigt heller ikke vidende om de opsagte beboeres etniske tilhørsforhold.

Med den fortolkning behøver en boligorganisation ikke længere skænke det mange tanker, om et givet boligpolitisk tiltag nødvendiggjort af ghettopakken går ud over beboere med ikkevestlig baggrund i særlig grad, så der er tale om indirekte diskrimination. På den baggrund ligner dommen grønt lys for en udvikling i den forkerte retning, og derfor må landsdommernes fortolkning prøves i Højesteret. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er tvivlsomt, hvorvidt Højesteret kommer frem til et andet resultat.
Man plejer ikke at gå imod staten i sine domme, og det skyldes, at den stadig lever i Enevældens tid.

Og som Ulrik Dahlin skriver i en anden artikel i dagens Information, bevæger lovgivningen ifølge DJØF's jurapanel sig tættere og tættere på kanten af menneskerettighederne.

https://www.information.dk/indland/2022/06/jurapanel-lovgivningen-gaar-k...

De mange sager om diskrimination ender uvægerligt for Menneskerettighedsdomstolen, men spørgsmålet er, hvorvidt lovgiverne efterhånden kerer sig synderligt om hvorvidt de bliver underkendt.

Det viser videreførelse af praksis, for eksempel med logning.

Peter Mikkelsen, nanna Brendstrup, Per Klüver, Gitte Loeyche, David Zennaro, Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Elisabeth From, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Esmann, Dorte Sørensen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Peter Gløde, Torben Skov, Kim Jensen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Alan Frederiksen, Knud Chr. Pedersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Dommer er produkter af det samfund vil leve i .

Kristian Larsen

De to sidste regeringer har aldrig givet os en definition af "ghetto" - udover at det er et boligområde med for mange ikke-vestlige mennesker (+kontanthjælpsmodtagere og straffede, hvilket DF har fået majoriteten til at tro er det samme). Regeringerne har heller aldrig fortalt, hvorfor det skulle været et problem, at sådanne "grupper" skulle bo et bestemt sted. Vi har aldrig konkret fået påvist, at der findes lukkede parallelsamfund, vi har kun DF´s konstante meningsbombardement. Man kan ikke løse sociale problemer ved at flytte dem eller cancle dem.

Ideen om parallelsamfund er forkert, fordi almene boligområder ikke er lukkede – de er til gengæld præget af at beboerne er mindre velhavende end gennemsnittet i samfundet. Beboeres eventuelle problemer skyldes ikke, at de bor i et alment boligområde, men at de måske har lav indkomst, sundhedsskadelige jobs, usund livsstil, dårligt psykisk velbefindende, alkoholafhængighed o.s.v. Det er faktisk derfor at vi har almene boligområder: fordi arbejdsbevægelsen har kæmpet for at der skal være gode boliger til alle, også til dem der har sociale problemer.

Landsretten har ikke gjort andet end at godkende det politisk-bureaukratiske spinneri, som netop var designet til en formalistisk prøvning.

Bjørn Pedersen, Peter Mikkelsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Ebbe Overbye, David Zennaro, Inge Lehmann og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Bare lig efor at få det på plads, så er tusindvis af mennesker med rimelig uddannelser og livssituation i almene bolig med glæde og ja vi ser sørme også fattige mennesker og mørkere m.v., som om det skulle være et problem! Jeg undrer mig da også over nogle muslimers moral og sædvane, og de undrer sig sikker tover mine/ vores, men er det egentlig ikke sundt?
For at sætte min holdning på plads så er ghettoloven en skamplet i vores demokrati!

Peter Mikkelsen, Sinne Lundgaard Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, nanna Brendstrup, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Per Klüver, Ebbe Overbye, David Zennaro og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det bliver spændende at se om den europæiske menneskerettighedsdomstol vil føre sagen eller de vil afvise den. Som jeg i et andet spor her i avisen skrev igår tror jeg de vil afvise sagen, idet den er behandlet og afvist af en legitim domsmyndighed i landet. Menneskerettigheder er ikke absolutter som gælder uanset hvad, for hvem og hvor. Heldigvis.

Eva Schwanenflügel

@ jens christian jacobsen:
"Som jeg i et andet spor her i avisen skrev igår tror jeg de vil afvise sagen, idet den er behandlet og afvist af en legitim domsmyndighed i landet."

For det første er sagen ikke "afvist", idet den så slet ikke ville være blevet behandlet i Landsretten.
Sagsøgerne har blot ikke fået medhold.

For det andet:

"Formålet med domstolen er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Derfor skal det være muligt for både borgere og stater at klage, hvis de mener, at menneskerettighederne krænkes.
I de seneste år har EMD afsagt mere end 1.000 domme om året.

En stat er ikke kun forpligtet i forhold til de domme, der fældes mod staten selv.
Alle de europæiske stater, der har tilsluttet sig, skal løbende følge de afgørelser, der falder ved EMD.

Staterne er således forpligtet til at justere lovgivning og praksis, så de lever op til EMD's afgørelser.

Danmark er flere gange blevet dømt ved EMD, som har hjemme i Strasbourg.

Klager kan ikke bringes direkte til EMD som første instans.
Sager skal først behandles færdig af alle statens egne klage- og ankemyndigheder."

https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-eu/...

Så det at sagen er behandlet i Landsretten betyder formentlig blot, at den vil blive anket til Højesteret, som er sidste instans i Danmark.

Herefter kan den blive videresendt til EMD, som kan vælge at afvise eller optage den.

Men det ved kun EMD.

Eva Schwanenflügel

PS. Og hvad mener du med følgende udtalelse?

"Menneskerettigheder er ikke absolutter som gælder uanset hvad, for hvem og hvor. Heldigvis."

jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel
For at tage det sidste først. Som et ikke-religiøst menneske mener jeg, at ALLE love og forordninger er menneskeskabte og må tilpassses tid og sted. Også konventioner.
Så til det mere spændende. Især for os to, der ikke er jurister:
Jeg ser ingen modsætning mellem dine henvisninger til EMD, og det jeg skrev. Jeg er knap så aktivistisk som dig i min tolkning af, hvad jeg tror EMD vil gøre, når klagesager har været gennem det danske retssystem. Hvis sagen ikke får medhold, tolker jeg EMDs bestemmelser som at sagen afvises. Fordi sagen har været gennem en medlemstats anerkendte retssystem. Siden konventionerne indgik i dansk lovgivning i 1992 er der sket en forrykkelse af magtbalancen imellem
den lovgivende og den dømmende magt. Magten flyttes simpelthen fra politikere til dommere, der ikke har den samme demokratiske legitimitet.
https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/2012/afh8-2...
men der er mange undtagelser, og her rækker min indisgt ikke videre. Jeg vil dog nævne Københavnererklæringen (2017) der bl.a. understregede, at når de nationale myndigheder har foretaget en hensynsafvejning – i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis – skal Menneskerettighedsdomstolen som udgangspunkt ikke sætte sin egen vurdering i stedet for den, der er foretaget af de nationale myndigheder.
Det er på grund af disse interessekonflikter mellem nationale og overnationale myndigheder (som EMD) at ALLE stater, der har tilsluttet sig konventionerne, hele tiden afprøver konventionernes dækningsområde - og det er formodentlig også årsag til, at EMD stadig bliver mere 'dynamiske' i deres egen forståelse af, hvad de kan og ikke kan.
Med mindre denne demokratiske proces ikke bare er en dans på stedet, vil den formodentlig ende med, at konventionerne laves om.

Eva Schwanenflügel

@ jens christian jacobsen

Du må undskylde, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at besvare dit indlæg.
Det giver mig lidt dårlig samvittighed, da det jo var mig, der spurgte dig..

Men vi må tage debatten en anden god gang, for det skal være ordentligt, når man fremfører argumenter, og ikke bare overfladisk.

jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel
Enig.