Leder

Rederierne bliver begunstiget skattemæssigt for mange milllioner. Nu må de til lommerne

Rederiernes rekordindtjeninger sidste år kastede ikke mange skattekroner af sig til gavn for samfundet. Nu foreslår de økonomiske vismænd, at rederiernes skattebegunstigelser formindskes
Sidste år kunne en række andre rederier præsentere sublime overskud, heriblandt Mærsk, der på trods af et rekordoverskud på 117 milliarder kroner kun betalte lidt mere end en enkelt milliard i skat til Danmark. Her ligger containerskibet Marstal Mærsk for anker uden for Hamborg den 9. juni sammen med blandt andre Eugen Mærsk og Mary Mærsk.

Sidste år kunne en række andre rederier præsentere sublime overskud, heriblandt Mærsk, der på trods af et rekordoverskud på 117 milliarder kroner kun betalte lidt mere end en enkelt milliard i skat til Danmark. Her ligger containerskibet Marstal Mærsk for anker uden for Hamborg den 9. juni sammen med blandt andre Eugen Mærsk og Mary Mærsk.

Jonas Walzberg

Debat
13. juni 2022

Presset for, at danske rederier betaler mere i skat af deres reelle indtjening, øges nu med forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab. Her skriver vismændene, at den såkaldte tonnageskat, der ved at virke som en slags vægtafgift opgjort pr. skib fritager rederierne for at betale almindelig selskabsskat af den indsejlede fortjeneste, fortsat forvrider investeringerne i søfart. Ifølge Skatteministeriet betød ordningen en skattemæssig begunstigelse for rederierne på 630 millioner kroner sidste år, hvor en række rederier kunne præsentere sublime overskud – heriblandt Mærsk, der på trods af et rekordoverskud på 117 milliarder kroner kun betalte lidt mere end en enkelt milliard i skat til Danmark.

Dertil kommer, at rederier kan nøjes med at betale nettoløn til ansatte på dansk opererede skibe, der er tilsluttet Dansk Internationalt Skibsregister. Den skat, som ellers skulle være betalt af lønningerne – samlet omkring én milliard kroner – kan rederierne beholde som ekstraordinært statstilskud. Også DIS-ordningen virker ifølge vismændene forvridende, fordi den tilskynder til at tage et mindre produktivt arbejde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Mose Pedersen

Men rederierne er jo hurtige til at bede om at staten sender flåden til Somalia for at bekæmpe pirateri. Det er jo ikke gratis.
Måske skal de betale særskilt for det?
Det vil de nok gerne.

Holger Nielsen, Annette Munch og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Er det ikke bare et spørgsmål om, at virksomheder, der i deres natur er globale, skal betale en global skat for deres indtjening (og miljøbelastning) ?

Virksomheder som Facebook, Maersk, Samsung, Volkswagen ... ?

Den gang virksomhederne tydeligt var knyttet til en enkelt eller få stater, kunne man tale om at betale skat, der hvor hovedsædet lå.

Globale virksomheder, der har hovedsæde i Mauritus, skal naturligvis betale skat i Mauritius ... men skatten skal nok fordeles også på de lande, hvor selskabet har aktiviteter og tjener sine penge.

Steen Ole Rasmussen

Evolutionens blomst, markedets nødvendighed eller slet og ret: homme de la nature et de la vérité! (Mærsk-Koncernen personificeret ved familien Ugla, der ligger inde med A-aktierne og som lægger ansigt til befinder sig i toppen af det hierarki, der figurerer som det ultimative i fortællingen om udviklingen, den højere nødvendighed, det som Ove Kaj Pedersen beskriver som den konkurrencestatens egentlige grundlov, det internationale marked, de betingelser som staten, den danske eller en hvilken som helst er bundet op på, hvis den vil noget i denne verden, fx en velfærdsstat, der inden for OKP verden af samme årsag er reduceret til et appendiks til netop markedet, den globaliserede orden, udviklingen, nødvendigheden, mennesket af natur og sandhed)

Lederen adlyder denne absolutte nødvendighed, og begrænser sig til at be vort stolte internationale trofæ om lidt mere til statskassen, til velfærdsstaten, det som fundamentalt set er båret og betinget af vindernes gode vilje og gavmildhed i en verden, hvor den fri konkurrence står for naturen.

Vismændene tilbeder denne natur, respekterer markedets lov den bedst egnedes ret.

Vismændene er sandfærdige og begrænser sig til kun ydmygt at appellere til vort stolte rederis godhed og gavmildhed.

Vismænd såvel som borgere og B-aktionærer ved, at det stolte rederi kan flage ud, hvis nogen inden for monarkiet skulle blive for grådige over for A-aktionærene. Den stærkes magt er uomtvistelig.

Vi kender alle markedets lov, den højere nødvendighed, og den sande vinder på disse betingelser.

Det er fortællingen, kære venner. Det er jeres/vores fortælling!

Desværre er det sådan med fortællingen, at den kun er af tvivlsom sandhedsværdi. Menneskets fortællinger om "mennesket af natur og sandhed", dvs. udvklingen, er en tvivlsom ting!

Den forfatter, der er oversat til flest sprog, Fjodor Dostojevskij, skriver sig ned i et hul i Sct. Petersburg nogen lunde samtidigt med, at danskerne beder det tyske kejserrige om at tilføje sig et kæmpe militært nederlag! Herfra sidder han og formulere sin ultimaktive skepticisme over for netop: homme de la nature et de la vérité!

Af introduktionerne til den danske udgave af et "Et kældermenneske" fremgår det klart, at man ikke har forstået budskabet fra det værk, der markerer vendepunktet i hans forfatterskab. Budskabet i bogen formuleres i første afsnit, de to andre handler om, hvordan man frigør sig for enhver form for værdighed og forfængelighed, for derefter at kunne lade budskabet selv, dvs. den fundamentale skepticisme og kritik (af fremskridtstroen/udviklingen/den falske fortælling om en højere nødvendighed/markedet/oplysningsidealet/fornuften/menneskets jagt på den højeste form for fordelagtighed, alle fordelagtigheders fordel/Homo economicus/det rationelle menneske/vinderen af evolutionen) stå rent og ukompromitteret tilbage! Det er ikke budbringeren, der er budskabet. Det er ikke mediet, der er budskabet. Budbringeren er en mus, et komplet latterligt menneske, inaktivt, osv. Men kritikken fra kælderen er rigtig, den handler om dem, der er noget ved musikken, dem der adlyder den proklamerede nødvendighed, osv. Dostojevskij kalder dem klavertaster som bidrager til udviklingen frem mod krystalpaladset, den ultimative indkomst, den bedste men yderst skrøbelige sluttilstand. Her over for stiller han sig med sin lidenskab, noget han forstår sig bedre på end vor egen ekspert ud i samme tema, Albert Dam, lidenskabens metafysiker og mystiker.

Samtlige af dem, der mener at de er noget ved musikken, står med hatten i hånden, og ber familien Ugla om hele småkager eller bare lidt krummer. De falder om af benovelse, når fx den nu afdøde Mæersk Mckinney i sin høje position og alder tildeler dem et ægte nik med hovedet, der hvor de befinder sig i deres latterlige position på vej op eller ned i hierarkiet på Esplanaden, på bagtrappen eller i elevatoren. Jeg har et familiemedlem, der er blevet fotograferet sammen med ham! Jeg kender en, der har arbejdet for ham og som græd snot og sendte mange trøstende ord til hele familien Ugla, da han kreperede 100 år efter sin fødsel! Jeg har handlet med hans bror, der kom ud og valgte det mest udsøgte af det udsøgte man får inden for kategorien, dansk certræ! Hans personlige chauffør mødte efterfølgende op, bragte det usøgte materiale til savværket igen fra mit lager, hvor efter jeg personligt igen tildannede materialet, så det var helt optimalt. Betalingen faldt promte i kontanter og i rigeligt mål fra chaufføren, der skulle markere, at her var ingen smalle steder. Det var en stor dag for mig. Både mig og savværksejeren var dybt beæret over begivenheden, men vi talte selvfølgelig ikke om det på den måde, for det var jo bare geskæftigede mennesker lige som os andre, der gjorde sin pligt i en højere sags tjeneste. Men vi husker dagen. Der var en helt særlig stemning på kontoret, da jeg sad og spiste mit rugbrød med makrel i tomat sammen med ejeren af savværket. Det var en bekræftelsens dag.

Nu mistede jeg så al anseelse igen, da det gik op for mine omgivelser, at jeg var på vej ned i den kælder, som jeg modsat Dostojevkij ufrivilligt skriver fra.

Den store Mærsk er min ledestjerne, inspiration:
https://www.google.com/search?q=rettidig+omhu+i+bagklogskabens+ulideligt...

Kun alt for sent, opdagede jeg Dostojevskij, alt for sent og tilfældigt: https://gylle.dk/tilfaeldigt-eller-alt-andet/

Jagten på mennesket af natur og sandhed: https://www.google.com/search?q=om+det+at+give+naturen+sit&rlz=1CATVZD_e...

Hvad fanden har det med skattebetaling og Mæesk at gøre? Alt, kære venner. Fortællingen viser sig i alle dette samfunds begivenheder. De afslører den.

Poul Anders Thomsen

Det er nok en åndsvag plan at prøve at vride penge ud af rederierne. Det er jo selskaber, som laver stort set alt deres arbejde, tab og fortjeneste uden for landets grænser i konkurrence med internationale selskaber. Mon ikke vi bare skal være glade for de arbejdspladser de ligger her i landet og så lade være med at prøve på at slå plat på det.