Leder

Regeringen lovede storstilet løft af psykiatrien, men et håndboldhold er ikke en psykiatriplan

Regeringen sylter lovet tiårsplan for psykiatrien. Det er åbenlyst, at befolkningen aldrig ville acceptere, hvis en klasseoverskridende sygdom som kræft blev underprioriteret politisk på samme måde som psykiatrien
Statsminister Mette Frederiksen (S) svarede vævende, da hun i maj blev spurgt, om regeringen ville indkalde til forhandlinger om psykiatriplanen inden næste folketingsvalg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarede vævende, da hun i maj blev spurgt, om regeringen ville indkalde til forhandlinger om psykiatriplanen inden næste folketingsvalg.

Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Debat
15. juli 2022

Blot to uger efter seneste folketingsvalg i 2019 var der håb for en bedre psykiatri. Socialdemokratiet og støttepartierne lovede i det fælles forståelsespapir ’Retfærdig retning for Danmark’, at regeringen ville indgå en aftale om en forpligtende tiårsplan for et løft af psykiatrien.

Et område, som længe havde været forsømt, og et problem, som længe havde været erkendt skulle løses. Og så skete der ikke mere rent politisk. Da SF i maj 2022 spurgte, om regeringen ville indkalde til forhandlinger om den lovede psykiatriplan inden næste folketingsvalg, var statsminister Mette Frederiksens (S) svar vævende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Det er fint med en 10 årig psykiatriplan, men det er kun 2-10% at prisen. Vi ved jo godt at så snart en plan er vedtaget lyder råbet om milliarder, som skal forsvares overfor befolkningen og de borgerliges råb om ingen skattestigninger. Det er de borgerlige der har gennemført besparelser gennem de seneste mange år, for at tilgodese behandling af de somatiske sygdomme, hvor man har givet borgerne rettigheder til udredning og behandling.

Lad os høre hvor pengene skal komme fra f.eks behandling af de somatiske sygdomme.

Peter Hansen

Spørgsmålet er om man ikke burde lave et helt nyt psykiatrivæsen ved siden af sundhedsvæsenet så det ikke skal konkurrere med alle de andre fysiske lidelser og dermed også får sit helt eget gennemskuelige budget og prioriteringer?

Personligt tror jeg at fysiske skavanker direkte eller indirekte altid vil blive prioriteret over psykiske, simpelthen af den grund at de fysiske er meget mere synlige og de psykiske ofte lever i det skjulte indtil det går galt og det ikke længere kan skjules. Her ingen sager nævnt eller glemt, men både forbyggelse og behandling trænger til at blive “genopfundet” og man bær starte forfra fra bunden og bygge et nyt system/psykiatrivæsen op.

Samtidigt synes jeg at både hele sundhed, psykiatrivæsenet og ældreplejen burde være under regionernes ansvar så alt mht. helse er samlet under deres fulde fokus. De skal så også have retten til skatteudskrivelsen på til disse ting. Det skal være regionernes hovedopgaver og fulde fokusområder og så er det også slut med kassetænkning og ansvarforflygtigelsen kommunerne og regionerne i mellem.

Helle Bovenius, Jane Jensen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, fin egenfeldt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

“Så må “vi” jo bare udskyde valget” vil en regering med støtte fra andre partier jo kunne tænke.. Der er tid til nok, også til at få befolkningen til at råbe højt nok. Så …. 4. selvbestaltede og beskyttede magt. Her er der opgaven. Kom over det der med at nogen “har lovet at”. .Der er brug for et løft i psykiatrien. Befolkningen er i høj grad klar til at uddybe.

Margit Johansen

Det er en grundlæggende fejl at adskille somatiske og psykiske sygdomme. Disse er uløseligt sammenbundne; for den lidende ofte som flere samtidige neurologiske sygdomme i forbindelse med hjerne og centralnervesystem samt skader fra alkohol, stoffer, medicin og aldersbetingede forkalkninger og nedslidning. Det er en ofte forekommende fejl at forveksle somatiske tilstande og psykiske symptomer - og vise versa. Enkle ting som fx vitaminmangel kan fx give svær angst og uro.

ingemaje lange, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Eskildsen

Er psykiske lidelser mindre "klasseoverskridende" end kræft?

Inge Nielsen

Al denne konkurrence om hvilken sygdom er værst ......DEN der har en given sygdom HAR det værst !.
Der er mange perspektiver. Bl.a. at vi kan ønske og love at styrke nogle bestemte områder elle hele området, men hvis ikke flere uddanner sig og søger jobs indenfor områderne, så kan politikerne love herfra og til månen falder ned ......det skal være realisertbart !
Andet dilemma. For år tilbage, kunne kommunerne visitere til f.eks (der er mange eks.) Specialskoler eller botilbud OG sende regningen til amt/stat.
Så decentraliserede de borgerlige så regningen blev i den visiterende kommune. Nu skal kommunerne så vælge mellem specialskoler, rengøring på plejehjem og rep af huller i vejene, (bloktilskudene dækker ikke nok), mens staten kan bruge penge på prestigeprojekter, broer og ukontrollerbare sindsygt dyre "super"sygehuse.
Utroligt hvad V og Løkke er sluppet godt fra gennem årene !! ......og har fået "æresnæser" for mens pressen har kaldt det "godt håndværk"

Rolf Andersen, Inger Pedersen, Susanne Kaspersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Margit Johansen

Der er ingen der siger at man ikke kan arbejde på tværs, det gør man jo allerede i dag. Mit forslag er simpelthen for at synliggøre og holde fokus, så de psykiske sygdomme bliver både mere prioriteret og synlige. Ved dette vil det også være nemmere at gennemskue budgetter og lignende når diverse politikere slynger det ene store tal ud efter det andet. Her vil menigmand så meget mere præcist kunne se og gennemskue hvor meget der egentligt og reelt så er satset på og afsat til et givent område.

erik lund sørensen

Erik Lund Sørensen
Der er en grundlæggende system fejl i sundhedsvæsenet .Der er bygget super sygehuse for milliarder, med enkeltstuer, der står tomme på grund personalemangel. det er total fejlslagen sundhedspolitik skabt af venstre og socialdemokratiet. Der er bygget i dyre domme. Mens der mangler tidssvarende udstyr og en løn til personalet som kan belønne den kæmpeindsats, Der bliver præsteret. Lars Lykke var den store fortaler for den nuværende fejlslagne sundhedspolitik.

Inge Nielsen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Artiklen starter med at sige, at blot to uger efter valget i 2019 var der håb på en bedre psykiatri. Undskyld mig, håb for hvad?

Måden tingene gribes an på er skæv, var selv til psykiatriker henover efteråret og vinteren 2020, 4 "samtaler" blev det til, beklager hvis jeg har taget en mere trængendes plads, det skulle dog prøves med henblik på at analysere, fortolke og autentisk lære af "samtalerne". Efter den fjerde samtale sagde den gode psykiatriker at han var i tvivl, fair nok, jeg havde dog også lige inden sagt, på en pæn og respektfuld måde naturligvis, at hvis din plan er relateret til medicin, så kan du godt glemme det. Det sidste han sagde efter samtalerne var endt var, hvis du får det værre, så kontakt mig igen. Så vi gik fra, at mine uddybninger var interessante henover specielt anden og tredje session til, hvis du får det værre så kontakt mig igen. Igen, fair nok.

Efterfølgende så får man så en beskrivelse af "slagets" gang, en lettere uddybende beskrivelse af forløbet på en a4-side blev det til med fagudtryk som skizoid personlighedsforstyrrelse og tendenser til præstationsangst.

Grunden til at jeg stiller spørgsmål håb til hvad finder jeg blandt andet i neurologi som den blev beskrevet af eksempelvis Oliver Sacks, Han argumenterede for følgende, spørg ikke, hvilken lidelse et menneske har, men hvilket menneske lidelsen har. Hjernesygdomme kan bringe mennesker ud i "eventyr" og "lidelsen" kan udløse latente evner, der har været utænkelige uden sygdommen. Hvorfor skulle dette overordnet set være anderledes i psykologien og psykiatrien?

I sidste ende, dette står naturligvis for min egen regning at argumentere for, medmindre det vitterligt er en medicinkrævende lidelse, så handler det om de muligheder mennesket har, og hvem det pågældende mennesket er som et livets og tilstedeværelsens gåde forbundet med først forståelsen for og derefter hvilke latente evner der er utænkelige uden det menneske lidelsen har.

Kort fortalt, uden en skelen og samtidig uddybning af eksempelvis GRL § 72, stk.2 hvor ordet hjælp er det skelsættende for fortolkning af hvad det vil sige at fare vel, de menneskelige muligheder som lidelsen skaber, skal i langt de fleste tilfælde have førsteprioritet, det burde hedde sig og det man børe fokusere på, hvis man ønsker at samle folk op med vægt på forståelse(n) af, hvad kan mennesket med lidelsen blive som pendant til gymnasiernes karakterbog hvad kan jeg blive, deri eksisterer lidelsen som håb i psykiatrien som en tilstedeværende "karakter" med det menneske lidelsen har som et mulighedernes altoverskyggende fokuspunkt(er) som mål med henblik på at fare vel forankreret i forståelsen for de latente evner som generes i krop og sind som hjælp for menneskets videre universelle færd så længe hjertet stadigvæk slår med lidelsen som mulighedernes følgesvend.

Personligt er det ikke ovenstående, jeg forbinder med det såkaldte eksistentielle håb til to uger efter valget i 2019, for fokusset på lidelsen og diagnose er stadigvæk de samme og spørgsmålet hvilket menneske lidelsen har, mangler i politikernes nuanceløse ligninger og ti-årsplaner.!!

Michael Borregaard

Beklager de små stavefejl og "sprogbøffer" i indlægget, gider som oftest ikke at korrekturgennemlæse!!

Michael Borregaard

og ups, det er GRL 75, stk. 2!, ikke 72, stk. 2!