»Jeg planlægger at udfase olieindustrien.«
Da Joe Biden ytrede disse berømte ord i den tredje og sidste tv-debat med præsident Donald Trump i oktober 2020, blinkede lysene rødt i USA’s fossile energisektor, mens klimaaktivister verden over måbede.
Kunne den demokratiske præsidentkandidat virkelig mene det?
Trump troede, han havde grebet Biden i en graverende fodfejl, der ville koste ham stemmer. »Biden vil ødelægge olieindustrien. Husk det, Texas! Husk det, Pennsylvania, Oklahoma og Ohio,« lød det frydefuldt fra den republikanske præsident.
Det er næppe en underdrivelse at hævde, at Biden udviste ekstraordinært politisk mod ved at stille afviklingen af USA’s olieindustri i udsigt kort inden valgdagen i 2020. Og det tilmed på et tidspunkt, hvor han risikerede at sætte sin føring i meningsmålingerne over styr.
Epokegørende
I et samtidshistorisk perspektiv var Bidens ytring epokegørende. Det havde ingen tidligere præsident turdet sige i en tv-debat, siden NASA-fysikeren James Hansen i en kongreshøring i 1988 advarede politikerne om de dystre konsekvenser af menneskeskabt klimaforandring.
Han er ikke typen, som er særlig spektakulær eller markant, nærmest det modsatte.
Men han ender med at blive en af USAs helt store præsidenter - som et par andre miskendte amerikanske præsidenter: Harry Truman og Jimmy Carter.
Putin kommer i hvert fald til at huske ham.
Så længe han nu måtte leve..
Ingen tvivl om det.
"Don´t mess with a Biden", som Joe Biden sagde på et tidspunkt.
Det tror jeg, han har og får ret i.
At gå fra noget ondt til noget mindre ondt kan man da godt kalde et fremskridt, men mindre ondt er stadig ondt så. Jeg tænker på det at gå fra afbrænding af fossile brændstoffer til grøn vækst, hvor grøn vækst langt fra er uproblematisk.
Det gælder om at gå ned i energiforbrug og reducere verdens befolkning. Uden det kommer vi ikke videre.
Måske skulle lederserien hedde “Fra den lysere side” i stedet for Fra den lyse side, for lyst ser det ikke ud desværre.
Man kunne sige at Joe Biden står fadder til den amerikanske industrialisering 2.0 med grøn teknologi.