Leder

Homoseksuel fodboldspiller får FIFA til at udstille eget hykleri

Fodboldspilleren Jakub Jankto er sprunget ud som homoseksuel. At det overhovedet kan ske, er en befrielse i fodboldverdenen. Men det overskygges desværre af, at FIFA endnu en gang har tildelt en autoritær stat en stor slutrunde
Fodboldspilleren Jakub Jankto er sprunget ud som homoseksuel. At det overhovedet kan ske, er en befrielse i fodboldverdenen. Men det overskygges desværre af, at FIFA endnu en gang har tildelt en autoritær stat en stor slutrunde

Robert Perry

Debat
16. februar 2023

Mandag var en stor dag for fodbolden. Den første aktive fodboldspiller på højeste plan sprang ud som homoseksuel. Jakub Jankto var for en kort stund et tegn på, at fodbolden faktisk er ved at rykke sig i den rigtige retning væk fra sportens veletablerede problem med homofobi. Til nu, hvor den tjekkiske landsholdsspiller »ikke længere behøver at skjule sig selv,« som han skrev på de sociale medier.

FIFA, den stærkt kritiserede internationale fodboldorganisation, var offentligt ude med støtte til Jakub Jankto. På Twitter skrev FIFA, at »vi er alle med dig, Jakub. Fodbold er for alle.« Kommentaren blev efterfulgt af en emoji af et regnbueflag. Samme regnbueflag, som FIFA ellers sportsligt ville sanktionere en række landshold – inklusive det danske – for at have trykt på anførerbindene i forbindelse med VM i Qatar sidste år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her