Ditte Jensen

Seneste artikler af
Ditte Jensen
  • ’Kommunen siger, at jeg skal få venner i min hjemby, men dem, jeg kender, ryger enten hash eller stjæler’

    Efter sommerferien skal Tanja og Nanna tilbage til deres hjemkommuner for at begynde på en ungdomsuddannelse. De ville gerne have valgt noget andet. Men af sparehensyn vil nogle kommuner gå langt for at holde udsatte unge i egne tilbud. Det fratager de unge indflydelse på eget skolevalg og risikerer at isolere dem langt fra det sociale netværk, de har opbygget på specialefterskolerne
  • Specialefterskoler udnyttes til billig anbringelse af udsatte unge

    Et år på specialefterskole koster det samme som en enkelt måneds botilbud til en udsat ung. Det får kommunerne til at ’mase’ udsatte unge ind på specialefterskoler, der ikke har ressourcer til at klare opgaven, siger en række skoleledere
  • ’Hvis de er behandlingskrævende, skal de ikke være hos os’

    Specialefterskolerne oplever, at de modtager stadig flere elever med så store psykiske og adfærdsmæssige problemer, at de kræver behandling. Men ofte bliver skolerne ikke informeret om de unges behov, inden de starter. Det går ud over både undervisningen og de unge
  • Sårbare unge over 18 år må klare sig selv

    Når ressourcesvage unge fylder 18 år, er kommunen ikke længere forpligtiget til at finansiere deres botilbud. Det betyder ofte farvel til plejefamilie eller efterskoleophold. Men uden den nødvendige støtte risikerer udsatte unge at ende i både misbrug og ensomhed, advarer specialefterskolerne
  • Information har besøgt de sårbare unge på spacialefterskolerne. Foto: Tor Birk Trads


	 


	»Har I set røvhullet, for jeg har ingen nøgle?« siger en dreng i slippers, med sten i øret og plyshår i siderne, mens han blinker til sin ven. »Han hedder altså ikke røvhullet,« irettesætter en kvindelig lærer. De to drenge griner fjoget, stikker hænderne i lommerne og sjosker over gårdspladsen. Vi befinder os på Dybbøl Efterskole i Sønderjylland. En efterskole for unge med særlige behov. Alt fra mental eller fysisk udviklingshæmning til sociale problemer i familien og mobning. »Her er plads til alle,« gør forstander Erik Rosenbæk Bollerslev klart. »Nogle kalder dem gråzoneelever. Det er en gruppe, der spænder fra dem, som har massive problemer, til dem med sociale vanskeligheder. De har alle sammen deres små skavanker,« siger han.

    Kampen for det normale

    Hver tiende danske unge ender på kontanthjælp eller førtidspension, inden de nogensinde kommer i arbejde. Årsagen er ofte sociale forhold derhjemme eller udviklingshæmning. For mange dem er specialefterskolerne sidste mulighed for at blive klædt på til voksenlivet
  • Udsatte unge uden job koster kommunerne milliarder

    Ti procent af en ungdomsårgang får aldrig et arbejde, og de koster samfundet milliarder. Penge, der kan spares, hvis kommunerne begynder at investere langsigtet, mener initiativtagerne bag ny analysemodel
  • Her handler det om overlevelse frem for drømme

    Hver tiende danske unge ender på kontanthjælp eller førtidspension, inden de nogensinde kommer i arbejde. Årsagen er ofte sociale forhold derhjemme eller udviklingshæmning. For mange dem er specialefterskolerne sidste mulighed for at blive klædt på til voksenlivet. Men udfordringerne er mange, og chancerne for succes er små
  • Softwarepatenter vil stoppe it-udviklingen

    Et ja til en europæisk patentdomstol vil spænde ben for udviklingen af software, ligesom som det er sket i USA, mener Fagforbundet af it-profesionelle (PROSA)
  • Brevkassen: Kan jeg rejse uden min mand?

    Jeg står foran at skulle gå på pension. Jeg vil gerne opleve så meget af verden som muligt, mens jeg endnu er i fuld vigør. Problemet er imidlertid, at min mand, som er en del ældre end jeg, hellere vil sidde hjemme og drikke vin og ryge og høre god musik

Sider

Mest læste
  1. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  2. De var gift i ti år. Så gik de fra hinanden, og nu er Annamette og Thure Fuhrmann sammen igen. Men hvordan genopliver man kærligheden, når man egentlig har givet op? Information har for en kort bemærkning skilt de to igen for at høre hver deres udlægning
  3. Vores onlineadfærd gør os til asociale mennesker, der tilbringer mere tid bag skærmen end med de mennesker, vi fysisk omgiver os med. Nærværet er forsvundet, og det er teknologiens skyld. Eller er det? Måske er det i virkeligheden vores opfattelse af nærvær, der er forældet?
  4. De kan ikke tåle telefoner, mikrobølgeovne og internet og lever i evig eksil fra de trådløse forbindelser, omverdenen ikke kan undvære. Selv kalder de sig el-overfølsomme, men i sundhedssystemet bliver de afvist. Information har set nærmere på en lidelse, der gør mennesker til flygtninge
  5. Russerne kommer, og vi har set det før, det bekræfter diverse eksperter og medier. En ny Kold Krig er i gang. Eller er den?
  6. Når unge stiller op i reality-tv, er de ofte ufaglærte eller faglærte. De unge veluddannede tager afstand fra reality-programmerne, både som deltagere og seere. Og ofte bliver de frarådet at deltage af familie og venner. Overklassen er bange for at miste anseelse, hvis de skilter med rigdom og succes, siger forskere
  7. Når Betty Frank Simonsen rejser med sin kæreste, tror de lokale, at hun er af sted med sin mor. Alligevel ser hun ikke de næsten 25 års forskel mellem dem som en ulempe. Tværtimod. Aldersforskellen tvinger dem til at nyde livet lige nu og her
  8. Information har foreholdt de fire rådgiv-ningsfirmaers danske afdelinger Prem Sik-kas kritik, og de kommer med følgende svar