Ditte Maria Brasso Sørensen

Ditte Maria Brasso Sørensen

  • Baggrund
    11. maj 2019

    Hvis du stemmer på Alternativet til EP-valget, er det usikkert, hvor din stemme ender

    Hvis man stemmer på Alternativet til europaparlamentsvalget, giver man måske sin stemme til Europæisk Forår, måske giver man sin stemme til den liberale gruppe i Europa-Parlamentet – ALDE. Hvad det ender med, ved vi først efter valget
    Hvis Alternativet får et mandat til europaparlamentsvalget er ideen, at deres mandat, sammen med andre mandater fra koalitionen, skal gå til Europæisk Forår. Hvor Europæisk Forår så vil gå hen med deres mandater er stadig uklart.
  • Analyse
    4. maj 2019

    Liberale udfordrer spillereglerne om EU’s topposter

    I 2014 mente den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, ALDE, at demokratiet i EU var umuligt uden spidskandidatproceduren. I dag er de skeptiske over for, om den skal gentages. Denne U-vending skyldes lige dele utilfredshed med processen og flirt med Emanuelle Macron
    I dag er Jean-Claude Juncker formand for EU-Kommissionen, det blev han takket være den såkaldte spidskandidatprocedure. Nu er spørgsmålet om proceduren blevet til en kampplads for kommissionsformandsposten.
  • Analyse
    19. marts 2019

    Problemet er ikke at smide Orbán ud. Problemet er, hvor han så går hen

    Den kristendemokratiske gruppe i Europa, EPP, mødes onsdag for at beslutte, om Viktor Orbáns Fidesz-parti skal smides ud af deres fællesskab i Europa-Parlamentet. Hvis det sker, får den styrkede europæiske højrefløj endnu en tung spiller
    Ungarns premierminister Viktor Orbán fejrede fredag landets nationaldag, der markerer landets revolution og sejr over det Habsburgske Monarki i 1948.
  • Analyse
    2. marts 2019

    Europa: Et svækket parlament eller bredere samarbejde?

    De euroskeptiske partier ventes at gå frem ved europaparlamentsvalget i maj. Nogle spår dem op til en tredjedel af pladserne. Det har ført til en bekymring om, at Europa-Parlamentet vil blive splittet og derved blive en svækket lovgiver. En anden mulighed er et styrket samarbejde på tværs af fløjene
  • Baggrund
    12. januar 2019

    Ingen hær, men et forsvar i rivende udvikling

    I EU er der fokus på både oprustning af forsvar og styrket militært samarbejde, men det danske forsvarsforbehold gør, at vi står uden for store dele af samarbejdet
  • Baggrund
    1. december 2018

    Hvad kan vi lære af krisen mellem EU og Italien?

    EU har afvist den italienske regerings budget. Det er første gang nogensinde, at EU afviser en medlemsstats budget. Den verserende krise mellem Italien og EU illustrerer, hvor svært det kan være at være en utraditionel regering i et politisk system, hvor alliancer og kompromisser på flere niveauer er nødvendige, og den minder os om EU’s rolle i helt grundlæggende politiske beslutninger
    Italiens økonomiminister, Giovanni Tria, har anlagt en bekymret mine under en parlamentsdebat om den italienske finanslov. For der er ingen demokratisk eller økonomisk ’gode’ svar på krisen mellem EU og Italien.
  • Analyse
    10. november 2018

    Idédebat: Efter Brexit kommer truslen fra dem, der bliver i unionen

    Nedtællingen er i gang, og selv om datoen ikke er sikker, så er det sikkert, at Storbritannien forlader EU. Frygten for, at EU vil stå svækket, og at andre lande gøre som briterne, har sat fokus på faren ved Brexit. Og det har fået debatten om faren ved dem, der bliver, til at træde i baggrunden
    Ungarns Victor Orban og hans alliance med de totalitære tendenser i Polen kan vise sig på sigt at blive et større problem for EU end de aktuelle problemer med den britiske udtræden.
  • Analyse
    29. september 2018

    Hvad er fremtiden for folkeafstemninger i Europa?

    Folkeafstemninger afgør i stigende grad rammerne for udviklingen ikke bare i de enkelte lande, men i Europa som helhed. En ny rapport fra University College London analyserer borgerinddragelsen og det direkte demokrati. Folkeafstemninger er kommet for at blive, og en fornuftig brug af dem kan være med til at fjerne frygten for dem, hedder det
    Seperatister demonstrerer i Barcelona op til årsdagen for folkeafstemningen sidste år om Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Folkeafstemninger er ofte kontroversielle, men det behøver de ikke at være, fastslår rapporten.
  • Nyhed
    30. juni 2018

    Hvad kan EU stille op med Ungarn og Polen?

    Mens Tyskland og Frankrig i denne uge øgede presset på den polske regering, tog et flertal i EU-Parlamentet fat på Ungarn. Begge lande svækker i disse år centrale demokratiske organer som frie medier og uafhængige domstole. Det rejser spørgsmålet, om EU har ret og legitimitet til at sikre demokratiet i sine egne medlemsstater
    Mens Tyskland og Frankrig i denne uge øgede presset på den polske regering, tog et flertal i EU-Parlamentet fat på Ungarn. Begge lande svækker i disse år centrale demokratiske organer som frie medier og uafhængige domstole. Det rejser spørgsmålet, om EU har ret og legitimitet til at sikre demokratiet i sine egne medlemsstater

Sider

  1. EU vs. Polen
    16. oktober 2021

    Regimeskifte a la Bruxelles: EU-Kommissionen sætter hårdt mod hårdt over for den polske regering

    Den seneste dom fra Polens forfatningsdomstol, der afviser EU-rettens forrang, bekræfter EU-Kommissionen i dens konklusion: Det er nødvendigt at undergrave den polske regering, inden den undergraver unionens fundament
    I sidste uge konstaterede Polens forfatningsdomstol, at dele af EU-retten er i modstrid med landets forfatning, og at polsk lov på nogle områder har forrang. Sagen var anlagt af premierminister Mateusz Morawiecki.
  2. Nyhed
    30. juni 2018

    Hvad kan EU stille op med Ungarn og Polen?

    Mens Tyskland og Frankrig i denne uge øgede presset på den polske regering, tog et flertal i EU-Parlamentet fat på Ungarn. Begge lande svækker i disse år centrale demokratiske organer som frie medier og uafhængige domstole. Det rejser spørgsmålet, om EU har ret og legitimitet til at sikre demokratiet i sine egne medlemsstater
    Mens Tyskland og Frankrig i denne uge øgede presset på den polske regering, tog et flertal i EU-Parlamentet fat på Ungarn. Begge lande svækker i disse år centrale demokratiske organer som frie medier og uafhængige domstole. Det rejser spørgsmålet, om EU har ret og legitimitet til at sikre demokratiet i sine egne medlemsstater
  3. Anmeldelse
    28. februar 2020

    Marlene Winds nye bog er et liberal-demokratisk manifest

    I sin nye bog ’Tribaliseringen af Europa’ trækker Marlene Wind linjerne hårdt op. Der er en kamp i gang mellem dem, som vil demokratiet, og dem, som vil afvikle det – en kamp antidemokrater og populister vinder
    For Marlene Wind er særligt de catalanske separatisters ønske om selvstændighed et tribalistisk projekt, der bunder i et ønske om at lukke sig om sin egen kultur, og som derfor er uforeneligt med EU’s ånd, skriver anmelder Ditte Maria Brasso Sørensen.
  4. Analyse
    21. december 2019

    EU vil tøjle de uregerlige stater med nyt værktøj

    Hvis man vil have penge af EU, skal man efterleve de fælles værdier. Det er essensen af EU’s nye retsstatsmekanisme. Med forslaget viser Kommissionen, hvordan man forsøger at stramme garnet om de medlemsstater, der udfordrer EU’s værdier og principper
    EU har forsøgt sig med flere værktøjer i kampen om at sikre fælles forståelse og efterlevelse af EU’s værdier. Man har på forskellig vis forsøgt sig med afstandtagen og udskamning, som da daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker hilste Ungarns premierminister Viktor Orbán velkommen til et topmøde med ordene »… her kommer diktatoren – goddag hr. Diktator«. Denne strategi har dog endnu ikke vist sig at have den store effekt.
  5. Anmeldelse
    25. oktober 2019

    Populisme i den digitale tidsalder

    Populismens indtog i magtens centrum har medført et tektonisk skifte i vores demokratiske liv. I ’Populocracy – The Tyranny of Authenticity and the Rise of Populism’ giver Catherine Fieschi et interessant bud på, hvordan vi kan forstå populisme som en politisk ideologi, der næres af den digitale tidsalder
    En ting er, at populisme er en ideologi, men hvorfor vinder denne ideologi frem netop nu? Den digitale tidsalder har, ifølge Fieschi, ændret vores måde at omgås andre mennesker på og vores forventninger til, hvordan vi regeres. Bogen er rig på eksempler, for eksempel Salvinis strøm af korte videobeskeder til hans vælgere og Mélenchon gengivelse af sig selv i et hologram til et vælgermøde.
  6. Baggrund
    1. december 2018

    Hvad kan vi lære af krisen mellem EU og Italien?

    EU har afvist den italienske regerings budget. Det er første gang nogensinde, at EU afviser en medlemsstats budget. Den verserende krise mellem Italien og EU illustrerer, hvor svært det kan være at være en utraditionel regering i et politisk system, hvor alliancer og kompromisser på flere niveauer er nødvendige, og den minder os om EU’s rolle i helt grundlæggende politiske beslutninger
    Italiens økonomiminister, Giovanni Tria, har anlagt en bekymret mine under en parlamentsdebat om den italienske finanslov. For der er ingen demokratisk eller økonomisk ’gode’ svar på krisen mellem EU og Italien.
  7. Anmeldelse
    29. maj 2020

    John Keane beskriver det nye politiske ideal, verden bevæger sig mod: Despotisme

    I ’New Despotism’ beskriver professor i statskundskab John Keane, hvordan en ny og uhyre effektiv og robust styreform har spredt sig på tværs af Kina, Rusland, Centralasien og Mellemøsten – en nydespotisme. Keane holder et sarkastisk fyrstespejl op og giver anvisninger til, hvordan man bedst kan indrette og styre en despotisk stat
    Keane beskriver for eksempel, hvordan Saudi-Arabiens kronprins Mohammad bin Salman har held med udadtil at vinde folkelig opbakning som reformator af et korrupt politisk system og samtidig indadtil styrke sin egen position i netop dette system.
  8. Analyse
    19. december 2020

    EU bør værne om retsstatsprincippet, men ikke være værdipolitisk overdommer

    EU gør ret i at stå vagt om retsstatsprincippet, der er under pres i Polen og Ungarn. Men det gavner ikke EU-samarbejdet, hvis man gør værdipolitiske uenigheder om abort og LGBT-rettigheder til spørgsmål, som Kommissionen skal løse
    Striden om retsstatsmekanismen er seneste stridspunkt i en lang række konfrontationer vedrørende demokratiets tilstand i Ungarn og Polen. Her protesterer polakker imod stramninger i abortlovgivningen.