Emil Eggert Scherrebeck

Emil Eggert Scherrebeck

Journalist, Information
  • Anmeldelse
    8. september 2017

    Hiphoppens mesterkok vil ikke slippe gryderne

    Action Bronsons nye album ’Blue Chips 7000’ er som en veltilberedt, sammenkogt ret. Men den mangler den særlige ingrediens
    Action Bronsons nye album ’Blue Chips 7000’ er som en veltilberedt, sammenkogt ret. Men den mangler den særlige ingrediens
  • Anmeldelse
    8. september 2017

    En kærlighedserklæring til hiphoppen og en parodi på den

    Internetrapperen Lil B har med sit nye album ’Black Ken’ begået en mesterlig omgang meta-hiphop
    Internetrapperen Lil B har med sit nye album ’Black Ken’ begået en mesterlig omgang meta-hiphop
  • Anmeldelse
    1. september 2017

    Selv den bedste sangskriver bliver indhentet af døden

    På det hippe Brooklyn-orkester LCD Soundsystems første plade efter genforeningen kigger de, blandt andet foranlediget af David Bowies død, det store hinsides i øjnene. I mellemtiden forsøger et lidt yngre Brooklyn-band at udråbe sig selv som kuren imod det uundgåelige
    ’It feels like I am the cure for death,’ synger forsanger Kip Berman, som langt hed ad vejen er bandet The Pains of Being Pure at Heart. 
  • Anmeldelse
    1. september 2017

    Popmusikkens paradevogn sendt til ophug

    De tårnhøje musikalske visioner er velrepræsenteret i den danske undergrund, hvor ikke mindst den mørke electronica søger de banebrydende udtryk. Projekterne Khalil og Age Coin, der begge er signet på det velrenommerede pladeselskab Posh Isolation, står – med forskellige grader af held – for to ambitiøse nye udgivelser
    Danske Khalil filterer al menneskelighed gennem den mest tætmaskede digitale si.
  • Anmeldelse
    29. august 2017

    Håndspillet musik for gyldne ører (og tre sækkepiber fra helvede)

    Dette års Tønder Festival var et musikalsk folkemøde i særklasse, hvor publikum med deres uforlignelige evne til at lytte var med til at løfte alle orkestrene. Programmet, der både bød på tradition og fornyelse, var stærkt, men efterlod dog plads til forbedring
    Den 21-årige country-sanger Colter Wall, der unægtelig lyder som Johnny Cash, brillerede ved sin koncert på Klubscenen ved at være tro imod country-traditionen, men ikke uden en lille smule selvironi på genrens vegne.
  • Anmeldelse
    25. august 2017

    Nye forgreninger på den amerikanske rocks forunderlige krone

    The War on Drugs tager den amerikanske stenerrock til et nyt sted, mens Queens of the Stone Age gør det samme for ørkenrocken. Iron & Wine tager til gengæld brodden af folkrocken på et tidspunkt, hvor det amerikanske folk er splittet
    Ørkenrockerne Queens of the Stone Age.
  • Anmeldelse
    18. august 2017

    Det er sin sag at sætte musik til følelsen af, at verden er fucked

    Musikken kan afspejle og behandle nogle af de sider af tilværelsen, som kan være svære at begribe med begreber. Grizzly Bear og Nine Inch Nails forholder sig til en verden, der smuldrer. Waxahatchee til en kærlighed, der går i forrådnelse
    Katie Crutchfield, der laver musik under navnet Waxahatchee, trækker på en musikalsk æstetik, der sender tankerne tilbage til tv-serien ’Buffy – Vampyrernes Skræk’.
  • Anmeldelse
    18. august 2017

    Musikalsk borgerrettighedskamp

    Et nyt opsamlingsalbum udgivet i forbindelse med Tate Moderns udstilling om overset afroamerikansk kunst sætter fokus på den musikalske revolution, der fulgte i kølvandet på borgerrettighedsbevægelsen fra 1963 og frem
  • Anmeldelse
    14. august 2017

    Anmeldelse af den nye Haven Festival: Hvad der sker i boblen, bliver i boblen

    Den nystartede Haven Festival på Refshaleøen var hyggelig og havde kvalitet i højsædet. Men Haven blev ikke ikke rigtig en smeltedigel– den forblev mest en række indtryk, der bekræftede en lille del af Danmark i, hvor lækre vi og vores smag er
    Beach House spillede drømmepop på Haven-festivalen uden decideret at bryde den segmentboble, festivalen var indhyllet i. Foto: Thomas Boberg

Sider

  1. Kolonimagt
    3. januar 2015

    Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?

    Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
    Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
  2. Anmeldelse
    23. september 2017

    Natasja er stadig en vigtig kulturkriger ti år efter sin død

    Når man lytter til Natasjas ’I Danmark er jeg født’ i dag – præcis ti år efter udgivelsen, emmer den stadig af livslyst og kampvilje. Natasja åndede for sine sager både i livet og kunsten
    Natasja havde for vane at sparke døre ind. Og mange af sangene på I Danmark er jeg født har en efterklang af flækkede dørkarme. Her ses hun ved en koncert med Bikstok Røgsystem.
  3. Interview
    21. august 2014

    ’Kort er det nye sort’

    Kortfilmen passer perfekt til vores liv og vores livsstil, siger lederen af Odenses internationale kortfilmsfestival, OFF, Birgitte Weinberger om kortfilmsgenren
    Birgitte Weinberg
  4. Interview
    24. september 2016

    Kristina Nya Glaffey: Lesbiske livserfaringer er ikke altid almenmenneskelige

    Med sin nye bog, ’Mor og Busser skal skilles’, vil Kristina Nya Glaffey bidrage til mangfoldigheden af levede erfaringer, der er repræsenteret i den danske litteratur. Det gør hun ved at sætte fokus på et lesbisk ægteskab og dets opbrud. Og det er vigtigt, for den næsten fuldkomne assimilation til trods er lesbiske livserfaringer stadig noget særligt, mener hun
    Litteraturen kan give adgang til nogle perspektiver, til andre måder at tænke på og til nogle særlige miljøer, som måske ellers ville blive overset. Og det er vigtigt i sig selv, mener Kristina Nya Glaffey.
  5. Anmeldelse
    25. maj 2017

    Nik & Jay har ikke lært noget af at være Nik & Jay

    På trods af elendig lyd leverede Nik & Jay et acceptabelt popshow, da de gæstede Royal Arena onsdag aften. De gav os mulighed for at drømme os tilbage til de lykkelige år i starten af 00’erne, før rynker og finanskriser ændrede alting. Men de gav os ikke noget nyt med på vejen. For Nik & Jay elsker stadig bare Nik & Jay
    På trods af elendig lyd leverede Nik & Jay et acceptabelt popshow, da de gæstede Royal Arena onsdag aften. De gav os mulighed for at drømme os tilbage til de lykkelige år i starten af 00’erne, før rynker og finanskriser ændrede alting. Men de gav os ikke noget nyt med på vejen. For Nik & Jay elsker stadig bare Nik & Jay
  6. Baggrund
    10. marts 2015

    Er det racistisk, når hvide maler sig sorte?

    I Tyskland er ordet 'blackface' netop blevet kåret til årets anglicisme, og man diskuterer nu heftigt, om det er i orden at male sig sort i ansigtet, når man selv er hvid
    I Tyskland er ordet 'blackface' netop blevet kåret til årets anglicisme, og man diskuterer nu heftigt, om det er i orden at male sig sort i ansigtet, når man selv er hvid
  7. Interview
    15. november 2014

    Niviaq Korneliussen: Danmark har lært mig mere end at lave brun sovs

    Det er vigtigt at styrke kulturudvekslingen imellem Grønland og Danmark. Det mener den unge grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der netop har udgivet romanen ’HOMO sapienne’, som sprogligt og kulturelt udfordrer de nationalistiske kræfter i Grønland
    ’Vi har nærmest ikke noget litterært miljø i Grønland. Og vi har ikke en stor grønlandsk litterær tradition at trække på. Så vi er nødt til at orientere os imod resten af Norden og ikke mindst imod Danmark,’ siger den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der er en del af en yngre generation, for hvem kolonitidens oplevelser ligger et godt stykke tilbage, og modviljen mod Danmark er mindre end hos forældregenerationen.
  8. Kommentar
    27. januar 2017

    Er det så slemt at være en føkkboy?

    Ifølge Vanity Fair har en del piger i millenial-generationen taget begrebet ’fuckboys’ til sig som en betegnelse for fyre, der på ’afstumpet vis går i seng med piger uden at have nogen intention om at blive kærester med dem’. Men som det også viser sig i den norske tv-serie SKAM, bør det ikke være målet med ligestillingsprojektet at udpege nye ludere og madonnaer
    William og andre ’penetrators’ i den norske ungdomsserie ’SKAM’. Pigerne kalder dem ’føkkboys’, og det er ikke så positivt ment, men er der nødvendigvis noget i vejen med at være så seksuelt aktiv, som udtrykket beskriver? Foto: NRK