Emilie Adelina Monies

  • Kronik
    28. marts 2018

    Den psykiske sygdom er ligesom sorgen. Den er usynlig, medmindre vi taler om den

    Jeg vil ikke have været min fars sygdom foruden. For man kan ikke dele sindet og den psykiske sygdom op. Han var et menneske. Og han var maniodepressiv. Jeg vil heller ikke være sorgen foruden. For det er i sorgen, at jeg ved, at han har været i live
    Der var heller ikke nogen, der kunne se din sygdom. Du var maniodepressiv – bipolar affektiv sindslidelse – men ingen kunne se det på dig bortset fra os, skriver dagens kronikør om sin far.
  • Kommentar
    15. juli 2017

    Jeg har taget en uddannelse, men bliver aldrig færdigdannet

    Alle har vældig travlt med at dømme mig på baggrund af mit arbejde. Det, jeg laver på jobbet, afgør, om andre synes, jeg er spændende. Det giver præstationsangst
  • Kronik
    13. juni 2016

    ’Pas på hinanden på hele ruten’

    Den empati og tilgang til fællesskabet, som 14 drenge fra Blågårds Plads har skabt med et motionsløb, bør være vores fælles udgangspunkt. Ikke kun på ruten igennem Nørrebro, men i hele vores land, i hele vores verden
    Den empati og tilgang til fællesskabet, som 14 drenge fra Blågårds Plads har skabt med et motionsløb, bør være vores fælles udgangspunkt. Ikke kun på ruten igennem Nørrebro, men i hele vores land, i hele vores verden
  • Kommentar
    28. august 2014

    Jeg er utilfreds; men det er jeg tilfreds med

    Man skal helst være tilfreds. Utilfredshed er ikke en hyggespreder. Men når vi hele tiden går og klapper hinanden på ryggen, lammer vi al udvikling
  • International kommentar
    8. marts 2014

    Hvornår bliver jeg maniodepressiv?

    I min fars maniske perioder kørte vi København rundt på to hjul. Når han blev depressiv, kunne han ikke tåle synet af mig. Jeg frygter, at sygdommen ligger i mine gener, mest fordi samfundets afstandtagen fra psykisk syge gør så ondt
  1. Kronik
    28. marts 2018

    Den psykiske sygdom er ligesom sorgen. Den er usynlig, medmindre vi taler om den

    Jeg vil ikke have været min fars sygdom foruden. For man kan ikke dele sindet og den psykiske sygdom op. Han var et menneske. Og han var maniodepressiv. Jeg vil heller ikke være sorgen foruden. For det er i sorgen, at jeg ved, at han har været i live
    Der var heller ikke nogen, der kunne se din sygdom. Du var maniodepressiv – bipolar affektiv sindslidelse – men ingen kunne se det på dig bortset fra os, skriver dagens kronikør om sin far.
  2. Kommentar
    15. juli 2017

    Jeg har taget en uddannelse, men bliver aldrig færdigdannet

    Alle har vældig travlt med at dømme mig på baggrund af mit arbejde. Det, jeg laver på jobbet, afgør, om andre synes, jeg er spændende. Det giver præstationsangst