Emne

2. verdenskrig

Leder
4. maj 2019

Tænd et 4. maj-lys for den flygtige frihed

På 74-årsdagen for Danmarks befrielse må vi erkende, at vi ikke længere har stærke demokratier i Storbritannien og USA som garanter for fortsat frihed. Vi må snarere knytte vore håb til det store, fredelige og demokratiske naboland mod syd – og til EU
Gentofte Rådhus har sat lys i vinduerne i anledning af Danmarks befrielse den 4. maj. Billedet er fra 2017.
Anmeldelse
12. april 2019

’Transit’ gør Holocaust og fascismens forfølgelse af anderledestænkende nærværende og påtrængende

I sin nye, fascinerende film, ’Transit’, lader den tyske filminstruktør Christian Petzold bogstaveligt talt en Anden Verdenskrigs-historie udspille sig i vor tid
Georg (Franz Rogowski) møder Marie (Paula Beer), da han på flugt fra nazisterne ender i havnebyen Marseilles og her må vente på at kunne komme væk i Christian Petzolds ’Transit’.
Feature
16. marts 2019

Hård værdikamp om Polen under Anden verdenskrig

Det nye Anden Verdenskrigsmuseum i Gdansk er blevet en kamplads. Museet har fokus på de civiles lidelser i stedet for heltefortællinger. Dermed giver det et langt mere broget og nuanceret billede af fortiden. Lov og Retfærdighedspartiet har imidlertid et andet syn på krigshistorien og er gået i gang med at modarbejde og ændre museet.
Med sit fokus på civiles lidelser fremfor helteberetninger om polsk ufejlbarlighed påkaldte Anden Verdenskrigs-museet i Gdansk sig regeringspartiets vrede allerede inden åbningen. Siden har regeringen forsøgt at kvæle institutionen administrativt.
Anmeldelse
15. marts 2019

Romaner der forsøger at komme glemslen af rædslen til livs

To romaner fra det østlige Europa af tjekkiske Jáchym Topol og russiske Sergej Lebedev skal læses sammen, for de gør os klogere på nogle spændinger i Europas historie og nutid – og for at historien om kontinentet ikke drukner i lutter Bruxelles
To romaner fra det østlige Europa af tjekkiske Jáchym Topol og russiske Sergej Lebedev skal læses sammen, for de gør os klogere på nogle spændinger i Europas historie og nutid – og for at historien om kontinentet ikke drukner i lutter Bruxelles
Baggrund
8. marts 2019

Fra arkivet: »Det varer noget, inden vor mandsprægede Verden vænner sig til at betragte Kvinden som ligestillet«

Når man taler om ligestilling handler det ikke kun om feminisme eller magtbegær, konkluderede vi i Information i 1945
Fra Information oktober 1945.
Anmeldelse
1. marts 2019

Anne Swärds roman virker, hvis man ikke tænker alt for firkantet

I ’Vera’ er alt, som det plejer: Nazister er onde, og de rige drikker
Romanens ting er ikke så meget præcision som at skabe stemninger, at lade sproget forføre. Én effekt er at få konkrete betydninger til at flyde sammen med overførte, som når Vanna »trækker i trådene«. Det er lige lidt for meget, men det virker, hvis man ikke tænker alt for firkantet, skriver Kamilla Löfström om Anne Swärds nye roman 'Vera'. 
Feature
23. februar 2019

Danske flygtninge under besættelsen var en succes – men også dovne, magelige og grådige

De danske flygtninges ophold i Sverige under besættelsen er stort set en succeshistorie. Men der var også eksempler på dovenskab, løntrykkeri, bekvemmelighed og dårlig opførsel i flygtningelejrene. Journalist Mikkel Schou har læst sin farfars efterladte papirer fra tiden som rejseinspektør for det danske gesandtskab i Sverige i besættelsens sidste halvdel
Bertel Schous identitetskort fra tiden som inspektør for det danske flygtningekontor i Stockholm fra 1943 og frem til befrielsen. Hans efterladte papirer nuancerer succesfortællingen om de knap 20.000 danskere, der tog flugten til Sverige under den tyske besættelse.
Anmeldelse
4. januar 2019

Forsinket debut om det, som var, det, som kom, og om det, som aldrig rigtig blev

Medrivende slægtskrønike fra de sidste årtier af det 20. århundrede
Den finske forfatter Kjell Westö
Anmeldelse
4. januar 2019

Den globale forbrydelse

Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden
Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden
Anmeldelse
22. december 2018

’Kaptajnen’ er et studie i, hvor langt mennesket vil gå for at overleve

Den forfulgte bliver til forfølgeren i Robert Schwentkes brutale krigsdrama, ’Kaptajnen’, der har ladet sig inspirere af både ’Dommedag nu’ og ’Schindlers liste’
Klæder skaber folk – og monstre. Soldaten Willi Herold (Max Hubacher) bliver til officeren kaptajn Herold i Robert Schwentkes brutale krigsdrama, ’Kaptajnen’. Foto: Miracle Film

Sider

  • Anmeldelse
    20. marts 2020

    Kirsten Thorups nye bog viser os et menneske, der har trådt helt, helt forkert, men ikke selv kan vide det endnu

    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
  • Interview
    7. december 2018

    Jøderne i Norge var en upopulær minoritet i 1942

    I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
    I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
  • Boguddrag
    3. april 2020

    ’Ole Wivel havde endnu en brand at slukke, endnu en hemmelighed at holde under låg ...’

    Året er 1952. Knud W. Jensen har købt forlaget Gyldendal, og med sig havde han taget og indsat Ole Wivel som central forlagsmand. Der var bare lige det, at de to havde en betændt fortid. Her et uddrag fra Pernille Stensgaards bog om Gyldendals historie
    Ole Wivel, 1948.
  • Anmeldelse
    25. februar 2017

    Det mindste store mesterværk

    Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
    Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
  • Nyhed
    8. april 2009

    Den oprindelige 'Schindlers liste' fundet i australsk arkiv

    Et uvurderligt historisk dokument fra den nazistiske jødeudryddelse er dukket op i en kasse med gamle avisudklip
    Et uvurderligt historisk dokument fra den nazistiske jødeudryddelse er dukket op i en kasse med gamle avisudklip
  • Baggrund
    2. juli 2012

    Nazisternes feriested i forfald

    Prora, et af nazitidens mest megalomane byggerier, ligger som ruin på øen Rügen lige syd for Bornholm. Hverken delstaten Mecklenburg-Vorpommern eller Forbundsrepublikken ved, hvordan de skal håndtere det enorme historiske arvegods
    60-80.000 betalende gæster besøger hvert år det enorme Prora-anlæg, som nazisterne byggede fra 1936-39. Det meste af byggeriet står øde hen og forfalder, men de besøgende kan få rundvisninger og lære om stedets historie på udstillinger.
  • Baggrund
    4. maj 2016

    Hvor var Hitler hvornår?

    En tysk revisor har brugt over 20 år på at sammenstykke samtlige opholdssteder og rejser i Adolf Hitlers liv. Merkwürdig? Måske, men med udgivelsen er fakta endelig på plads i den historiske oplysnings tjeneste, mener forfatteren
    Adolf Hitler var et menneske, der ikke brød sig om regelmæssigt kontorarbejde, og som ofte traf spontane beslutninger, afhængigt af hvad han syntes om sit aktuelle selskab. Det gør oversigten over, hvor Hitler var hvornår, om end mere nødvendig. Nazistpartiets – og dermed Tysklands – absolutte magtcentrum var nemlig altid dér, hvor Hitler opholdt sig, forklarer Sandner og henviser til filosoffen Hannah Ahrendts formulering: »Magtcentrummets uentydighed er det afgørende karakteristikum for det totale herskab.« Med andre ord: Hvis magtens placering er diffus, fungerer undertrykkelsen mere effektivt.
  • Kronik
    26. oktober 2020

    Vilhelm Buhl er udskældt for samarbejdspolitikken, men fortjener et langt bedre eftermæle

    Socialdemokraten Vilhelm Buhl stod i spidsen for Danmark i kritiske måneder af Anden Verdenskrig. Eftertiden har dømt ham på linje med Scavenius, men Buhls linje var en anden. Han forhindrede jødelovgivning og genoprettede den danske statsmagt, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik
    Vilhelm Buhl var i 1943 en af de mange, som modstandsbevægelsen ville stille til ansvar for den forhadte ’samarbejdspolitik’, når Danmark atter var frit. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet lykkedes det Buhl at få accept af, at han igen skulle være statsminister, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik.