Emne

2. verdenskrig

Anmeldelse
21. december 2018

Splint i krig

Franske Émile Bravo kaster i albummet ’Håbets tid’ den unge helt ud i Anden Verdenskrig
Det er ambitiøst, at lade Splint være vidne til krigens rædsler, men det rejser det velkendte spørgsmål om, hvorvidt børnelitteraturens klart tegnede fantasifigurer tåler et så direkte virkelighedstjek.
Interview
8. december 2018

Overlevede Auschwitz: Disse år minder om tiden op til Anden Verdenskrig

Mandag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 70 år. Det er sjældent, at Iboja Wandall-Holm har skænket den en tanke, for når man bor i et demokrati, så tager man menneskerettighederne for givet, som hun siger. »Det er først, når man som jeg har prøvet på egen krop, hvordan det er ikke at have dem, at man tænker på dem,« fortæller den 94-årige jødiske kvinde, der blev deporteret til Auschwitz som 19-årig
Iboja Wandall-Holm fotograferet året efter befrielsen fra Auschwitz. 94-år gammel advarer hun i dag mod den nationalisme, hun ser sprede sig.
Interview
7. december 2018

Jøderne i Norge var en upopulær minoritet i 1942

I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
Baggrund
10. november 2018

Macron i vælten: Krigshelt fra 1. verdenskrig blev senere nazikollaboratør

I disse dage markeres 100-året for våbenstilstanden den 11. november 1918 over hele Frankrig – præsident Macron har sørget for, at det ikke går fredeligt for sig, senest ved at inkludere marskal Pétain, den senere leder af Vichy-Frankrig, i en militær hyldestceremoni
Philippe Pétain blev hyldet som en krigshelt for sin indsats under Første Verdenskrig. Men i 1945 blev han dømt for højforræderi. For Pétain stod i spidsen for Vichy-regimet, der var Nazitysklands alliancepartner og indførte ’jødelove’ efter nazitysk forbillede, udleverede franske jøder til deportation til udryddelseslejre.
Anmeldelse
19. oktober 2018

Guidet tur fra verdenskrigens ruiner til Europas økonomiske mirakel

Ian Kershaws fortælling om Europa 1950-1973 imponerer med sit overblik, men savner det selvstændige synspunkt
Anmeldelse
23. maj 2018

Brevveksling fra Ole Wivels arkiv giver interessant, men sparsom indsigt

Per Øhrgaards udgivelse af brevvekslingen mellem forfatter Ole Wivel og hans ven, billedkunstner Sven Havsteen-Mikkelsen, giver et interessant indblik i et ungt menneskes søgen efter faste holdepunkter i en tid, hvor alt var i opløsning. Men Øhrgaard undgår ikke at tage markant stilling til Wivel-debatten og undgår dermed heller ikke på ærgerlig vis at åbne op for farvede læsninger af udvælgelsen fra det meget omdiskuterede Wivel-arkiv
»Maaske har de sidste dages vidunderlige og ufattelige krigshandlinger faaet nyt blod til at strømme i det store germanske legeme,« skrev forfatter Ole Wivel i et brev i sommeren 1941.

I dag udkommer dele af Wivels brevveksling med vennen og billedkunstneren Sven Havsteen- Mikkelsen.
Læserbrev
9. april 2018

Nutidens besættelse

Vi har brug for at give medaljer og anerkendelse til modstandsmænd og -kvinder under Anden Verdenskrig for at blive ved med at kæmpe mod nye formørkelser
Anmeldelse
26. januar 2018

For Goebbels’ sekretær var nazismen ikke et valg, men noget der bare skete

Inden sin død nåede Brunhilde Pomsel at fortælle om sin tid som sekretær for den tyske propagandaminister Joseph Goebbels og om livet som privilegeret, politisk ureflekteret tysker op til og under krigen
Optagelserne er holdt i en kontrastfuld sort-hvid, som dels giver Brunhilde Pomsels rynkede hud en vis skønhed, dels matcher hendes metaforik, når hun taler om, at intet bare er sort-hvidt, der er altid gråzoner.
Analyse
25. januar 2018

Det geniale ved Churchill var, at han forstod at tøjle arbejderklassens radikalisme

Joe Wrights biografaktuelle spillefilm ’Darkest Hour’ portrætterer Winston Churchill som en leder fuld af fejl. Men vi må ikke glemme, at han forstod at bekæmpe fascistiske strømninger i store dele af det britiske samfund. Den britiske kommentator Paul Mason analyserer krigstidens premierministers betydning og kulturelle mærke i film og litteratur
Gary Oldman spiller Winston Churchill i ’Darkest hour’.
Anmeldelse
25. januar 2018

’Darkest Hour’ fortæller om dengang Winston Churchill kom, så og sejrede

Gary Oldman leverer en pragtpræstation i Joe Wrights ’Darkest Hour’ i rollen som den 65-årige Winston Churchill, der i maj 1940 bliver Storbritanniens nye premierminister og skal finde ud af, om landet skal forhandle med Hitler eller erklære Tyskland krig
Det vækker en vis opsigt, da den nyudpegede premierminister, Winston Churchill (Gary Oldman), i Joe Wrights ’Darkest Hour’ beslutter sig for at møde folket og derfor tager undergrundsbanen. 

Sider

  • Anmeldelse
    20. marts 2020

    Kirsten Thorups nye bog viser os et menneske, der har trådt helt, helt forkert, men ikke selv kan vide det endnu

    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
  • Interview
    7. december 2018

    Jøderne i Norge var en upopulær minoritet i 1942

    I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
    I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
  • Boguddrag
    3. april 2020

    ’Ole Wivel havde endnu en brand at slukke, endnu en hemmelighed at holde under låg ...’

    Året er 1952. Knud W. Jensen har købt forlaget Gyldendal, og med sig havde han taget og indsat Ole Wivel som central forlagsmand. Der var bare lige det, at de to havde en betændt fortid. Her et uddrag fra Pernille Stensgaards bog om Gyldendals historie
    Ole Wivel, 1948.
  • Anmeldelse
    25. februar 2017

    Det mindste store mesterværk

    Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
    Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
  • Nyhed
    8. april 2009

    Den oprindelige 'Schindlers liste' fundet i australsk arkiv

    Et uvurderligt historisk dokument fra den nazistiske jødeudryddelse er dukket op i en kasse med gamle avisudklip
    Et uvurderligt historisk dokument fra den nazistiske jødeudryddelse er dukket op i en kasse med gamle avisudklip
  • Baggrund
    2. juli 2012

    Nazisternes feriested i forfald

    Prora, et af nazitidens mest megalomane byggerier, ligger som ruin på øen Rügen lige syd for Bornholm. Hverken delstaten Mecklenburg-Vorpommern eller Forbundsrepublikken ved, hvordan de skal håndtere det enorme historiske arvegods
    60-80.000 betalende gæster besøger hvert år det enorme Prora-anlæg, som nazisterne byggede fra 1936-39. Det meste af byggeriet står øde hen og forfalder, men de besøgende kan få rundvisninger og lære om stedets historie på udstillinger.
  • Baggrund
    4. maj 2016

    Hvor var Hitler hvornår?

    En tysk revisor har brugt over 20 år på at sammenstykke samtlige opholdssteder og rejser i Adolf Hitlers liv. Merkwürdig? Måske, men med udgivelsen er fakta endelig på plads i den historiske oplysnings tjeneste, mener forfatteren
    Adolf Hitler var et menneske, der ikke brød sig om regelmæssigt kontorarbejde, og som ofte traf spontane beslutninger, afhængigt af hvad han syntes om sit aktuelle selskab. Det gør oversigten over, hvor Hitler var hvornår, om end mere nødvendig. Nazistpartiets – og dermed Tysklands – absolutte magtcentrum var nemlig altid dér, hvor Hitler opholdt sig, forklarer Sandner og henviser til filosoffen Hannah Ahrendts formulering: »Magtcentrummets uentydighed er det afgørende karakteristikum for det totale herskab.« Med andre ord: Hvis magtens placering er diffus, fungerer undertrykkelsen mere effektivt.
  • Kronik
    26. oktober 2020

    Vilhelm Buhl er udskældt for samarbejdspolitikken, men fortjener et langt bedre eftermæle

    Socialdemokraten Vilhelm Buhl stod i spidsen for Danmark i kritiske måneder af Anden Verdenskrig. Eftertiden har dømt ham på linje med Scavenius, men Buhls linje var en anden. Han forhindrede jødelovgivning og genoprettede den danske statsmagt, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik
    Vilhelm Buhl var i 1943 en af de mange, som modstandsbevægelsen ville stille til ansvar for den forhadte ’samarbejdspolitik’, når Danmark atter var frit. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet lykkedes det Buhl at få accept af, at han igen skulle være statsminister, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik.