Emne

2. verdenskrig

Baggrund
21. februar 2017

Tavshed kunne han ikke tillade sig

Modstandsmanden og kræftlægen Jørgen Kieler døde søndag, 97 år
Anmeldelse
6. januar 2017

Da nonnerne fik brug for den letlevende kommunists hjælp

’De uskyldige’ er en smuk (og lidt langtrukken) fortælling om, at mennesker har brug for hinanden
Anmeldelse
11. november 2016

Fra glødende pacifist til dekoreret krigshelt

Mel Gibson synes så fascineret af krigstummelen i sin nye film, ’Hacksaw Ridge’, at det er tæt på at skygge for hans ellers gribende, pacifistiske budskab
’Steven Spielberg satte nye standarder for realistisk skildring af krig i de første minutter af Saving Private Ryan; Gibson sætter om muligt barren endnu højere, hvilket kan mærkes på både krop og sind, mens man ser Hacksaw Ridge,’ skriver Informations anmelder.
4. november 2016

Tidligere frikorpsmænd slipper for anklage om krigsforbrydelser

I det sandsynligvis sidste retsopgør efter Anden Verdenskrig opgiver statsadvokaten at rejse tiltale mod to tidligere Frikorps Danmark-soldater, der var vagter i en militærlejr i Hviderusland, hvor jødiske fanger blev dræbt
I det sandsynligvis sidste retsopgør efter Anden Verdenskrig opgiver statsadvokaten at rejse tiltale mod to tidligere Frikorps Danmark-soldater, der var vagter i en militærlejr i Hviderusland, hvor jødiske fanger blev dræbt
Anmeldelse
28. oktober 2016

’Hvad er der i det for os?’

Den danske Anden Verdenskrigs-film ’Fuglene over sundet’ er en nærsynet film. På godt og ondt. Godt fordi vi lever os ind i de jødiske flygtninges angst. Ondt fordi vi går glip af de større perspektiver
Vi følger Itkin-familiens flug i Fuglene over sundet. Meget af tiden foregår filmen i halvtotal og primært nærbilleder – så nært at man bliver desorienteret, endda stresset. Således lever vi os ind i de flygtendes sted.
Baggrund
28. oktober 2016

Besættelsesfilm lærer os mere om aktuelle kriser end om fortiden

Danskerne valfarter i biffen for at se film om besættelsestiden, og i denne uge kan endnu en film føjes til listen over danske skildringer af Anden Verdenskrig. Men hvorfor bliver det ved med at være interessant og relevant at genfortælle lige netop den historie?
Danskerne valfarter i biffen for at se film om besættelsestiden, og i denne uge kan endnu en film føjes til listen over danske skildringer af Anden Verdenskrig. Men hvorfor bliver det ved med at være interessant og relevant at genfortælle lige netop den historie?
9. september 2016

Studielivet førte kvinder ind i modstandskampen

Universiteterne udgjorde en vigtig platform for rekruttering af folk til modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Kvindelige studerende agerede alt fra kurerer over sygeplejersker til sprængstofeksperter og trak på den viden, de havde med sig fra studierne
Den 31. oktober 1944 angreb det britiske luftvåben Aarhus Universitet. Her havde det tyske sikkerhedspoliti Gestapo i 1943 beslaglagt kollegiebygningerne 4 og 5, hvorfra de i 1944 var godt i gang med at optrevle hele den jyske modstandsbevægelse. Bygningerne og Gestapos arkiv over modstandsbevægelsen blev jævnet med jorden, og omkring 75 mennesker mistede livet – heriblandt 11 danskere. I dag er det eneste synlige spor et skudhul i et rækværk på en af kollegiebygningerne.
En tyskers liv
19. august 2016

»Dem, der i dag siger, at de ville have givet nazisterne modstand. Tro mig, det ville de fleste af dem ikke have gjort«

Brunhilde Pomsel arbejdede i hjertet af nazisternes propagandamaskine. Her fortæller hun om sin mangel på samvittighedsnag – og om sine private indtryk af Nazitysklands monstrøse propagandaminister, Joseph Goebbels
Brunhilde Pomsel fik i 1942 tilbudt et job som sekretær. Hun takkede ja og kom derved til at arbejde for Joseph Goebbels helt frem til 1945. I dag er hun 105 år, og hendes historie fortælles i dokumentaren ’En tyskers liv’.
Baggrund
7. maj 2016

Dagbog fra en krigstilstand

Astrid Lindgrens krigsdagbøger viser, at selv om hun endnu ikke var blevet det, så ser hun krigen som en forfatter. Med fortællerens overblik og med forfatterens tro på, at med bevidsthed kommer erkendelse. Her finder vi forklaringen på, hvordan Pippi Langstrømpe kunne opstå i verden, mens den var i krig. Som en trodsig, men kærlig insisteren på humanismen
Astrid Lindgrens krigsdagbøger viser, at selv om hun endnu ikke var blevet det, så ser hun krigen som en forfatter. Med fortællerens overblik og med forfatterens tro på, at med bevidsthed kommer erkendelse. Her finder vi forklaringen på, hvordan Pippi Langstrømpe kunne opstå i verden, mens den var i krig. Som en trodsig, men kærlig insisteren på humanismen
Leder
4. maj 2016

Tænd et lys for Europas frihed i aften

At forhindre en genkomst af 1930’ernes stærke mænd kræver årvågenhed og mod til at sige fra, mens tid er
At forhindre en genkomst af 1930’ernes stærke mænd kræver årvågenhed og mod til at sige fra, mens tid er

Sider

  • Anmeldelse
    20. marts 2020

    Kirsten Thorups nye bog viser os et menneske, der har trådt helt, helt forkert, men ikke selv kan vide det endnu

    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
  • Interview
    7. december 2018

    Jøderne i Norge var en upopulær minoritet i 1942

    I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
    I sin nye bog kaster journalisten Marte Michelet nyt lys på fortællingen om den norske modstandskamp og giver et dystert svar på, hvorfor så mange norske jøder blev sendt i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig
  • Boguddrag
    3. april 2020

    ’Ole Wivel havde endnu en brand at slukke, endnu en hemmelighed at holde under låg ...’

    Året er 1952. Knud W. Jensen har købt forlaget Gyldendal, og med sig havde han taget og indsat Ole Wivel som central forlagsmand. Der var bare lige det, at de to havde en betændt fortid. Her et uddrag fra Pernille Stensgaards bog om Gyldendals historie
    Ole Wivel, 1948.
  • Anmeldelse
    25. februar 2017

    Det mindste store mesterværk

    Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
    Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
  • Nyhed
    8. april 2009

    Den oprindelige 'Schindlers liste' fundet i australsk arkiv

    Et uvurderligt historisk dokument fra den nazistiske jødeudryddelse er dukket op i en kasse med gamle avisudklip
    Et uvurderligt historisk dokument fra den nazistiske jødeudryddelse er dukket op i en kasse med gamle avisudklip
  • Baggrund
    2. juli 2012

    Nazisternes feriested i forfald

    Prora, et af nazitidens mest megalomane byggerier, ligger som ruin på øen Rügen lige syd for Bornholm. Hverken delstaten Mecklenburg-Vorpommern eller Forbundsrepublikken ved, hvordan de skal håndtere det enorme historiske arvegods
    60-80.000 betalende gæster besøger hvert år det enorme Prora-anlæg, som nazisterne byggede fra 1936-39. Det meste af byggeriet står øde hen og forfalder, men de besøgende kan få rundvisninger og lære om stedets historie på udstillinger.
  • Baggrund
    4. maj 2016

    Hvor var Hitler hvornår?

    En tysk revisor har brugt over 20 år på at sammenstykke samtlige opholdssteder og rejser i Adolf Hitlers liv. Merkwürdig? Måske, men med udgivelsen er fakta endelig på plads i den historiske oplysnings tjeneste, mener forfatteren
    Adolf Hitler var et menneske, der ikke brød sig om regelmæssigt kontorarbejde, og som ofte traf spontane beslutninger, afhængigt af hvad han syntes om sit aktuelle selskab. Det gør oversigten over, hvor Hitler var hvornår, om end mere nødvendig. Nazistpartiets – og dermed Tysklands – absolutte magtcentrum var nemlig altid dér, hvor Hitler opholdt sig, forklarer Sandner og henviser til filosoffen Hannah Ahrendts formulering: »Magtcentrummets uentydighed er det afgørende karakteristikum for det totale herskab.« Med andre ord: Hvis magtens placering er diffus, fungerer undertrykkelsen mere effektivt.
  • Kronik
    26. oktober 2020

    Vilhelm Buhl er udskældt for samarbejdspolitikken, men fortjener et langt bedre eftermæle

    Socialdemokraten Vilhelm Buhl stod i spidsen for Danmark i kritiske måneder af Anden Verdenskrig. Eftertiden har dømt ham på linje med Scavenius, men Buhls linje var en anden. Han forhindrede jødelovgivning og genoprettede den danske statsmagt, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik
    Vilhelm Buhl var i 1943 en af de mange, som modstandsbevægelsen ville stille til ansvar for den forhadte ’samarbejdspolitik’, når Danmark atter var frit. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet lykkedes det Buhl at få accept af, at han igen skulle være statsminister, skriver professor emeritus Tim Knudsen i denne kronik.