Emne

68'erne

Transvestit i 1968: »Jeg sad i mørket og tænkte: Der er jo andre, de er der jo!«

Mens studenteroprør, kvindefrigørelse og politichikane bølgede frem og tilbage på den anden side af murerne, åbnede biografens omsluttende mørke op for en anden virkelighed, der både var grænseoverskridende og fantastisk.
Anmeldelse

Prag 68 var endnu utopiens tid

Egentlig skulle forfatteren Heinrich Böll i august 1968 i Prag have talt om litteraturen i turbulente tider. Det blev suspenderet og i stedet gik Böll-familien på gaden og var på tættest mulige hold vidne til den sovjetiske invasion. Sønnen René tog billeder. Det er nu stykket sammen til en bog
Studiestart

»Vi er ikke de sidste oprørere. Vi er de første«

Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?

Radio Information har optur over den nye opbakning til klimaindsatsen!

Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!

De ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde selv tage affære

Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe

De sovjetiske tanks i Prag banede vejen for den danske venstrefløjs opgør med stalinismen

Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning

Informations møde med kampvogne i Prags gader i 1968

Da Den Røde Hær knuste det tjekkoslovakiske forår i august 1968, satte to unge journalistelever sig ind i en bil og kørte mod grænsen. »Journalister har ingen adgang til Tjekkoslovakiet,« sagde grænsevagten. Så rankede hun ryggen og vinkede os igennem: »Gør jeres arbejde. Dem i den grønne bil bagved til højre er russerne. Kør pænt«

Vi kender kritikken af 68’erne, men jeg tror, at vi unge kan lære noget af dem

Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig

68’er til ungdommen: Ligestilling er ikke nok, I skal kæmpe for frigørelse

50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp

Morten Thing: »Vi vidste, at vores samfund krævede noget andet. Og så tog vi magten«

I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne

Sider

Mest læste

  1. 68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer
  2. Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  3. 50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  4. Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  5. Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
  6. Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig
  7. Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  8. I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne