Emne

68'erne

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken

Pelles Bånd 4: »Det er en lidt venstreorienteret lyd«

Pelle er taget med den akustiske musikgruppe Furekåben til militærnægterlejren i Gribskov. Gruppen tror, de skal give koncert, men i virkeligheden skal de holde et foredrag om akustisk musik, så forsanger og frontfigur Hans Vinding – som senere dannede bandet Hyldemor – ryger ud i en improviseret og til tider rablende fortælling. Optagelsen er fra 1969

Pelles Bånd 2. Da en taxa kørte ind i Ole

I årene omkring 1968 rejste Per ’Pelle’ Jørgensen landet rundt for at optage lyden af ungdomsoprøret. I dag er han på Strøget i København, hvor en avissælger forsøger at komme af med det »socialistiske undergrundsblad«, Hætsjj. En taxachauffør kører ind i Ole som måske, måske ikke har knækket Mercedes-mærket af taxaen. En journalist fra Søndags-Aktuelt forsøger at finde hoved og hale i sagen

»Generation X er ikke apolitisk. Den er bare højreorienteret«

68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer

Pelles bånd 1: Da Knud blev fjernet fra Rådhuspladsen

Pelle er på Rådhuspladsen til begivenheden ’Love in’ i 1968. Det er en happening, »hvor folk kan gøre, som de vil.« En fyr ved navn Knud dyrker nøgenyoga og bliver fjernet af politiet. Til sidst tager historien en drejning, da en af Pelles venner kommer forbi. Information har fået lov at lytte Pelles bånd igennem og genskabe stemningen fra dengang

Rune Lykkeberg: Vi er alle børn af ungdomsoprøret

Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt

Franske studerende: »Vi kæmper for at bevare et system, som efter 50 år har formået at indføre bare en lille smule lighed«

Foråret i Frankrig har været præget af utallige demonstrationer og protester mod regeringen og præsident Macron. Studerende blokerer universiteter og eksaminer i oprør mod et nyt optagelsessystem, som de mener udvander ligheden i det franske uddannelsessystem

Stol ikke på nogen i aldersgruppen 35-65!

I maj 1968 fødtes ungdommen som politisk subjekt og de gamle røg på porten. 50 år senere dannes nye alliancer mellem generationer – mellem dem, der har set det hele før, og dem, der skal være på denne jord mange år endnu

Modehusenes brug af referencer fra 1968’erne kan ses som forsøg på at række ud til unge politisk bevidste forbrugere

Ungdomsoprørerne for 50 år siden var muligvis mest optaget af at omstyrte systemet, men de var også stilbevidste – nu inspirerer deres stilart en ny tids modeskabere, der dermed håber at få en ny politiseret generation i tale

68’ere på Heartland

På Heartland Festival kan man møde den selvretfærdige venstreorienterede 68’er, der understreger en overlegen selvtilstrækkelighed i forhold til sine omgivelser, men Patti Smiths kraft overskygger den afsky, generation udviser over for alle, der ikke fik muligheden for at udleve det korrekte opgør i dåbsgave

Sider

Mest læste

  1. Foråret 1968 stod i oprørets tegn. Mod autoriteter i enhver form. For retten til selvbestemmelse. Fra Rio over New York til Beograd. Vi giver her 12 nedslag
  2. 68’erne skal nok få held til at ændre alderdommens image, for når en gruppe bliver pengestærke forbrugere, følger prestige og opmærksomhed fra omverdenen automatisk med
  3. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  4. I 1970'erne realiserede vi mange af drømmene fra '68. Det er derfor en ensidig tolkning, når man i dag siger, at tiden kun var fuld af frustrationer
  5. Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt
  6. Frygten for at blive kaldt højreorienteret kan bremse enhver debattør. 68’ernes paradigme er stadig intakt
  7. I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Christian S. Nissen, daværende formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, husker blandt andet demonstrationen mod Vietnamfilmen ’De grønne djævle’ med John Wayne
  8. 68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer