Emne

68'erne

Interview
14. september 2018

Transvestit i 1968: »Jeg sad i mørket og tænkte: Der er jo andre, de er der jo!«

Mens studenteroprør, kvindefrigørelse og politichikane bølgede frem og tilbage på den anden side af murerne, åbnede biografens omsluttende mørke op for en anden virkelighed, der både var grænseoverskridende og fantastisk.
Mens studenteroprør, kvindefrigørelse og politichikane bølgede frem og tilbage på den anden side af murerne, åbnede biografens omsluttende mørke op for en anden virkelighed, der både var grænseoverskridende og fantastisk.
Anmeldelse
14. september 2018

Prag 68 var endnu utopiens tid

Egentlig skulle forfatteren Heinrich Böll i august 1968 i Prag have talt om litteraturen i turbulente tider. Det blev suspenderet og i stedet gik Böll-familien på gaden og var på tættest mulige hold vidne til den sovjetiske invasion. Sønnen René tog billeder. Det er nu stykket sammen til en bog
Pragborgere på gaden i august 1968. De bærer et blodplettet tjekkoslovakisk flag i protest mod indrullende tanks.
Feature
7. september 2018

»Vi er ikke de sidste oprørere. Vi er de første«

Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
»Revolution til en tier!« »Den billigste revolution, du kan få!« Sebastian Müller Nielsen har udviklet et solidt repertoire af salgsslogans, når han forsøger at få folk til at købe Revolution. I baggrunden holder hans makker, Sebastian Wetli, sig til en knap så offensiv stil.
Podcast
25. august 2018

Radio Information har optur over den nye opbakning til klimaindsatsen!

Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!
Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!
Kommentar
23. august 2018

De ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde selv tage affære

Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
Fortællingen om 68’erne som modige og handlekraftige unge, der gjorde oprør mod et undertrykkende og konservativt samfund, ignorerer, at der faktisk var en række samfundsstrukturer, der hjalp ungdomsoprøret på vej, skriver Jesper Lundsby Skov.
Baggrund
21. august 2018

De sovjetiske tanks i Prag banede vejen for den danske venstrefløjs opgør med stalinismen

Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
Der var demonstrationer med repræsentanter fra højre til venstre på Rådhuspladsen og ved den russiske ambassade, efter Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet i 1968. Her er det SF’s formand Aksel Larsen, der er trådt op på talerstolen. Kun kommunisterne var fraværende ved demonstrationerne, hvilket var med til, at sætte skub i det såkaldte nye venstre.
Baggrund
21. august 2018

Informations møde med kampvogne i Prags gader i 1968

Da Den Røde Hær knuste det tjekkoslovakiske forår i august 1968, satte to unge journalistelever sig ind i en bil og kørte mod grænsen. »Journalister har ingen adgang til Tjekkoslovakiet,« sagde grænsevagten. Så rankede hun ryggen og vinkede os igennem: »Gør jeres arbejde. Dem i den grønne bil bagved til højre er russerne. Kør pænt«
»Vi har vundet en stor moralsk sejr. Russerne kom med tanks. Czekiske mænd og kvinder frygtede dem ikke,« sagde løbelegenden Zapotek til Informations udsendte under protesterne i Prag.
Klumme
18. august 2018

Vi kender kritikken af 68’erne, men jeg tror, at vi unge kan lære noget af dem

Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig
Hvad kan den unge generation lære af oprørerne fra 1968? Svar på det spørgsmål har Informations journalist Laura Friis Wang søgt gennem en serie med tre interview. I denne klumme reflekterer hun over sine erfaringer.
Interview
16. august 2018

68’er til ungdommen: Ligestilling er ikke nok, I skal kæmpe for frigørelse

50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
Hvad kan de unge lære af 68’erne? Fra sociolog Signe Arnfred lyder det: »At være åben og selvkritisk. Og én parole til, som jeg skal huske at have med: Vær realistisk, kræv det umulige.«
Interview
9. august 2018

Morten Thing: »Vi vidste, at vores samfund krævede noget andet. Og så tog vi magten«

I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne
Morten Thing, der er dansk kulturhistoriker og debattør på venstrefløjen, erkender, at den tilkæmpede studenterindflydelse på universiteterne i forbindelse med oprøret i 1968 måske ikke var et reelt oprør, da der var bred politisk opbakning til sagen. »Men vi lavede aktioner, som overskred nogle grænser. For eksempel da vi besatte rektor Mogens Fogs kontor i 1969 for at presse ham til indrømmelser,« siger han.

Sider