Menu
Log ind

Emne

68'erne

»Den pædagogiske del af ’68 var på mange måder et overklasseoprør, eller et ’mellemlagsoprør’, der i særlig grad var båret af folk fra og med fokus på de videregående uddannelser,« siger den gamle oprører Lars Jakob Muschinsky.

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
Pelle er taget med den akustiske musikgruppe Furekåben til militærnægterlejren i Gribskov. Gruppen tror, de skal give koncert, men i virkeligheden skal de holde et foredrag om akustisk musik, så forsanger og frontfigur Hans Vinding – som senere dannede bandet Hyldemor – ryger ud i en improviseret og til tider rablende fortælling. Optagelsen er fra 1969

Pelles Bånd 4: »Det er en lidt venstreorienteret lyd«

Pelle er taget med den akustiske musikgruppe Furekåben til militærnægterlejren i Gribskov. Gruppen tror, de skal give koncert, men i virkeligheden skal de holde et foredrag om akustisk musik, så forsanger og frontfigur Hans Vinding – som senere dannede bandet Hyldemor – ryger ud i en improviseret og til tider rablende fortælling. Optagelsen er fra 1969
I årene omkring 1968 rejste Per ’Pelle’ Jørgensen landet rundt for at optage lyden af ungdomsoprøret. I dag er han på Strøget i København, hvor en avissælger forsøger at komme af med det »socialistiske undergrundsblad«, Hætsjj. En taxachauffør kører ind i Ole som måske, måske ikke har knækket Mercedes-mærket af taxaen. En journalist fra Søndags-Aktuelt forsøger at finde hoved og hale i sagen

Pelles Bånd 2. Da en taxa kørte ind i Ole

I årene omkring 1968 rejste Per ’Pelle’ Jørgensen landet rundt for at optage lyden af ungdomsoprøret. I dag er han på Strøget i København, hvor en avissælger forsøger at komme af med det »socialistiske undergrundsblad«, Hætsjj. En taxachauffør kører ind i Ole som måske, måske ikke har knækket Mercedes-mærket af taxaen. En journalist fra Søndags-Aktuelt forsøger at finde hoved og hale i sagen
Spørger man samfundsvidenskaben er der ikke noget, der bekræfter fortællingen om den fortabte ’generation nå’. De er måske formet af en individualistisk tidsånd, men tilsyneladende kan man godt både realisere sig selv ved at løbe maraton og bekymre sig om klimaforandringerne på samme tid. Her er det maratonløbere i Stockholm.

»Generation X er ikke apolitisk. Den er bare højreorienteret«

68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer
Pelle er på Rådhuspladsen til begivenheden ’Love in’ i 1968. Det er en happening, »hvor folk kan gøre, som de vil.« En fyr ved navn Knud dyrker nøgenyoga og bliver fjernet af politiet. Til sidst tager historien en drejning, da en af Pelles venner kommer forbi. Information har fået lov at lytte Pelles bånd igennem og genskabe stemningen fra dengang

Pelles bånd 1: Da Knud blev fjernet fra Rådhuspladsen

Pelle er på Rådhuspladsen til begivenheden ’Love in’ i 1968. Det er en happening, »hvor folk kan gøre, som de vil.« En fyr ved navn Knud dyrker nøgenyoga og bliver fjernet af politiet. Til sidst tager historien en drejning, da en af Pelles venner kommer forbi. Information har fået lov at lytte Pelles bånd igennem og genskabe stemningen fra dengang

Rune Lykkeberg: Vi er alle børn af ungdomsoprøret

Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt
Studerende fra en håndfuld parisiske universiteter tager del i en demonstration i Paris mod en stribe af regeringens reformer af den offentlige sektor.

Franske studerende: »Vi kæmper for at bevare et system, som efter 50 år har formået at indføre bare en lille smule lighed«

Foråret i Frankrig har været præget af utallige demonstrationer og protester mod regeringen og præsident Macron. Studerende blokerer universiteter og eksaminer i oprør mod et nyt optagelsessystem, som de mener udvander ligheden i det franske uddannelsessystem

Stol ikke på nogen i aldersgruppen 35-65!

I maj 1968 fødtes ungdommen som politisk subjekt og de gamle røg på porten. 50 år senere dannes nye alliancer mellem generationer – mellem dem, der har set det hele før, og dem, der skal være på denne jord mange år endnu
Til sin efterår/vinter-opvisning i februar præsenterede Maria Grazia Chiuri, kreativ direktør for Christian Dior, en kollektion, der var inspireret af billeder fra 1968-protesterne. Den omfattede kilte, kraftige sweatre, patchworkjakker, flade støvler og sixpencer. Modellerne vandrede op og ned ad catwalken indpakket i papir med påskrifter som Protester og kvinderettigheder er menneskerettigheder. Derved genopstod studenteroprørerlooket for en stund i Musée Rodins mondæne lokaler.

Modehusenes brug af referencer fra 1968’erne kan ses som forsøg på at række ud til unge politisk bevidste forbrugere

Ungdomsoprørerne for 50 år siden var muligvis mest optaget af at omstyrte systemet, men de var også stilbevidste – nu inspirerer deres stilart en ny tids modeskabere, der dermed håber at få en ny politiseret generation i tale

68’ere på Heartland

På Heartland Festival kan man møde den selvretfærdige venstreorienterede 68’er, der understreger en overlegen selvtilstrækkelighed i forhold til sine omgivelser, men Patti Smiths kraft overskygger den afsky, generation udviser over for alle, der ikke fik muligheden for at udleve det korrekte opgør i dåbsgave

Sider

Mest læste

  1. »Generation X er ikke apolitisk. Den er bare højreorienteret«
    68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer
  2. 68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre
    Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  3. 68’er til ungdommen: Ligestilling er ikke nok, I skal kæmpe for frigørelse
    50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  4. »Vi er ikke de sidste oprørere. Vi er de første«
    Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  5. De sovjetiske tanks i Prag banede vejen for den danske venstrefløjs opgør med stalinismen
    Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
  6. Vi kender kritikken af 68’erne, men jeg tror, at vi unge kan lære noget af dem
    Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig
  7. De ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde selv tage affære
    Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  8. Morten Thing: »Vi vidste, at vores samfund krævede noget andet. Og så tog vi magten«
    I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne