Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

68'erne

Hvad kan den unge generation lære af oprørerne fra 1968? Svar på det spørgsmål har Informations journalist Laura Friis Wang søgt gennem en serie med tre interview. I denne klumme reflekterer hun over sine erfaringer.

Vi kender kritikken af 68’erne, men jeg tror, at vi unge kan lære noget af dem

Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig
Hvad kan de unge lære af 68’erne? Fra sociolog Signe Arnfred lyder det: »At være åben og selvkritisk. Og én parole til, som jeg skal huske at have med: Vær realistisk, kræv det umulige.«

68’er til ungdommen: Ligestilling er ikke nok, I skal kæmpe for frigørelse

50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
Morten Thing, der er dansk kulturhistoriker og debattør på venstrefløjen, erkender, at den tilkæmpede studenterindflydelse på universiteterne i forbindelse med oprøret i 1968 måske ikke var et reelt oprør, da der var bred politisk opbakning til sagen. »Men vi lavede aktioner, som overskred nogle grænser. For eksempel da vi besatte rektor Mogens Fogs kontor i 1969 for at presse ham til indrømmelser,« siger han.

Morten Thing: »Vi vidste, at vores samfund krævede noget andet. Og så tog vi magten«

I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne
»Den pædagogiske del af ’68 var på mange måder et overklasseoprør, eller et ’mellemlagsoprør’, der i særlig grad var båret af folk fra og med fokus på de videregående uddannelser,« siger den gamle oprører Lars Jakob Muschinsky.

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
Pelle er taget med den akustiske musikgruppe Furekåben til militærnægterlejren i Gribskov. Gruppen tror, de skal give koncert, men i virkeligheden skal de holde et foredrag om akustisk musik, så forsanger og frontfigur Hans Vinding – som senere dannede bandet Hyldemor – ryger ud i en improviseret og til tider rablende fortælling. Optagelsen er fra 1969

Pelles Bånd 4: »Det er en lidt venstreorienteret lyd«

Pelle er taget med den akustiske musikgruppe Furekåben til militærnægterlejren i Gribskov. Gruppen tror, de skal give koncert, men i virkeligheden skal de holde et foredrag om akustisk musik, så forsanger og frontfigur Hans Vinding – som senere dannede bandet Hyldemor – ryger ud i en improviseret og til tider rablende fortælling. Optagelsen er fra 1969
I årene omkring 1968 rejste Per ’Pelle’ Jørgensen landet rundt for at optage lyden af ungdomsoprøret. I dag er han på Strøget i København, hvor en avissælger forsøger at komme af med det »socialistiske undergrundsblad«, Hætsjj. En taxachauffør kører ind i Ole som måske, måske ikke har knækket Mercedes-mærket af taxaen. En journalist fra Søndags-Aktuelt forsøger at finde hoved og hale i sagen

Pelles Bånd 2. Da en taxa kørte ind i Ole

I årene omkring 1968 rejste Per ’Pelle’ Jørgensen landet rundt for at optage lyden af ungdomsoprøret. I dag er han på Strøget i København, hvor en avissælger forsøger at komme af med det »socialistiske undergrundsblad«, Hætsjj. En taxachauffør kører ind i Ole som måske, måske ikke har knækket Mercedes-mærket af taxaen. En journalist fra Søndags-Aktuelt forsøger at finde hoved og hale i sagen
Spørger man samfundsvidenskaben er der ikke noget, der bekræfter fortællingen om den fortabte ’generation nå’. De er måske formet af en individualistisk tidsånd, men tilsyneladende kan man godt både realisere sig selv ved at løbe maraton og bekymre sig om klimaforandringerne på samme tid. Her er det maratonløbere i Stockholm.

»Generation X er ikke apolitisk. Den er bare højreorienteret«

68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer
Pelle er på Rådhuspladsen til begivenheden ’Love in’ i 1968. Det er en happening, »hvor folk kan gøre, som de vil.« En fyr ved navn Knud dyrker nøgenyoga og bliver fjernet af politiet. Til sidst tager historien en drejning, da en af Pelles venner kommer forbi. Information har fået lov at lytte Pelles bånd igennem og genskabe stemningen fra dengang

Pelles bånd 1: Da Knud blev fjernet fra Rådhuspladsen

Pelle er på Rådhuspladsen til begivenheden ’Love in’ i 1968. Det er en happening, »hvor folk kan gøre, som de vil.« En fyr ved navn Knud dyrker nøgenyoga og bliver fjernet af politiet. Til sidst tager historien en drejning, da en af Pelles venner kommer forbi. Information har fået lov at lytte Pelles bånd igennem og genskabe stemningen fra dengang

Rune Lykkeberg: Vi er alle børn af ungdomsoprøret

Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt
Studerende fra en håndfuld parisiske universiteter tager del i en demonstration i Paris mod en stribe af regeringens reformer af den offentlige sektor.

Franske studerende: »Vi kæmper for at bevare et system, som efter 50 år har formået at indføre bare en lille smule lighed«

Foråret i Frankrig har været præget af utallige demonstrationer og protester mod regeringen og præsident Macron. Studerende blokerer universiteter og eksaminer i oprør mod et nyt optagelsessystem, som de mener udvander ligheden i det franske uddannelsessystem

Sider

Mest læste

  1. Ungdomsoprøret i ’68: Løb kammerat, den gamle verden er efter dig
    Foråret 1968 stod i oprørets tegn. Mod autoriteter i enhver form. For retten til selvbestemmelse. Fra Rio over New York til Beograd. Vi giver her 12 nedslag
  2. Seksuel frigørelse handler om magt
    Frigjorde 68-oprøret seksualiteten, eller blev handelsværdi bare omdefineret?
  3. 1968 - og det der fulgte
    Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  4. Niels Skousen vender sig stadig i sengen
    Niels Skousen gør op med sin generations livsløgn på en plade af den slags, der ikke udkommer hvert år i Danmark
  5. 68’er til ungdommen: Ligestilling er ikke nok, I skal kæmpe for frigørelse
    50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  6. Niels Skousen: »Jeg tror meget på ungdommen. Jeg synes at de er så ... vågne!«
    Han fyldte 75 i år, og her på kanten til et nyt årti er skuespiller, musiker og ikke mindst sangskriver Niels Skousen i fuld bevægelse. Han siger ikke nej til et spillejob. Og heller ikke til en journalist, der bare vil lave et nytårsinterview, hvor han skal se sig omkring i vores samtid
  7. De ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde selv tage affære
    Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  8. Vi kender kritikken af 68’erne, men jeg tror, at vi unge kan lære noget af dem
    Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig