Emne

68'erne

Forstå penismisundelsen

De tanker, der skabte ’68's ideologiske bagtæppe, var i mange tilfælde formuleret årtier før. Men holder de også mange år efter? Informations anmeldere giver her den ultimative guide til et oprørende pensum

Erotiser hele livet

De tanker, der skabte ’68’s ideologiske bagtæppe, var i mange tilfælde formuleret årtier før. Men holder de også mange år efter? Informations anmeldere giver den ultimative guide til et oprørende pensum. Her er det Søren Mau om Herbert Marcuses ’Eros og civilisationentager’

Radio Information er børn af ’68

Rune Lykkeberg er i studiet for at snakke ungdomsoprøret i ’68. Det samme er Ejvind Larsen! Webredaktionen forklarer, hvorfor Information laver facebook-detox i tre uger, og David Rehling udlægger regeringens ministerrokade

I Hans-Jørgen Nielsen blev den eksperimenterende kunst og den venstreorienterede politiske orientering forenet

I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Her er det digter og romanforfatter Charlotte Strandgaard, der husker tilbage på Hans-Jørgen Nielsen

Kig hinanden i øjnene

De tanker, der skabte 68’s ideologiske bagtæppe, var i mange tilfælde formuleret årtier før. Men holder de også mange år efter? Informations anmeldere giver her den ultimative guide til et oprørende pensum. Her anmelder Nikola Nedeljkovic Gøttsche ’The Revolution of Everyday Life’ af Raoul Vaneigem

Gør dig fri af din frigører

De tanker, der skabte 68’s ideologiske bagtæppe, var i mange tilfælde formuleret årtier før. Men holder de også mange år efter? Informations anmeldere giver her den ultimative guide til et oprørende pensum. Her anmelder Rune Lykkeberg ’Skuespilsamfundet’ af Guy Debord
1968
Foråret 1968 stod i oprørets tegn. Mod autoriteter i enhver form. For retten til selvbestemmelse. Fra Rio over New York til Beograd. Vi giver her 12 nedslag
Foråret 1968 stod i oprørets tegn. Mod autoriteter i enhver form. For retten til selvbestemmelse. Fra Rio over New York til Beograd. Vi giver her 12 nedslag

En masse unge mennesker fra alle mulige steder endte på samme frekvens

Når vi taler om ’68, taler vi tit om strømninger, der indfandt sig senere. Men her giver ordet tilbage til dem, der var til stede i ’68. Vi lader anekdoterne få frit løb

Verdensrevolutionen måtte vente

Lasse Jensen tog til Paris i foråret 1968 for at berette om Vietnam-fredsforhandlingerne. Istedet blev det en anden slags krig, han kom til at stå midt i
1968

»Vi troede, at vi med alle kræfter skulle hamre en gigantisk, solid port ind«

Dagbladet Information blev ungdomsoprørets avis. Og det var også på debatredaktørens kontor, at journalisterne David Rehling og Ejvind Larsen mødte hinanden første gang. Dengang i konflikt. Her 50 år senere er de enige om, at oprøret i foråret ’68 var nødvendigt og af det gode. Det var først bagefter, at det gik galt, og deres veje skiltes. For en tid

Sider

Mest læste

  1. 68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer
  2. Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  3. 50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  4. Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  5. Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
  6. Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig
  7. Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  8. I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne