Emne

68'erne

Fremskridtet har kun os at stole på

Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning

Et liv er forbi: Finn Narp var fuld af følelser og levede i nuet

Finn Narp var præget af 1970’ernes frisind og tolerance, og han stod altid klar med en kop kolbekaffe og en snak, uanset om man var familie, ven eller fremmed

Tidsånden fra 1968 forstår man kun, hvis man var der selv

1968 var ikke noget, man deltog i – det var noget, man gennemlevede, og selv de mest minutiøse historiske skildringer kan ikke indfange hele billedet
Studenteroprøret 50 år

»Der lød larm og råb ovre fra Nørregade, og et stort demonstrationstog nærmede sig«

I dag er det 50 år siden, at en gruppe studerende besatte Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet i protest mod forældede undervisningsformer og professorvælde. Desværre ligger demokratiseringen af universiteterne i dag i ruiner

»Vi gjorde rimeligt meget, bare hvad vi havde lyst til«

For 50 år siden gjorde millioner af franske arbejdere og studenter oprør mod tingenes tilstand. I en ny interviewbog mindes 68’erne deres revolutionære ungdom og reflekterer over følelsen af at skabe historie

Intermetzo: Det forkætrede år

At forveksle ’68 og kulturradikalismen og gøre det til to alen af samme stykke er som at ville spille Jimmy Hendrix udsat for operasanger, gulvviolin og træblæsere og tyder ikke på stor indsigt i periodens brudflader

68’erne er ikke identisk med 68-generation

68’erne forsøgte sig med et opgør mod autoritære former i mangfoldige afskygninger, men var en mikroskopisk delmængde af den samlede 68-generation

68’er-generationens såkaldte højredrejning er kun den halve sandhed

Vi er mange kvinder fra 68’er-generationen, som stadig er venstreorienterede og holder fast i værdier som solidaritet, fællesskab, ligestilling, lighed socialt og sundhedsmæssigt samt respekt for velfærdssamfundets institutioner og ansatte. Derfor kan det undre, at ingen kvinder var inviteret ind i Deadline til at tale om 50-året for ungdomsoprøret

Dansk Folkepartis skjulte agent på venstrefløjen

Man er både historieløs og demokratisk udannet, hvis man vælger 68’ernes frihedskamp som spydspids i kampen mod det muslimske mindretals rettigheder

Kapitalismen sejrede i 70’er-oprøret

Opildnede af egne paroler og gennemslagskraft opdagede vi slet ikke, at hovedmodstanderen var et porøst og forvitret system. Vi erkendte ikke, at frigørelsen banede vejen for den individuelle selvrealisering, uddannede os til forbrugere og i det hele taget var en trædesten for kapitalismen

Sider

Mest læste

  1. Foråret 1968 stod i oprørets tegn. Mod autoriteter i enhver form. For retten til selvbestemmelse. Fra Rio over New York til Beograd. Vi giver her 12 nedslag
  2. Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  3. Forkælet? Det handler ikke kun om de hippier, der engang var hyllet ind i patchwork og socialistiske slogans, og som nu er endt i 2900 Happiness. Hele 68-generationen, fra venstre til højre, er møgforkælet. Nu fejres de med en ny skattelettelse
  4. Frygten for at blive kaldt højreorienteret kan bremse enhver debattør. 68’ernes paradigme er stadig intakt
  5. Den gamle 1967-provo Ole Grünbaum skriver medrivende om nutidens dårligdomme, men er sparsom med anvendelige råd om, hvordan de skal bekæmpes
  6. I 1970'erne realiserede vi mange af drømmene fra '68. Det er derfor en ensidig tolkning, når man i dag siger, at tiden kun var fuld af frustrationer
  7. I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Christian S. Nissen, daværende formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, husker blandt andet demonstrationen mod Vietnamfilmen ’De grønne djævle’ med John Wayne
  8. Historien om 1960’erne og 1970’erne er blevet historien om hippier, gruppesex og stoffer. Men de færreste deltog i det store flip, og hippierne havde ikke den indflydelse, de tilskrives. Det er relevant at fortælle senere generationer, for ellers får de svært ved at forstå sig selv og deres samtid