Emne

68'erne

En masse unge mennesker fra alle mulige steder endte på samme frekvens

Når vi taler om ’68, taler vi tit om strømninger, der indfandt sig senere. Men her giver ordet tilbage til dem, der var til stede i ’68. Vi lader anekdoterne få frit løb

Verdensrevolutionen måtte vente

Lasse Jensen tog til Paris i foråret 1968 for at berette om Vietnam-fredsforhandlingerne. Istedet blev det en anden slags krig, han kom til at stå midt i
1968

»Vi troede, at vi med alle kræfter skulle hamre en gigantisk, solid port ind«

Dagbladet Information blev ungdomsoprørets avis. Og det var også på debatredaktørens kontor, at journalisterne David Rehling og Ejvind Larsen mødte hinanden første gang. Dengang i konflikt. Her 50 år senere er de enige om, at oprøret i foråret ’68 var nødvendigt og af det gode. Det var først bagefter, at det gik galt, og deres veje skiltes. For en tid

Fremskridtet har kun os at stole på

Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning

Et liv er forbi: Finn Narp var fuld af følelser og levede i nuet

Finn Narp var præget af 1970’ernes frisind og tolerance, og han stod altid klar med en kop kolbekaffe og en snak, uanset om man var familie, ven eller fremmed

Tidsånden fra 1968 forstår man kun, hvis man var der selv

1968 var ikke noget, man deltog i – det var noget, man gennemlevede, og selv de mest minutiøse historiske skildringer kan ikke indfange hele billedet
Studenteroprøret 50 år

»Der lød larm og råb ovre fra Nørregade, og et stort demonstrationstog nærmede sig«

I dag er det 50 år siden, at en gruppe studerende besatte Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet i protest mod forældede undervisningsformer og professorvælde. Desværre ligger demokratiseringen af universiteterne i dag i ruiner

»Vi gjorde rimeligt meget, bare hvad vi havde lyst til«

For 50 år siden gjorde millioner af franske arbejdere og studenter oprør mod tingenes tilstand. I en ny interviewbog mindes 68’erne deres revolutionære ungdom og reflekterer over følelsen af at skabe historie

Intermetzo: Det forkætrede år

At forveksle ’68 og kulturradikalismen og gøre det til to alen af samme stykke er som at ville spille Jimmy Hendrix udsat for operasanger, gulvviolin og træblæsere og tyder ikke på stor indsigt i periodens brudflader

68’erne er ikke identisk med 68-generation

68’erne forsøgte sig med et opgør mod autoritære former i mangfoldige afskygninger, men var en mikroskopisk delmængde af den samlede 68-generation

Sider

Mest læste

  1. Foråret 1968 stod i oprørets tegn. Mod autoriteter i enhver form. For retten til selvbestemmelse. Fra Rio over New York til Beograd. Vi giver her 12 nedslag
  2. Frigjorde 68-oprøret seksualiteten, eller blev handelsværdi bare omdefineret?
  3. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  4. Niels Skousen gør op med sin generations livsløgn på en plade af den slags, der ikke udkommer hvert år i Danmark
  5. 50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  6. Han fyldte 75 i år, og her på kanten til et nyt årti er skuespiller, musiker og ikke mindst sangskriver Niels Skousen i fuld bevægelse. Han siger ikke nej til et spillejob. Og heller ikke til en journalist, der bare vil lave et nytårsinterview, hvor han skal se sig omkring i vores samtid
  7. Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  8. Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig