Emne

68'erne

Var 68’erne bare bourgeoisiets nyttige idioter?

Ejvind Larsen fortæller om stævnet på Ryslinge Højskole i 1968, om kvindebevægelsen og spørger, hvorfor rødstrømperne og marxisterne ødelagde det for sig selv i forbrugsræs og magtbegær

En studerende får sin valgtale afbrudt af skrig

Nymarxismen fik store dele af de studerende og de ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. I begyndelsen af 1970’erne blev Danmark ramt af et kollektivt tab af dømmekraft

Studenteroprøret er genopstået

Den vestlige verden er ramt af en bølge af studenterprotester, der minder om 1968-oprøret. Det viser, at nutidens universitetsstuderende ikke kan reduceres til passive individualister

68’erne er velfærdsbyggere, ikke græshopper

Generationen født i slutningen af 1940’erne har gennem livet givet et positivt nettobidrag til det offentlige på cirka en halv million kroner. Er man derimod født efter 1985, vil man livet igennem nyde mere, end man yder

Når man får det godt

Ved at gøre godt – og ophæve fortrængningen af døden, sorgen og naturens materielle begrænsninger

’Stol ikke på nogen over 30’

68-oprøret er degenereret til en aldersfascisme, der gennemsyrer det danske kulturliv. Den udbredte skepsis over for alderdommen har ført til en tragikomisk jagt på det nyeste nye – ikke mindst i filmbranchen

Det egentlige oprør kom fra den anonyme masse

De højtprofilerede 68’ere ville slet ikke omstyrte samfundet. De ønskede blot at afsætte de gamle magthavere, så de kunne rykke ind i deres kontorer. Parcelhusfolkets afvikling af traditionerne har haft langt større konsekvenser end oprøret mod autoriteterne

68’ernes spøgelse lammer oprøret

Nej, vi skal ikke vente et nyt oprør fra 68’erne. De er for længst afblomstret og faldet hen i magelighed. Men mindet om deres idealisme spøger blandt en desillusioneret ungdomsgeneration, som har mistet troen på en bedre verden

68’erne gør op med alderdommen, men beholder mimrekortet

68’erne skal nok få held til at ændre alderdommens image, for når en gruppe bliver pengestærke forbrugere, følger prestige og opmærksomhed fra omverdenen automatisk med

Skyggegenerationens misundelse

68’erne har aldrig været i tvivl om deres stjernestatus. Hos en generation X’er som mig kan det godt udløse en vis misundelse. På den anden side er jeg taknemmelig for alle de muligheder, deres oprør har givet mig. Og lad dem endelig tage et opgør med alderdommen, så jeg for alvor kan glæde mig til mine næste 50 år

Sider

Mest læste

  1. Foråret 1968 stod i oprørets tegn. Mod autoriteter i enhver form. For retten til selvbestemmelse. Fra Rio over New York til Beograd. Vi giver her 12 nedslag
  2. I 1970'erne realiserede vi mange af drømmene fra '68. Det er derfor en ensidig tolkning, når man i dag siger, at tiden kun var fuld af frustrationer
  3. Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  4. Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig
  5. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  6. 50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  7. Frygten for at blive kaldt højreorienteret kan bremse enhver debattør. 68’ernes paradigme er stadig intakt
  8. Opildnede af egne paroler og gennemslagskraft opdagede vi slet ikke, at hovedmodstanderen var et porøst og forvitret system. Vi erkendte ikke, at frigørelsen banede vejen for den individuelle selvrealisering, uddannede os til forbrugere og i det hele taget var en trædesten for kapitalismen