Emne

68'erne

Var 68’erne bare bourgeoisiets nyttige idioter?

Ejvind Larsen fortæller om stævnet på Ryslinge Højskole i 1968, om kvindebevægelsen og spørger, hvorfor rødstrømperne og marxisterne ødelagde det for sig selv i forbrugsræs og magtbegær

En studerende får sin valgtale afbrudt af skrig

Nymarxismen fik store dele af de studerende og de ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. I begyndelsen af 1970’erne blev Danmark ramt af et kollektivt tab af dømmekraft

Studenteroprøret er genopstået

Den vestlige verden er ramt af en bølge af studenterprotester, der minder om 1968-oprøret. Det viser, at nutidens universitetsstuderende ikke kan reduceres til passive individualister

68’erne er velfærdsbyggere, ikke græshopper

Generationen født i slutningen af 1940’erne har gennem livet givet et positivt nettobidrag til det offentlige på cirka en halv million kroner. Er man derimod født efter 1985, vil man livet igennem nyde mere, end man yder

Når man får det godt

Ved at gøre godt – og ophæve fortrængningen af døden, sorgen og naturens materielle begrænsninger

’Stol ikke på nogen over 30’

68-oprøret er degenereret til en aldersfascisme, der gennemsyrer det danske kulturliv. Den udbredte skepsis over for alderdommen har ført til en tragikomisk jagt på det nyeste nye – ikke mindst i filmbranchen

Det egentlige oprør kom fra den anonyme masse

De højtprofilerede 68’ere ville slet ikke omstyrte samfundet. De ønskede blot at afsætte de gamle magthavere, så de kunne rykke ind i deres kontorer. Parcelhusfolkets afvikling af traditionerne har haft langt større konsekvenser end oprøret mod autoriteterne

68’ernes spøgelse lammer oprøret

Nej, vi skal ikke vente et nyt oprør fra 68’erne. De er for længst afblomstret og faldet hen i magelighed. Men mindet om deres idealisme spøger blandt en desillusioneret ungdomsgeneration, som har mistet troen på en bedre verden

68’erne gør op med alderdommen, men beholder mimrekortet

68’erne skal nok få held til at ændre alderdommens image, for når en gruppe bliver pengestærke forbrugere, følger prestige og opmærksomhed fra omverdenen automatisk med

Skyggegenerationens misundelse

68’erne har aldrig været i tvivl om deres stjernestatus. Hos en generation X’er som mig kan det godt udløse en vis misundelse. På den anden side er jeg taknemmelig for alle de muligheder, deres oprør har givet mig. Og lad dem endelig tage et opgør med alderdommen, så jeg for alvor kan glæde mig til mine næste 50 år

Sider

Mest læste

  1. 68’ernes børn, den såkaldte generation X, der i dag befinder sig midt i livet, bliver ofte kritiseret for at være selvoptagede og uengagerede i samfundet. Men meget tyder på, at X’erne bekymrer sig lige så meget om samfundsforhold som andre generationer
  2. Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  3. 50 år efter ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, der fulgte efter, er kampen for kvinders frigørelse ikke blevet mindre aktuel. Det mener 68’eren og forhenværende rødstrømpe Signe Arnfred. 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til hende for at spørge, hvad den unge generation kan lære af 68-generationen om kvindekamp
  4. Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  5. Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
  6. Klimaforandringer, populisme og grådig finanskapitalisme. Der er meget at kæmpe imod, men de helt store protester udebliver. I en række interview har 25-årige Laura Friis Wang spurgt 68’ere, hvad hendes generation kan lære af dem. Her er, hvad hun tager med sig
  7. Mange ældre efterlyser et ungdomsoprør, men de burde hellere selv hjælpe til end kræve, at ungdommen skal løse de problemer, som de selv har været med til at skabe
  8. I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne