Emne

årstider

Karen Syberg

Ingenting er, som det plejer, når årstiderne tumler forvirret rundt mellem hinanden

De første erantis er ved at presse sig op af jorden. Det forstyrrer fornøjelsen ved forårstegn, når man hele tiden har i baghovedet, at vi har en vinter til gode. Men følger man erantisserne tilbage til tertiærtiden, kan man blive helt optimistisk på klodens vegne

Havens aggressive individualister og samarbejdende sjæle

Det er en fornøjelse at betragte årstidens trækkende flokke af gæs, men jeg nyder også rødkælken, der kun optræder i ental og er en lille hidsigprop

Forfatter Ida Holmegaard: Solen får os til at tage rustning på

I Ida Holmegaards forfatterskab minder solen både om det forelskede og det truende, der bringer verden ud af takt. For hende er det skræmmende, at årstiderne ikke er noget, man er tvunget til at leve med. Man kan bare flyve til Costa del Sol, når det ikke er varmt længere, eller gå ind i et airconditioneret storcenter om sommeren

Stæren er kommet

Endnu kommer stæren hvert forår, men fra midten af 1970’erne til i dag er seks ud af ti stære forsvundet fra Danmark

Denne vinter kan jeg slet ikke kende mågerne, rågerne, vintergækkerne og roserne

Man vil helst være fortrolig med det, der sker ude i haven. Så når vejret presser planterne og dyrene til pludselig at opføre sig anderledes, er det overraskende ubehageligt

Man kan stole på efteråret. Det lover ikke noget, det ikke holder

Efteråret kan ikke svigte og regne væk, som sommeren i år. Efteråret regner forventeligt eller lader være. Jeg kan kende mig selv og de andre om efteråret, i efteråret. Verden er rådden, og efteråret står ved det

Elsker, elsker ikke: Peter Nielsen

På denne plads skriver forfattere lister over ting, højt som lavt, de holder særligt af og ikke holder af
Mød os i mørket

Inden vi afskaffer mørket, kunne det være fedt at finde ud af, om der er noget vi går glip af

Mørket er blevet moderne – både som en front i opgøret mellem land og by og som turistattraktion. Mens Møn forsøger at blive det første sted i Skandinavien, der har papir på at have en 'stjernehimmel af særegen kvalitet', forsøger en række kulturprojekter at føre danskerne ud i det mørke, som for mange er blevet en sjældenhed

Mest læste

  1. I Ida Holmegaards forfatterskab minder solen både om det forelskede og det truende, der bringer verden ud af takt. For hende er det skræmmende, at årstiderne ikke er noget, man er tvunget til at leve med. Man kan bare flyve til Costa del Sol, når det ikke er varmt længere, eller gå ind i et airconditioneret storcenter om sommeren
  2. Efteråret kan ikke svigte og regne væk, som sommeren i år. Efteråret regner forventeligt eller lader være. Jeg kan kende mig selv og de andre om efteråret, i efteråret. Verden er rådden, og efteråret står ved det
  3. Mørket er blevet moderne – både som en front i opgøret mellem land og by og som turistattraktion. Mens Møn forsøger at blive det første sted i Skandinavien, der har papir på at have en 'stjernehimmel af særegen kvalitet', forsøger en række kulturprojekter at føre danskerne ud i det mørke, som for mange er blevet en sjældenhed
  4. Det er en fornøjelse at betragte årstidens trækkende flokke af gæs, men jeg nyder også rødkælken, der kun optræder i ental og er en lille hidsigprop
  5. På denne plads skriver forfattere lister over ting, højt som lavt, de holder særligt af og ikke holder af
  6. Endnu kommer stæren hvert forår, men fra midten af 1970’erne til i dag er seks ud af ti stære forsvundet fra Danmark