Overbelastningsangreb af internetsider, politiske kampagner, demonstrationer og offentliggørelse af ydmygende oplysninger om skiftende fjender fremskaffet via hacking er blandt våbnene for internetbevægelsen Anonymous. En ansigtsløs netbaseret modstand, der bliver ved med at vokse
Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at ACTA vil beskytte danske arbejdspladser og give sikkerhed og sundhed. Men ministeren bør også forholde sig til den massive kritik af aftalen, som krænker ytrings- og informationsfriheden, og står i vejen for udviklingslandenes adgang til billig kopimedicin
Information arrangerer nu sammen med DR P1/Harddisken en åben høring om ACTA og indhenter høringssvar for at få belyst konsekvenserne af den omstridte aftale
Mistilliden til ACTA har suget næring af den lukkede proces, som aftalen er et resultat af. Lækkede dokumenter afslørede sidste år, at det fra begyndelsen var et eksplicit mål med de hemmelige forhandlinger at styre fri af eksisterende internationale institutioner som eksempelvis WTO, WIPO og FN. Det er ikke ligefrem noget, der styrker tilliden til forhandlernes motiver
Traktaten udbreder den beskyttelse mod kopiering og rettighedsbrud som gælder i EU til en række lande uden for EU, som er vigtige samhandelspartnere for EU. Og det vil være til gavn for væksten i EU
Nettet flyder over med rygter om antipirattraktaten ACTA. Men hvad er fakta, og hvad er forlydender? Information har allieret sig med Danmarks førende it-advokat og gennemgår her de tre væsentligste kritikpunkter. Konklusion: ACTA er bedre end sit rygte, men stadig for dårlig
Mens handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF) forsvarer Danmarks underskrift på den kontroversielle ACTA-aftale, kæmper hendes partikolleger i Europa-Parlamentet imod. Både Margrete Auken og Emilie Turunen vil have aftalen prøvet ved den europæiske domstol
