Emne

adgangskrav til uddannelser

Optagelsesprøver på uddannelser bekæmper karakterræset og er mere retfærdigt

Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg

Optagelsesprøver på uddannelser med høje snit favoriserer elitens børn

SF viser en misforstået omsorg for unge, når de foreslår at indføre optagelsesprøver på universitetsuddannelser, der kræver et gennemsnit på mindst ti. Optagelsesprøver risikerer at føre til mere mistrivsel og favoriserer dem med en ressourcestærk baggrund, skriver studerende Marie Milling i dette debatindlæg

Ny teknologi og samtaler skal sikre, at færre studerende dropper ud

De videregående uddannelsesinstitutioner bør målrette deres frafaldsindsatser og bruge samtaler til at skabe bedre studiematch mellem den studerende og uddannelsen, skriver rektor Henrik Dam og uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen i dette debatindlæg

Der er brug for et opgør med ’drømmeuddannelsen’

Unge søger ind på de uddannelser, hvis optagekrav ligger lige omkring deres karaktersnit. Og så krydser de fingre for, at de lige nøjagtig klarer cuttet til ’drømmeuddannelsen’. Men det giver ikke reflekterede og oplyste studievalg, skriver dekan og studiechef ved Københavns Professionshøjskole i dette debatindlæg

Informations påstand om, at det er nemt at gå på universitetet, er unuanceret

Information forholder sig hverken til statistikker om stress og angst eller til at der er forskel på studier, skriver psykologistuderende Elisabeth Halskov Jensen i dette debatindlæg.

Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet

Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme

Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler

Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse

Det er altså vigtigere, at ingeniøren er god til matematik end historie

Hvor ville det være velgørende, hvis de mange håbefulde ansøgere allerede til næste år blev mødt af et mere intelligent indrettet optagelsessystem.

Upopulær uddannelsesbonus står for fald, men uddannelsespolitikken er den samme

Det er da kærkomment med lidt omsorg for de unge fra regeringens side. Hvis 1,08-reglen bliver fjernet, vil det med sikkerhed lette på de oppustede adgangskrav til de videregående uddannelser. Men hele tankegangen om hurtigt igennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet består

Sider

Mest læste

  1. De videregående uddannelsesinstitutioner bør målrette deres frafaldsindsatser og bruge samtaler til at skabe bedre studiematch mellem den studerende og uddannelsen, skriver rektor Henrik Dam og uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen i dette debatindlæg
  2. Unge søger ind på de uddannelser, hvis optagekrav ligger lige omkring deres karaktersnit. Og så krydser de fingre for, at de lige nøjagtig klarer cuttet til ’drømmeuddannelsen’. Men det giver ikke reflekterede og oplyste studievalg, skriver dekan og studiechef ved Københavns Professionshøjskole i dette debatindlæg
  3. Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi
  4. Mangler man som jeg oprigtig motivation til at studere, er karakterer et håndgribeligt pejlemærke i den akademiske tåge. Men de fremmer hverken læreiver eller nysgerrighed. Derfor giver KU’s øgede fokus på karakter-gennemsnit som optagelseskrav ingen mening
  5. SF viser en misforstået omsorg for unge, når de foreslår at indføre optagelsesprøver på universitetsuddannelser, der kræver et gennemsnit på mindst ti. Optagelsesprøver risikerer at føre til mere mistrivsel og favoriserer dem med en ressourcestærk baggrund, skriver studerende Marie Milling i dette debatindlæg
  6. Et af formålene med kvote 2 var oprindeligt at give unge fra mindre boglige hjem en chance for at komme ind på drømmestudiet. Men sådan fungerer det slet ikke, viser ny undersøgelse fra SFI. Faktisk virker det lige omvendt på nogle studier
  7. Hvor er det fornuftigt, når RUC, DTU og Dansk Erhverv anbefaler at justere optagelsessystemet, så der lægges mest vægt på karaktererne i de fag, som er relevante for den uddannelse, ansøgerne ønsker at blive optaget på
  8. Politikerne diskuterer ivrigt, om der skal stilles karakterkrav til unge, der søger optagelse på erhvervsuddannelserne. Men hvad hvis karaktergivning i grundskolen netop er en vigtig kilde til ungdomsuddannelsernes problemer?