Emne

adgangskrav til uddannelser

Leder
18. juni 2022

Mere vægt på erhvervserfaring i optaget kan mindske uligheden i uddannelsessystemet

At lade erhvervserfaring få større vægt i optaget til de videregående uddannelser kan sende et signal til de unge om, at gymnasiet og universitetet ikke er den eneste vej frem i livet. Og dermed kan regeringens forslag om nye optagelseskriterier være med til at løse flere problemer i uddannelsessystemet
Statsminister Mette Frederiksen sagde under sin tale til Folkemødet, at dørene til uddannelsessystemet vil blive åbnet for flere ved at lade erhvervserfaring tælle højere.
Leder
8. april 2022

God idé med optagelsesprøver til videregående uddannelser

Et loft på 9 over karakterkravet på de videregående uddannelser kan blive en fordel for både de studerende og uddannelsesstederne
Regeringens Reformkommission fremlagde onsdag sine første anbefalinger i rapporten ’Nye Reformveje 1’.
Uddannelser
23. november 2021

Regeringens udflytningsplan kan lukke syv uddannelser på Aarhus Universitet

Regeringens udflytningsplan betyder, at Aarhus Universitet vil lukke syv uddannelser og reducere studiepladser på en lang række andre. Især humaniora skal skære ned. Det vil øge presset på de unge, mener studerende, fordi færre studiepladser vil føre til højere adgangskrav
Olav W. Bertelsen, der er tillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet, frygter, at nedlægningen af studiepladser vil føre til endnu mere karakterpres blandt de kommende studerende.
Leder
12. oktober 2021

Når karaktererne i folkeskolen er utroværdige, bør de ikke benyttes som adgangskrav

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling har forsker Solveig Troelsens vist, hvordan den opgave, som én censor bedømmer til 12, kun bedømmes til fire af en anden
I forbindelse med sin ph.d.-afhandling har forsker Solveig Troelsens vist, hvordan den opgave, som én censor bedømmer til 12, kun bedømmes til fire af en anden
Kommentar
5. august 2021

Uddannelsessnobberiet kommer ikke fra studievejlederne. Tværtimod

Det er ikke korrekt, at uddannelsesvejledningen til de videregående uddannelser varetages af universitetsuddannede gymnasielærere. Derfor kan deres universitetsuddannelse heller ikke være grunden til at de unge vælger velfærdsuddannelserne fra, skriver studie- og karrierevejleder Jesper Mørck
Kommentar
28. juli 2021

Kære studerende, I skal nok klare det, selv om I ikke kommer ind på drømmestudiet

Man bør ikke lade sine gode eller dårlige præstationer i gymnasiet være en begrænsning for fremtiden, men en mulighed for at udforske uddannelsernes alternative muligheder, skriver studerende Bolette Kramer Aagaard i dette debatindlæg.
Det er ikke alle studenter, der kommer ind på deres drømmestudie efter at have fået den eftertragtede hue på. Men lad være med at se jeres gode eller dårlige præstationer i gymnasiet som en begrænsning. Se dem i stedet for en mulighed for at udforske uddannelsernes alternative muligheder.
Kronik
28. juli 2021

Vi må hæve kvote 2-optaget til 50 procent på landets videregående uddannelser

Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, viser det unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem. Derudover vil det øge diversiteten og vise, at der er plads til alle på landets videregående uddannelser, skriver studerende Ane Emme i dette debatindlæg
Mange unge oplever stress eller tager præstationsfremmende midler for at klare sig godt fagligt og komme videre i uddannelsessystemet. Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, vil I vise vores unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem, og at der er plads til alle på landets videregående uddannelser.
Kommentar
7. juli 2021

Børn, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate, føler sig dumme og udenfor

Vil vi have de gladeste elever, så må skolen ikke være et sted med fokus på test og uddannelsesparathed, men på elevernes udvikling og trivsel, skriver byrådskandidat i Aarhus Metin Lindved Aydin (R), byrådskandidat i Favrskov Torben Christensen (R) og byrådsmedlem i Skanderborg Tage Nielsen (R) i dette debatindlæg
Børn, der erklæres ikkeuddannelsesparate, oplever at stå uden for flokken, og det kan blive endnu sværere at finde motivationen til rent faktisk at blive uddannelsesparat. Fotoet er et arkivfoto.
Udflytning
29. maj 2021

Udflytningerne løser ikke velfærdsfagenes problem, men de kan være en del af løsningen

Regeringens udflytning af uddannelser vil ikke løse problemet med, at der ikke bliver uddannet pædagoger og lærere, siger eksperter. Omvendt mener lærerstuderende og næstformanden i Danske Professionshøjskoler, at udflytningerne kan være et skridt i den rigtige retning
De pædagogstuderende har ikke megen tiltro til, at det vil tiltrække flere studerende til pædagogfaget at flytte studiepladser fra de store studiebyer til provinsen. Her er vi blandt pædagogstuderende på professionshøjskolen VIA University College i Aarhus.
Nyhed
23. november 2020

Ny forskning: Adgangskrav til erhvervsskoler førte til mere ungdomskriminalitet

Kriminaliteten steg blandt de drenge, der blev ramt af karakterkravet til erhvervsskolerne i 2015, viser ny forskning. Resultatet er ifølge eksperter ikke overraskende, for vi har i årtier vidst, at skole og uddannelse har en kriminalpræventiv effekt
»Det er frustrerende, at man vedtager lovgivning, der gør, at unge, der i forvejen har en svag uddannelsesmæssig baggrund, får endnu sværere ved at komme ind på en uddannelse, når forskningen viser, at uddannelse har en kriminalpræventiv effekt,« siger Linda Kjær Minke, der er professor mso i kriminologi på Syddansk Universitet.

Sider

  • Baggrund
    3. september 2018

    Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler

    Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse
  • Kommentar
    3. december 2013

    Ingen bliver motiveret af at få 02

    Politikerne diskuterer ivrigt, om der skal stilles karakterkrav til unge, der søger optagelse på erhvervsuddannelserne. Men hvad hvis karaktergivning i grundskolen netop er en vigtig kilde til ungdomsuddannelsernes problemer?
  • Kronik
    28. juli 2021

    Vi må hæve kvote 2-optaget til 50 procent på landets videregående uddannelser

    Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, viser det unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem. Derudover vil det øge diversiteten og vise, at der er plads til alle på landets videregående uddannelser, skriver studerende Ane Emme i dette debatindlæg
    Mange unge oplever stress eller tager præstationsfremmende midler for at klare sig godt fagligt og komme videre i uddannelsessystemet. Hvis regeringen hæver kvote 2-optaget til 50 procent, vil I vise vores unge, at stress og selvmedicinering ikke hører hjemme i vores uddannelsessystem, og at der er plads til alle på landets videregående uddannelser.
  • Nyhed
    4. august 2016

    Ny undersøgelse: Kvote 2 øger ikke den sociale mobilitet

    Et af formålene med kvote 2 var oprindeligt at give unge fra mindre boglige hjem en chance for at komme ind på drømmestudiet. Men sådan fungerer det slet ikke, viser ny undersøgelse fra SFI. Faktisk virker det lige omvendt på nogle studier
  • Leder
    27. juli 2019

    Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet

    Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi
    At mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer i uddannelsessystemet, som regeringen har sat sig for, vil kræve mere end afskaffelsen af de kunstigt høje adgangskvotienter. Men symbolværdien er vigtig, skriver Lise Richter i denne leder.
  • 9. august 2010

    Studieoptaget virker styret af ukendte kræfter

    Først kom den nye karakterskala, så de nye adgangskrav, og nu bliver den 23-årige Camilla Dalgaard-Hansen ramt af toårsreglen, der betyder, at de yngste studerende kommer forrest i køen. Mød en af de knap 13.000 afviste ansøgere til de videregående uddannelser
    'Jeg føler nogen tager pis på mig,' siger Camilla Dalsgaard-Hansen, der er 23 år og fra Århus. For tredje år i træk er hun blevet ramt af de hyppige ændringer af optagelses-systemet og har igen i år fået afslag på at begynde at studere psykologi.
  • Nyhed
    23. november 2020

    Ny forskning: Adgangskrav til erhvervsskoler førte til mere ungdomskriminalitet

    Kriminaliteten steg blandt de drenge, der blev ramt af karakterkravet til erhvervsskolerne i 2015, viser ny forskning. Resultatet er ifølge eksperter ikke overraskende, for vi har i årtier vidst, at skole og uddannelse har en kriminalpræventiv effekt
    »Det er frustrerende, at man vedtager lovgivning, der gør, at unge, der i forvejen har en svag uddannelsesmæssig baggrund, får endnu sværere ved at komme ind på en uddannelse, når forskningen viser, at uddannelse har en kriminalpræventiv effekt,« siger Linda Kjær Minke, der er professor mso i kriminologi på Syddansk Universitet.
  • Leder
    8. april 2022

    God idé med optagelsesprøver til videregående uddannelser

    Et loft på 9 over karakterkravet på de videregående uddannelser kan blive en fordel for både de studerende og uddannelsesstederne
    Regeringens Reformkommission fremlagde onsdag sine første anbefalinger i rapporten ’Nye Reformveje 1’.