Emne

ADHD

Skolefravær er et voksende problem blandt udsatte unge

Når den manglende inklusion og forebyggelse af sårbare børns problemer skubbes videre over i langt højere udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien, så burde det være indlysende – ikke bare menneskeligt og retsligt set – at der er god, økonomisk ræson i at give inklusionen det løft, der er behov for

De Radikale vil straffe skoler, der ikke leverer undervisning til syge børn

Langvarigt fysisk og psykisk syge børn får ikke den undervisning, de har ret til, viser en undersøgelse fra Danske Patienter. Patientforeningen mener ligesom Institut for Menneskerettigheder, at klageadgangen er for dårlig, når et barn står uden undervisning. Radikale Venstre foreslår sanktioner mod skoler, der ikke leverer sygeundervisning

Udsatte børns rettigheder er under pres i folkeskolen

Godt hver fjerde skolebarn med autisme magter ikke at gå i skole i lange perioder. Og det er et problem, for alle børn har ret til undervisning, påpeger Institut for Menneskerettigheder, der i en ny undersøgelse slår fast, at det står skidt til med retssikkerheden for børn med særlige behov. Undervisningsministeren vil nu have skolefraværet undersøgt

Først efter flere år med skolefravær fik Henriettes søn et nyt skoletilbud

Henriette Kobbernagels søn begyndte at forsvinde i timevis fra skole i 3. klasse. I 6. klasse havde han det så dårligt i skolen, at fraværet nåede 40 procent, men først i 7. klasse fik han et andet skoletilbud. ’Det er fuldstændig urimeligt for alle, at der skal gå så langt tid,’ mener hun

Ny forskning: Skolers holdning har betydning for om elever får diagnoser

På seks år er antallet af børn med diagnoser steget med 43 pct., viser nye tal. Samtidig peger ny forskning på, at skolers tiltro til diagnoser har stor betydning for tildelingen af dem. Det er et problem, at diagnoser er koblet til ekstra ressourcer i folkeskolen, siger professor

Reel inklusion og øget diagnosticering kan ikke eksistere side om side

Skolen kan være rigtig svær at møde, når man ikke umiddelbart passer ind i formen. Især når man er så anderledes, at man opleves som en trussel mod selve fællesskabet. Vi siger for tiden, at vi vil inklusion, men vi taler altid om »de inkluderede«. Vi bruger tiltagende meget tid og energi på at pege på dem, der ikke er som os

Velfærdsstaten skaber ikke lighed

Vi har indrettet et samfund, som ikke lever op til sin egen fortælling: Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt. Det må og skal vi lave om på.

Omsorgssvigt fører til autisme og ADHD

Læserbrev

Diagnosen er den nye arvesynd

Ligesom arvesynden i gamle dage forklarede vores uhensigtsmæssige handlinger, er diagnosen blevet et indre fremmedlegeme, som har magt over os: Det er diagnosen i mig, der handler for mig. Det er en sygdom i selvet, en fejl eller en dysfunktion, som handler på mine vegne. Men den forklaring kan hurtigt ende som en bortforklaring

Sider

Mest læste

  1. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  2. Da vi var små, troede vi bare, hun var doven. Da hun flyttede hjemmefra, blev vi nervøse. Tre pct. af alle danskere har ADHD – én af dem er min lillesøster. I dag trodser hun de negative statistikker om misbrug og førtidspension. Hendes liv er på vej til at lykkes. Men det holdt hårdt
  3. Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  4. Folkeskolen er en politisk kampplads; friskolen er mere kreativ; vores barn var utilpas i en klasse med alt for mange elever og at lavt fagligt niveau. Tre forældre forklarer deres valg af privatskole
  5. Der er sket en mangedobling i forbruget af Ritalin i Danmark det seneste årti. Alligevel er der stadig ingen forskning i de længerevarende bivirkninger af hjernemedicinen, der især bliver brugt af børn og unge mellem 6-18 år med ADHD
  6. Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  7. Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
  8. Læserbrev