Emne

ADHD

Kommentar
9. august 2022

Moderaterne: Mindre skærmtid og mere borgerpligt skal forebygge ungdommens mistrivsel

En alt for stor andel af unge mistrives i dag, og i værste fald kan de havne i psykiatrien. Det skal forebygges med digital dannelse og fokus på den enkeltes ressourcer – også hvis ressourcerne stammer fra ADHD
Moderaterne vil ikke diktere, hvordan børn skal bruge deres fritid. Men vi vil heller ikke overlade det til techgiganternes afhængighedsalgoritmer, skriver Lars Løkke Rasmussen og Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.
Feature
23. juli 2022

Forsøget på at inkludere Ziggy i en almindelig folkeskoleklasse gik helt galt. Hvad er alternativet til den fejlslagne inklusionspolitik?

Loven om at børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen har været en fiasko med store omkostninger – blandt andet for Ziggy Lind Skovgaard, som efter et traumatiserende inklusionsforløb ikke har været i skole i flere år. Nye former for inklusion, som er målrettet børn med diagnoser, kan være løsningen på et af folkeskolens allerstørste problemer
Loven om at børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen har været en fiasko med store omkostninger – blandt andet for Ziggy Lind Skovgaard, som efter et traumatiserende inklusionsforløb ikke har været i skole i flere år. Nye former for inklusion, som er målrettet børn med diagnoser, kan være løsningen på et af folkeskolens allerstørste problemer
Feature
14. maj 2022

De stille og dagdrømmende piger kan også have adhd. Men mange får først diagnosen sent

Piger får ofte stillet diagnosen adhd senere end drenge. Og når de lever med ubehandlet adhd, kan det gå hårdt ud over deres sociale liv, uddannelse og selvværd. Der er brug for en større bevidsthed om sygdommens mange facetter, mener eksperter
Lise Emilia Duelund var voksen, da hun fik en adhd-diagnose, og på den måde er hendes historie klassisk: Kvinder får i snit stillet diagnosen 11,5 år senere end mænd.
Kronik
25. april 2022

Min autismediagnose gav mig en nøgle til at håndtere verden. Desværre kom den for sent

Som sendiagnosticeret voksen kan jeg sige, at en diagnose ikke bare er et stempel. Det er en forklaring. En nøgle til at forstå både sig selv og sine omgivelser, som jeg ville ønske, jeg havde fået tidligere, skriver cand.mag. og førtidspensionist Emma Katrine Lyng Svensson i dette debatindlæg
Emma Katrine Lyng Svensson blev diagnosticeret med ADHD og autisme, da hun var 33 år. Nogle mente, at hun var heldig, fordi hun først fandt ud af det så sent, men for hende var diagnosen ikke bare et stempel. Den var en forklaring og en nøgle til at forstå sig selv.
Kommentar
13. oktober 2021

Mange af de 45.000 unge uden job og uddannelse har et handicap og får ikke nok hjælp

Regeringen har som erklæret mål at hjælpe de unge uden job eller uddannelse i gang. Men indtil nu har der ikke været nok fokus på at målrette hjælpen efter, at mange af disse unge har ADHD, autisme eller andre fysiske eller psykiske handicap, skriver formænd for to handicaporganisationer i dette debatindlæg
Kun 54 procent blandt unge med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Til sammenligning er det 80 procent blandt alle 25-årige uden handicap.
Kronik
24. oktober 2020

Børn med usynlige handicap udsættes oftere for seksuelle overgreb og må beskyttes bedre

30,8 procent af de børn, der udsættes for seksuelle overgreb, har ADHD. Børn med autisme, svag begavelse eller ADHD er oftere udsat for vold og overgreb end deres jævnaldrende. Vi må hjælpe dem og deres familier bedre for at forebygge volden, skriver Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus ved VIVE, i denne kronik
30,8 procent af de børn, der udsættes for seksuelle overgreb, har ADHD. Børn med autisme, svag begavelse eller ADHD er oftere udsat for vold og overgreb end deres jævnaldrende. Vi må hjælpe dem og deres familier bedre for at forebygge volden, skriver Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus ved VIVE, i denne kronik
Feature
8. februar 2020

Et liv er forbi: For Bertil Engstrøm var lyden af maskiner som fuglesang

Bertil Engstrøm kunne forsvinde så langt ned i arbejdet med sine opfindelser, at han glemte at spise. Han var noget så ejendommeligt som en tekniknørd, der gik op i shamanisme
Den spruttende begejstring, som mange mister sammen med barndommen, fortonede sig aldrig hos Bertil Engstrøm. Den definerede ham.
Kronik
26. august 2019

Børn med ADHD har mere gavn af at lære at håndtere deres symptomer end af medicin

Vi har længe behandlet børn og unges ADHD med medicin. Men nyere undersøgelser viser, at medicinen helt eller delvist kan undværes, hvis man sætter ind med helhedsorienterede sociale indsatser i stedet, skriver børnelæge Jens Kruse i dette debatindlæg
Mange læger og psykiatere har tidligere fremhævet evidens for virkningen af medicinsk behandling af ADHD. Men efterhånden er det blevet tydeligere, at resultaterne af behandlingen er usikre, skriver dagens kronikør.
Læserbrev
16. april 2019

Giv unge med fysisk og psykisk handicap bedre rammer i uddannelsessystemet

Vores uddannelsessystem skal være meget mere fleksibelt, så unge, der har fysiske eller psykiske handicap, får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse, skriver en lærer i dette debatindlæg. 

Sider

  • Kronik
    25. april 2022

    Min autismediagnose gav mig en nøgle til at håndtere verden. Desværre kom den for sent

    Som sendiagnosticeret voksen kan jeg sige, at en diagnose ikke bare er et stempel. Det er en forklaring. En nøgle til at forstå både sig selv og sine omgivelser, som jeg ville ønske, jeg havde fået tidligere, skriver cand.mag. og førtidspensionist Emma Katrine Lyng Svensson i dette debatindlæg
    Emma Katrine Lyng Svensson blev diagnosticeret med ADHD og autisme, da hun var 33 år. Nogle mente, at hun var heldig, fordi hun først fandt ud af det så sent, men for hende var diagnosen ikke bare et stempel. Den var en forklaring og en nøgle til at forstå sig selv.
  • Feature
    14. maj 2022

    De stille og dagdrømmende piger kan også have adhd. Men mange får først diagnosen sent

    Piger får ofte stillet diagnosen adhd senere end drenge. Og når de lever med ubehandlet adhd, kan det gå hårdt ud over deres sociale liv, uddannelse og selvværd. Der er brug for en større bevidsthed om sygdommens mange facetter, mener eksperter
    Lise Emilia Duelund var voksen, da hun fik en adhd-diagnose, og på den måde er hendes historie klassisk: Kvinder får i snit stillet diagnosen 11,5 år senere end mænd.
  • Feature

    Min søsters kamp mod sig selv

    Da vi var små, troede vi bare, hun var doven. Da hun flyttede hjemmefra, blev vi nervøse. Tre pct. af alle danskere har ADHD – én af dem er min lillesøster. I dag trodser hun de negative statistikker om misbrug og førtidspension. Hendes liv er på vej til at lykkes. Men det holdt hårdt
    Da vi var små, troede vi bare, hun var doven. Da hun flyttede hjemmefra, blev vi nervøse. Tre pct. af alle danskere har ADHD – én af dem er min lillesøster. I dag trodser hun de negative statistikker om misbrug og førtidspension. Hendes liv er på vej til at lykkes. Men det holdt hårdt
  • Kronik
    26. august 2019

    Børn med ADHD har mere gavn af at lære at håndtere deres symptomer end af medicin

    Vi har længe behandlet børn og unges ADHD med medicin. Men nyere undersøgelser viser, at medicinen helt eller delvist kan undværes, hvis man sætter ind med helhedsorienterede sociale indsatser i stedet, skriver børnelæge Jens Kruse i dette debatindlæg
    Mange læger og psykiatere har tidligere fremhævet evidens for virkningen af medicinsk behandling af ADHD. Men efterhånden er det blevet tydeligere, at resultaterne af behandlingen er usikre, skriver dagens kronikør.
  • Leder
    3. april 2017

    Velfærdsstaten skaber ikke lighed

    Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  • Kommentar
    9. august 2022

    Moderaterne: Mindre skærmtid og mere borgerpligt skal forebygge ungdommens mistrivsel

    En alt for stor andel af unge mistrives i dag, og i værste fald kan de havne i psykiatrien. Det skal forebygges med digital dannelse og fokus på den enkeltes ressourcer – også hvis ressourcerne stammer fra ADHD
    Moderaterne vil ikke diktere, hvordan børn skal bruge deres fritid. Men vi vil heller ikke overlade det til techgiganternes afhængighedsalgoritmer, skriver Lars Løkke Rasmussen og Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.
  • Kronik
    11. maj 2016

    Jeg er ikke ’dopet til ukendelighed’

    Jeg er mig, og det er jeg hele tiden, men med medicinen kan jeg bedre overskue verden. Og så gider jeg ikke høre på snakken om, at alle os med ADHD er stakkels kreative individer, som samfundet med vold og magt og Ritalin tvinger ned i små snævre kasser
    Jeg er mig, og det er jeg hele tiden, men med medicinen kan jeg bedre overskue verden. Og så gider jeg ikke høre på snakken om, at alle os med ADHD er stakkels kreative individer, som samfundet med vold og magt og Ritalin tvinger ned i små snævre kasser
  • Nyhed
    4. juni 2012

    Ingen kender fremtiden for Ritalin-brugere

    Der er sket en mangedobling i forbruget af Ritalin i Danmark det seneste årti. Alligevel er der stadig ingen forskning i de længerevarende bivirkninger af hjernemedicinen, der især bliver brugt af børn og unge mellem 6-18 år med ADHD
    Det neurostimulerende stof Ritalin har været kendt i 60 år, men alene de seneste fem år er forbruget steget over 80 pct. i vestlige lande. Især som medicin mod ADHD-lidelser, idet det kan styrke koncentration, dæmpe urolig adfærd og øge indlæringen. Men langtidsbivirkningerne kender man ikke. Og industrien vil ikke forske i dem, når stoffet sælger så godt.