Menu
Log ind

Emne

adoption

Som 66-årig fik Margrete ophævet sin adoption og blev igen sin mors datter. »Det var den ultimative hævn«, siger hun.

Margrete var kendt som ’det stjålne barn’ i sin grønlandske familie

Da Margrete Johansen fra Ilulissat var et halvt år, blev hun bortadopteret til et dansk ægtepar. Som 40-årig blev hun klar over, at hendes biologiske mor levede, og at hendes grønlandske familie kendte hende som ’det stjålne barn’. Kort før sin mors død fik hun adoptionen ophævet og blev igen sin mors datter. Min ultimative hævn, kalder Margrete Johansen det
Mit liv er startet med den her adskillelse fra min koreanske mor. Jeg er blevet fortalt, at jeg er blevet givet væk i kærlighed, men det er en meget kompleks størrelse. På den ene side er det en varm historie, men på den anden side har jeg bekymret mig meget om, hvad der får nogen til at give deres barn væk, siger den danske dokumentarist Sun Hee Engelstoft, der har lavet en film om transnational adoption.

Sun Hee Engelstoft har fulgt en gruppe kvinder på Jeju Island, der lever i forventning om at skulle bortadoptere deres ufødte barn

Den danske dokumentarist Sun Hee Engelstofts ’Forglem mig ej’ føjer endnu en nuance til den løbende debat om transnational adoption. Denne gang ser vi det fra de bortadopterende mødres vinkel – på en ø for gravide enlige kvinder. »Jeg har bekymret mig meget om, hvad der får nogen til at give deres barn væk,« fortæller instruktøren
Élodie Bouchez spiller Alice og med sit udtryksfuldhed viser hun blandingen af eufori og panik ved tanken om omsider at få et barn, så man smukt fornemmer følelsesstormen.

Adoptionsdramaet ’I trygge hænder’ forsvarer rørende et velfungerende sundhedsvæsen

Jeanne Herrys intelligente drama ’I trygge hænder’ er med sit rørende portræt af de mange omsorgsfulde mennesker omkring et nyfødt adoptivbarn et engagerende filmisk forsvar for velfærdsstaten

Adoptivfar: Der er intet grundlag for at udråbe tusindvis af adopterede børn som ofre for overgreb

Sidste uges kronik om international adoption glemmer nuancerne og dæmoniserer adoptivforældre. At nogle adoptioner ender i tragedier kan ikke bruges som et generelt argument imod adoption, skriver adoptivfar Mogens Jeppesen i dette debatindlæg
Det må betragtes som et overgreb, når vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland, skriver dagens kronikører.

Mor og adoptivdatter: Det er uetisk at franarre fattige forældre deres børn

Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg
Hvis man har oplevet at blive forladt tidligt i barndommen, må man finde sit eget sted at høre til

I Tinds roman rejser tre familiemedlemmer ud i verden for at finde sig selv

Hvis man har oplevet at blive forladt tidligt i barndommen, må man finde sit eget sted at høre til
Socialminister Mai Mercado udtalelse om, det moralsk forkastelige i at betragte børn som noget, man kan købe og sælge, klinger meget hult, når sager om handel med børn inden for det etablerede adoptionssystem er dukket frem gang på gang de seneste mange år

Man er ikke sikret mod børnehandel, blot fordi man adopterer via det etablerede system

Børne- og socialminister Mai Mercado har ret i, at det er forkasteligt, at et dansk par har købt et spædbarn i Polen. Men at tro, at handel med børn ikke finder sted i det etablerede system, er i bedste fald naivt
Min biologiske mor gav mig til nogle andre, og hun sagde nej til at møde mig som voksen. Frem for at opleve at blive valgt fra to gange opfatter jeg begge hendes valg som en måde at bekræfte, at min skæbne er den rette

Kvinden, der bortadopterede mig, betød alt og intet

Min biologiske mor gav mig til nogle andre, og hun sagde nej til at møde mig som voksen. Frem for at opleve at blive valgt fra to gange opfatter jeg begge hendes valg som en måde at bekræfte, at min skæbne er den rette
Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes

Har man adopteret, bliver man aldrig en almindelig kernefamilie

Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes

Jeg bliver aldrig rask i systemets øjne

Jeg vil gerne undgå at videregive den risiko til mine kommende børn, og derfor overvejer jeg at adoptere. Det er her, min skizofrene fortid vil kunne spænde ben.

Sider

Mest læste

  1. Adoptionens dunkle historie
    Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Jeg er adopteret
    Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  3. Har man adopteret, bliver man aldrig en almindelig kernefamilie
    Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes
  4. Homoseksuelle, der vil adoptere, bliver stadig diskrimineret
    Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed
  5. I Tinds roman rejser tre familiemedlemmer ud i verden for at finde sig selv
    Hvis man har oplevet at blive forladt tidligt i barndommen, må man finde sit eget sted at høre til
  6. Mor og adoptivdatter: Det er uetisk at franarre fattige forældre deres børn
    Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg
  7. Det uønskede barn
    For et år siden fandt Britta Hørdam ud af, at hun havde en lillebror, som var blevet bortadopteret lige efter fødslen i 1953. Hendes søgen efter spor af drengen afdækkede et livs fortielser og løgne. Og rejser spørgsmålet: Hvad er en familie?
  8. Kan adoption hjælpe de glemte børn?
    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål