Emne

adoption

Ny analyse: Mange anbragte børn oplever skift og er anbragt barndommen ud

Regeringen vil måles på at hjælpe udsatte børn med aftalen Børnene Først og har fået udarbejdet to analyser, som viser, at mange børn oplever skift i anbringelserne, og og at en stor del af dem, der anbringes, er anbragt barndommen ud

Adoptionssystemet har brug for en grundlæggende udredning – ikke en redningskrans

En hollandsk undersøgelse afdækker massiv og årelang svindel inden for international adoption. Men frem for at iværksætte en lignende undersøgelser i Danmark har regeringen planer om at redde systemet ved at lade det overtage danske tvangsadoptioner, skriver bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum Kim Witthoff i denne kronik

Dramatiker Joan Rang Christensen: Sorgen er ikke en negativ følelse. For den gør os klogere

For forfatter og dramatiker Joan Rang Christensen er sorgen hverken god eller dårlig – men en obligatorisk del af det at være menneske. I sin skrift oplever hun, at hun kan skabe plads til den sorg, hun har følt i forbindelse med sin adoption

Regeringen overvejer kompensation til de grønlandske ’eksperimentbørn’

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er ikke afvisende over for at give økonomisk kompensation til de grønlandske børn, der i 1951 blev flyttet til Danmark, og som forleden fik en undskyldning fra statsministeren

Grønlandske adoptioner bør undersøges grundigt

Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men der er mange gode grunde til at undersøge, hvordan danskere i 1950’erne, -60’erne og -70’erne tog grønlandske børn til sig – ofte illegalt

Øjenvidne: I 1960’ernes Grønland udviklede børneadoption sig til et tag selv-bord

Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef

Adopteret fra Grønland: »Først da jeg mødte min mand, følte jeg, at jeg hørte til et sted«

Sara Johansen er et af de mange børn, som blev bortadopteret til Danmark i den grønlandske moderniseringsperiode. Først som 45-årig fandt hun sin mor. På et plejehjem i Upernavik

Marius fandt sin mor på et hospital i Grønland. Hun havde ventet på ham i 30 år

Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds

Politikere og forskere: Kulegrav danske adoptioner af grønlandske børn

Om kort tid lander en historisk redegørelse om det såkaldte ’eksperiment’ med 22 grønlandske børn fra 1951. Men faktisk blev flere hundrede grønlandske børn over tre årtier adopteret til Danmark på et juridisk tvivlsomt grundlag. Og det bør undersøges til bunds, mener både forskere og folketingspolitikere
Kapitel 4
I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie
I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie

Sider

Mest læste

  1. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark
  3. Om 20 år vil de etiopiske børn, der i disse år bliver adopteret til Vesten, vende tilbage det land, hvor de blev født. Præcis som det er tilfældet i Sydkorea, hvor et sted mellem 500 og 1.000 af de adoptivbørn, der kom til Danmark, Frankrig og USA, har slået sig ned. Det spår forfatter Maja Lee Langvad, der selv tog tilbage sin fødeby Seoul og røg ud i en eksistentiel krise
  4. Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  5. For et år siden fandt Britta Hørdam ud af, at hun havde en lillebror, som var blevet bortadopteret lige efter fødslen i 1953. Hendes søgen efter spor af drengen afdækkede et livs fortielser og løgne. Og rejser spørgsmålet: Hvad er en familie?
  6. Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed
  7. I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie
  8. Mette Kofoed er havnet i en juridisk gråzone og kan ikke kalde sig sit barns juridiske mor. For hendes datter er født af en rugemor i Indien og stammer fra en indisk ægdonor. Det har udviklet sig til en kamp mellem arv og miljø, personlig vilje og dansk lovgivning