Menu
Log ind

Emne

adoption

»At være blevet adopteret kan føles som at være blevet født uden fødder. Skriften har været mine fødder, som jeg har kunnet gå og stå med i verden. Jeg kom til at eksistere i verden på grund af den.« siger Joan Rang Christensen om sig selv.

Dramatiker Joan Rang Christensen: Sorgen er ikke en negativ følelse. For den gør os klogere

For forfatter og dramatiker Joan Rang Christensen er sorgen hverken god eller dårlig – men en obligatorisk del af det at være menneske. I sin skrift oplever hun, at hun kan skabe plads til den sorg, hun har følt i forbindelse med sin adoption
Social- og indenrigsminister Astrid Krag kan ikke oplyse, hvornår regeringen vil være færdig med sine overvejelser, men hun regner ikke med, at der »går hverken halve eller hele år«.

Regeringen overvejer kompensation til de grønlandske ’eksperimentbørn’

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er ikke afvisende over for at give økonomisk kompensation til de grønlandske børn, der i 1951 blev flyttet til Danmark, og som forleden fik en undskyldning fra statsministeren
»Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men uden grundig afdækning af fortiden misser vi muligheden for både forsoning og læring,« skriver Line Vaaben i denne leder om bortadoptionerne af grønlandske børn i 1950’erne, -60’erne og -70’erne.

Grønlandske adoptioner bør undersøges grundigt

Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men der er mange gode grunde til at undersøge, hvordan danskere i 1950’erne, -60’erne og -70’erne tog grønlandske børn til sig – ofte illegalt
Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef

Øjenvidne: I 1960’ernes Grønland udviklede børneadoption sig til et tag selv-bord

Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
Da Sara Johansen var ni år gammel, blev hun adopteret af et fynsk ægtepar.

Adopteret fra Grønland: »Først da jeg mødte min mand, følte jeg, at jeg hørte til et sted«

Sara Johansen er et af de mange børn, som blev bortadopteret til Danmark i den grønlandske moderniseringsperiode. Først som 45-årig fandt hun sin mor. På et plejehjem i Upernavik
Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds

Marius fandt sin mor på et hospital i Grønland. Hun havde ventet på ham i 30 år

Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds
Marius Kristensen, hvis historie bliver fortalt i dagens udgave af Moderne Tider, er blot et af mange grønlandske børn, der gennem tre årtier blev bortadopteret til Danmark – ofte på et meget tvivlsomt aftalegrundlag. Nu vil både forskere og politikere have afdækket, hvordan det kunne ske.

Politikere og forskere: Kulegrav danske adoptioner af grønlandske børn

Om kort tid lander en historisk redegørelse om det såkaldte ’eksperiment’ med 22 grønlandske børn fra 1951. Men faktisk blev flere hundrede grønlandske børn over tre årtier adopteret til Danmark på et juridisk tvivlsomt grundlag. Og det bør undersøges til bunds, mener både forskere og folketingspolitikere
Kapitel 4
I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie

Min mor lignede ikke resten af familien. Og det var der en god grund til

I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie
Kapitel 1
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark

Som 60-årig fandt min mor ud af, at hun var adopteret. Nu undersøger jeg min hemmelige familie

Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark
Som 66-årig fik Margrete ophævet sin adoption og blev igen sin mors datter. »Det var den ultimative hævn«, siger hun.

Margrete var kendt som ’det stjålne barn’ i sin grønlandske familie

Da Margrete Johansen fra Ilulissat var et halvt år, blev hun bortadopteret til et dansk ægtepar. Som 40-årig blev hun klar over, at hendes biologiske mor levede, og at hendes grønlandske familie kendte hende som ’det stjålne barn’. Kort før sin mors død fik hun adoptionen ophævet og blev igen sin mors datter. Min ultimative hævn, kalder Margrete Johansen det

Sider

Mest læste

  1. Adoptionens dunkle historie
    Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Margrete var kendt som ’det stjålne barn’ i sin grønlandske familie
    Da Margrete Johansen fra Ilulissat var et halvt år, blev hun bortadopteret til et dansk ægtepar. Som 40-årig blev hun klar over, at hendes biologiske mor levede, og at hendes grønlandske familie kendte hende som ’det stjålne barn’. Kort før sin mors død fik hun adoptionen ophævet og blev igen sin mors datter. Min ultimative hævn, kalder Margrete Johansen det
  3. Kan adoption hjælpe de glemte børn?
    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
  4. Mor og adoptivdatter: Det er uetisk at franarre fattige forældre deres børn
    Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg
  5. Som 60-årig fandt min mor ud af, at hun var adopteret. Nu undersøger jeg min hemmelige familie
    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark
  6. Min mor lignede ikke resten af familien. Og det var der en god grund til
    I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie
  7. Hårdtslående humor
    Maja Lee Langvads sprælske debut leger med, hvor svært det er at blive "dansk"
  8. Født som reservedelslager til syge søskende
    Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?