Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

adoption

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Interview
5. februar 2022

Tidligere anbragt: Man skal ikke tvangsbortadoptere bare for at tvangsbortadoptere

Der er ikke nok, som skriver sig op til at adoptere danske børn – derfor ændrer myndighederne reglerne, så man på samme tid kan være skrevet op til at adoptere børn fra Danmark og udlandet. Behovet afspejler især, at flere danske børn frigives til adoption uden forældrenes samtykke. Men flere tvangsadoptioner bør ikke være et mål i sig selv, mener Cecilia Alejandra Ramón Larrosa, frivillig i De Anbragtes Vilkår og tidligere anbragt
Anmeldelse
28. oktober 2021

’Når det bliver morgen’ fortæller bevægende om en adoption fra to perspektiver

Fiktion og dokumentar smelter smukt sammen i japanske Naomi Kawases ’Når det bliver morgen’, der fortæller om en adoption fra både den modtagende og afgivende mors perspektiv
Man bliver aldrig træt af at se på Aju Makita i rollen som Haruki (i midten). Hun er rørende i alle belysninger og beskæringer og en af de indlysende grunde til, at ’Når det bliver morgen’ var Japans oscarbidrag i 2021.
Børnene først
17. juni 2021

Ny analyse: Mange anbragte børn oplever skift og er anbragt barndommen ud

Regeringen vil måles på at hjælpe udsatte børn med aftalen Børnene Først og har fået udarbejdet to analyser, som viser, at mange børn oplever skift i anbringelserne, og og at en stor del af dem, der anbringes, er anbragt barndommen ud
Regeringen vil måles på at hjælpe udsatte børn med aftalen Børnene Først og har fået udarbejdet to analyser, som viser, at mange børn oplever skift i anbringelserne, og og at en stor del af dem, der anbringes, er anbragt barndommen ud
Kronik
29. marts 2021

Adoptionssystemet har brug for en grundlæggende udredning – ikke en redningskrans

En hollandsk undersøgelse afdækker massiv og årelang svindel inden for international adoption. Men frem for at iværksætte en lignende undersøgelser i Danmark har regeringen planer om at redde systemet ved at lade det overtage danske tvangsadoptioner, skriver bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum Kim Witthoff i denne kronik
En familie modtager et koreansk barn i lufthavnen. International adoption har eksisteret i Danmark siden 1950’erne.
Interview
11. december 2020

Dramatiker Joan Rang Christensen: Sorgen er ikke en negativ følelse. For den gør os klogere

For forfatter og dramatiker Joan Rang Christensen er sorgen hverken god eller dårlig – men en obligatorisk del af det at være menneske. I sin skrift oplever hun, at hun kan skabe plads til den sorg, hun har følt i forbindelse med sin adoption
»At være blevet adopteret kan føles som at være blevet født uden fødder. Skriften har været mine fødder, som jeg har kunnet gå og stå med i verden. Jeg kom til at eksistere i verden på grund af den.« siger Joan Rang Christensen om sig selv.
Nyhed
11. december 2020

Regeringen overvejer kompensation til de grønlandske ’eksperimentbørn’

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er ikke afvisende over for at give økonomisk kompensation til de grønlandske børn, der i 1951 blev flyttet til Danmark, og som forleden fik en undskyldning fra statsministeren
Social- og indenrigsminister Astrid Krag kan ikke oplyse, hvornår regeringen vil være færdig med sine overvejelser, men hun regner ikke med, at der »går hverken halve eller hele år«.
Leder
30. oktober 2020

Grønlandske adoptioner bør undersøges grundigt

Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men der er mange gode grunde til at undersøge, hvordan danskere i 1950’erne, -60’erne og -70’erne tog grønlandske børn til sig – ofte illegalt
»Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men uden grundig afdækning af fortiden misser vi muligheden for både forsoning og læring,« skriver Line Vaaben i denne leder om bortadoptionerne af grønlandske børn i 1950’erne, -60’erne og -70’erne.
Interview
28. oktober 2020

Øjenvidne: I 1960’ernes Grønland udviklede børneadoption sig til et tag selv-bord

Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
Feature
24. oktober 2020

Adopteret fra Grønland: »Først da jeg mødte min mand, følte jeg, at jeg hørte til et sted«

Sara Johansen er et af de mange børn, som blev bortadopteret til Danmark i den grønlandske moderniseringsperiode. Først som 45-årig fandt hun sin mor. På et plejehjem i Upernavik
Da Sara Johansen var ni år gammel, blev hun adopteret af et fynsk ægtepar.
De grønlandske børn
17. oktober 2020

Marius fandt sin mor på et hospital i Grønland. Hun havde ventet på ham i 30 år

Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds
Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds

Sider

  • Kronik
    4. august 2011

    Født som reservedelslager til syge søskende

    Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
    Nogle børn er udset til at være donorer for deres dødsyge ældre søskende, allerede før de bliver født.
  • Anmeldelse
    13. september 2013

    Adoptionens dunkle historie

    Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshæren Tytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
    ’Dødens adoptivmor’ blev Lise Brems døbt i pressen, da hun og ægtefællen Ole Brems blev anklaget for at have mishandlet tre af deres ni adoptivbørn til døde. Blandt de overlevende er Iben (på gyngen), hvis biologiske forældre var en hvid tysk kvinde og en sort amerikansk soldat. Privatfoto fra bogen
  • Feature

    Som 60-årig fandt min mor ud af, at hun var adopteret. Nu undersøger jeg min hemmelige familie

    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark
    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark
  • Interview
    28. oktober 2020

    Øjenvidne: I 1960’ernes Grønland udviklede børneadoption sig til et tag selv-bord

    Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
    Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
  • Kronik
    8. december 2008

    Kan adoption hjælpe de glemte børn?

    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
    Børn understimuleres ofte på et børnehjem i modsætning til, hvis de adopteres, viser forskning. Her et dansk børnhjem i 1958 i Gentoftemed 20-25 småbørn, som fik besøg af sangerinden Josephine Baker.
  • Interview
    10. december 2013

    ’Jeg så mig selv som hvid’

    Om 20 år vil de etiopiske børn, der i disse år bliver adopteret til Vesten, vende tilbage det land, hvor de blev født. Præcis som det er tilfældet i Sydkorea, hvor et sted mellem 500 og 1.000 af de adoptivbørn, der kom til Danmark, Frankrig og USA, har slået sig ned. Det spår forfatter Maja Lee Langvad, der selv tog tilbage sin fødeby Seoul og røg ud i en eksistentiel krise
    Maja Lee Langvad er adopteret fra Korea og rejste tilbage til sit fødeland og boede der i tre år. Det var hårdt, men også en slags frigørelsesproces. Foto: Jakob Dall
  • Kommentar
    14. februar 2017

    Jeg bliver aldrig rask i systemets øjne

    Jeg lider af skizofreni. Selv om jeg bliver sygdoms- og medicinfri, vil diagnosen altid figurere i mine papirer. Det sætter fatale begrænser for mit liv – bl.a. er det næsten umuligt for mig at adoptere mine ønskebørn
    Jeg lider af skizofreni. Selv om jeg bliver sygdoms- og medicinfri, vil diagnosen altid figurere i mine papirer. Det sætter fatale begrænser for mit liv – bl.a. er det næsten umuligt for mig at adoptere mine ønskebørn
  • Anmeldelse
    22. oktober 2015

    Skandalerne, der burde have væltet adoptionssystemet

    Dorrit Saietz sætter sagen om Amy fra Etiopien ind i en større historie, som bør få enhver forsvarer for transnational adoption til at vakle. Men samtidig understøtter bogen ’Adoptionens slagmarker’ et hierarki, hvor adopterede castes til skæbnefortællinger, mens adoptanter – og journalister – får lov at være eksperter
    Historien om Masho fra Etiopien genfortælles i bogen. Mashos skæbne blev skildret i Katrine W. Kjærs dokumentarfilm ’Mercy Mercy – Adoptionens pris’. Adoptionen gik helt galt, så Masho bor i dag på børnehjem i Danmark.