Emne

adoption

Kronik

Kvinden, der bortadopterede mig, betød alt og intet

Min biologiske mor gav mig til nogle andre, og hun sagde nej til at møde mig som voksen. Frem for at opleve at blive valgt fra to gange opfatter jeg begge hendes valg som en måde at bekræfte, at min skæbne er den rette

Har man adopteret, bliver man aldrig en almindelig kernefamilie

Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes

Jeg bliver aldrig rask i systemets øjne

Jeg vil gerne undgå at videregive den risiko til mine kommende børn, og derfor overvejer jeg at adoptere. Det er her, min skizofrene fortid vil kunne spænde ben.

Jeg er ikke et offer, jeg er bare adopteret

Skal man tro medierne, bliver adoptivbørn stigmatiseret, fordi de ser anderledes ud. De er rodløse og har problemer med at blive accepteret som danske. Jeg skal ikke negligere andres oplevelser, men jeg vil ikke kategoriseres som et offer, blot fordi jeg er adopteret

Ethvert barn skal adopteres

’Juridisk abort’ er et begreb, der peger på vores kulturelle tilbøjelighed til at lade biologi overtrumfe alt. Men hvad hvis forældreskab altid er et tilvalg?

Homoseksuelle, der vil adoptere, bliver stadig diskrimineret

Sydafrika har sat ’begrænsninger’ på, hvilken slags børn homoseksuelle par må adoptere. Disse forældregrupper må kun adoptere børn med special needs, det vil sige børn med hiv, sukkersyge eller fysisk synlige skavanker. Men Sydafrika er ofte den bedste adoptionsmulighed for homoseksuelle par, da andre typiske adoptionslande slet ikke vil adoptere til denne form for forældrepar.

En tæt personkreds trækker i adoptionstrådene

Adoptionsbureauet DIA skulle sikre en ’ny start’, efter at en række skandalesager lukkede bureauerne AC Børnehjælp og DanAdopt sidste år. Men nu står DIA med endnu en krise mellem hænderne. For ingen er blevet holdt ansvarlige for de tidligere sager om ’børnehøstere’ og falske oplysninger. Tværtimod sidder de samme personer på indflydelsen i adoptionssystemet

Skandalerne, der burde have væltet adoptionssystemet

Dorrit Saietz sætter sagen om Amy fra Etiopien ind i en større historie, som bør få enhver forsvarer for transnational adoption til at vakle. Men samtidig understøtter bogen ’Adoptionens slagmarker’ et hierarki, hvor adopterede castes til skæbnefortællinger, mens adoptanter – og journalister – får lov at være eksperter

Hvid patos

Det mere end antydes, at de kenyanske kvinder næppe har rent melt i posen

Adopterede: Hvorfor lyttede I ikke?

De nye sager om adoptanter, der må tilbagelevere børn til kenyanske myndigheder, handler også om, at danske politikere ikke har villet lytte til kritikken, da adoptionssystemet skulle reformeres. Der er kun blevet taget hensyn til adoptanterne og ikke de adopterede. Det mener Adoptionspolitisk Forum og Tænketanken Adoption

Sider

Mest læste

  1. Min biologiske mor gav mig til nogle andre, og hun sagde nej til at møde mig som voksen. Frem for at opleve at blive valgt fra to gange opfatter jeg begge hendes valg som en måde at bekræfte, at min skæbne er den rette
  2. Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes
  3. Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed
  4. Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  5. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  6. For et år siden fandt Britta Hørdam ud af, at hun havde en lillebror, som var blevet bortadopteret lige efter fødslen i 1953. Hendes søgen efter spor af drengen afdækkede et livs fortielser og løgne. Og rejser spørgsmålet: Hvad er en familie?
  7. Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
  8. Adoptivbørn har større risiko for psykiske lidelser, problemadfærd, identitetsproblemer og ringere skolemæssige færdigheder end ikke-adopterede børn. Adoptionsorganisation mener ikke, at sammenligningen mellem adoptiv- og ikke-adoptivbørn er holdbar