Emne

adoption

Dramatiker Joan Rang Christensen: Sorgen er ikke en negativ følelse. For den gør os klogere

For forfatter og dramatiker Joan Rang Christensen er sorgen hverken god eller dårlig – men en obligatorisk del af det at være menneske. I sin skrift oplever hun, at hun kan skabe plads til den sorg, hun har følt i forbindelse med sin adoption

Regeringen overvejer kompensation til de grønlandske ’eksperimentbørn’

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er ikke afvisende over for at give økonomisk kompensation til de grønlandske børn, der i 1951 blev flyttet til Danmark, og som forleden fik en undskyldning fra statsministeren

Grønlandske adoptioner bør undersøges grundigt

Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men der er mange gode grunde til at undersøge, hvordan danskere i 1950’erne, -60’erne og -70’erne tog grønlandske børn til sig – ofte illegalt

Øjenvidne: I 1960’ernes Grønland udviklede børneadoption sig til et tag selv-bord

Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef

Adopteret fra Grønland: »Først da jeg mødte min mand, følte jeg, at jeg hørte til et sted«

Sara Johansen er et af de mange børn, som blev bortadopteret til Danmark i den grønlandske moderniseringsperiode. Først som 45-årig fandt hun sin mor. På et plejehjem i Upernavik

Marius fandt sin mor på et hospital i Grønland. Hun havde ventet på ham i 30 år

Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds

Politikere og forskere: Kulegrav danske adoptioner af grønlandske børn

Om kort tid lander en historisk redegørelse om det såkaldte ’eksperiment’ med 22 grønlandske børn fra 1951. Men faktisk blev flere hundrede grønlandske børn over tre årtier adopteret til Danmark på et juridisk tvivlsomt grundlag. Og det bør undersøges til bunds, mener både forskere og folketingspolitikere
Kapitel 4
I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie
I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie
Kapitel 1
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark

Margrete var kendt som ’det stjålne barn’ i sin grønlandske familie

Da Margrete Johansen fra Ilulissat var et halvt år, blev hun bortadopteret til et dansk ægtepar. Som 40-årig blev hun klar over, at hendes biologiske mor levede, og at hendes grønlandske familie kendte hende som ’det stjålne barn’. Kort før sin mors død fik hun adoptionen ophævet og blev igen sin mors datter. Min ultimative hævn, kalder Margrete Johansen det

Sider

Mest læste

  1. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Da Margrete Johansen fra Ilulissat var et halvt år, blev hun bortadopteret til et dansk ægtepar. Som 40-årig blev hun klar over, at hendes biologiske mor levede, og at hendes grønlandske familie kendte hende som ’det stjålne barn’. Kort før sin mors død fik hun adoptionen ophævet og blev igen sin mors datter. Min ultimative hævn, kalder Margrete Johansen det
  3. Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
  4. Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg
  5. Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Men hvem var hendes biologiske forældre, og hvorfor blev hun givet væk? Dette er en historie i fire kapitler om sidespring, moderskab og familiehemmelighedernes betydning i efterkrigstidens Danmark
  6. I fjerde og sidste kapitel af historien om en hemmeligholdt adoption fra 1944 hører vi om skammen ved at være horeunge. Og om hvad det vil sige at være i familie
  7. Maja Lee Langvads sprælske debut leger med, hvor svært det er at blive "dansk"
  8. Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?